Indenrigsudvalget 2024-25
INU Alm.del
Offentligt
2981761_0001.png
Folketingets Indenrigsudvalg
Christiansborg
24. februar 2025
Svar på Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 26 (Alm. del) af 27.
januar 2025
Spørgsmål
Mange offentlige institutioner optager i dag bank- og realkreditlån på det
finansielle marked for at finansiere deres services. Det gælder fx i kommuner samt
en række statslige institutioner som gymnasier og universiteter. Brugen af private
finansielle markeder indebærer omkostninger, som kunne være reduceret, hvis de
relevante institutioner havde adgang til statslige lån, der har en lavere rente end lån
på det private marked. Kan ministeriet på den baggrund oplyse, hvad de
overordnede fordele og ulemper (økonomisk, administrativt mv.) vil være af
etablere et offentligt finansieringssystem, hvor alle offentlige institutioner
(herunder kommuner) indenfor nogle afgrænsede rammer får mulighed for at
optage statslige lån som et alternativ til at gøre bruge af den private finansielle
sektor? Der ønskes ligeledes en overordnet konsekvensvurdering af en model,
hvor offentlige institutioner får tildelt en konto i Nationalbanken, som
institutionerne kan trække på som deres eneste finansieringskilde, og som
indeholder institutionens likviditet og indenfor nogle fastsatte grænser giver
mulighed for optagelse af lån.
Svar
Der er primært to grunde til, at øvrige offentlige institutioner som udgangspunkt
skal betale en højere rente end staten. Dels kan långiver vurdere, at der er en hø-
jere kreditrisiko forbundet med at låne til øvrige offentlige institutioner og kræve
en højere
kreditrisikopræmie,
dels vil øvrige offentlige institutioner skulle betale en
(større)
likviditetspræmie
til investorerne, når de finansierer sig med mindre likvide
egne udstedelser, f.eks. kommunerne.
Hvis investorerne vurderer, at andre offentlige aktører har en lavere kreditværdig-
hed end staten, eller hvis kreditrisikoen forbundet med selve finansieringen afviger
fra statens, vil dette give en højere
kreditrisikopræmie
på lånet. Det kan f.eks. være
tilfældet ved realkreditlån, hvor investorerne kræver en
kreditrisikopræmie
baseret på
den overordnede kreditrisiko forbundet med realkreditobligationen.
I de tilfælde hvor
kreditrisikopræmien
er identisk på statens lån og øvrige offentlige
aktørers lån, vil der typisk være en besparelse for det offentlige som helhed for-
bundet med, at staten låner pengene og formidler dem videre til de øvrige
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 INU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om, at mange offentlige institutioner i dag optager bank- og realkreditlån på det finansielle marked for at finansiere deres services
2981761_0002.png
Side 2 af 2
offentlige aktører. Forskellen i renten på lånene vil nemlig som udgangspunkt
være udgjort af
likviditetspræmien,
som udelukkende afspejler, at statsobligations-
markedet er mere likvidt. Det samme gælder, hvis
kreditrisikopræmien
er forskellig
uden at afspejle en egentlig forskel i kreditrisiko mellem staten og den offentlige
institution.
Staten vil også kunne låne pengene billigere og formidle dette lån videre, hvis en
renteforskel skyldes en egentlig forskellig kreditrisiko mellem staten og den of-
fentlige institution. Men i det tilfælde vil besparelsen som udgangspunkt udeluk-
kende afspejle, at staten har påtaget sig mere risiko.
Der kan være øvrige afledte effekter af at konsolidere det offentliges låntagning
hos staten. Det kan f.eks. ved det nuværende statslige udstedelsesbehov i sig selv
reducere renterne på statens udstedelser, at staten skal udstede flere obligationer.
Derudover ville det f.eks. forventeligt kunne reducere de administrative byrder for
de offentlige institutioner at samle det offentliges finansieringsfunktion centralt
hos statsgældsforvaltningen i Nationalbanken. Disse administrative omkostninger
vil dog forventeligt overtages af staten helt eller delvist.
Finansministeriets vurderer, at den foreslåede model, hvor visse institutioner får
tildelt en konto i Nationalbanken, vil være forbundet med en betydelig ændring af
Nationalbankens drift. Det vil i den forbindelse f.eks. være nødvendigt, at Natio-
nalbanken monitorerer og sikrer de offentlige institutioners overholdelse af EU-
traktatens bestemmelser om monetær finansiering.
1
Det er herudover Finansministeriets vurdering, at kompleksiteten af Nationalban-
kens løbende likviditetsovervågning og -styring vil stige ved at give offentlige
myndigheder adgang til en konto i Nationalbanken. Ændring i indeståendet på
disse konti vil nemlig kunne påvirke nettostillingen og dermed potentielt påvirke
transmissionen af pengepolitikken. Det står i modsætning til den nuværende ord-
ning, hvor de offentlige myndigheder som udgangspunkt har deres midler placeret
i private finansielle institutioner og dermed som udgangspunkt ikke påvirker net-
tostillingen direkte.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Artikel 123 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forbyder, at medlemsstaternes central-
banker giver medlemsstaterne kredit.
1