Indenrigsudvalget 2024-25
INU Alm.del
Offentligt
2979901_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 19-02-2025
Enhed: Kommunal og regional styring
og struktur
Sagsbeh: joba
Sagsnr.:2025 - 1084
Dok. nr.: 289598
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 23 (Alm. del), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 22. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA).
Spørgsmål nr. 23:
”Mener
ministeren at det i dag reelt er muligt at sammenligne de danske kommuners
udgifter til forskellige services samt produktiviteten på tværs af kommuner?”
Svar:
Det kommunale budget- og regnskabssystem gør det muligt at anskueliggøre og
sammenligne kommunernes udgifter til en lang række specifikke formål.
Kommunerne har dog uens rammevilkår for opgaveløsningen på forskellige
serviceområder, betinget af blandet andet deres respektive
befolkningssammensætning, erhvervsprofil, organisering og geografi. Dette er
forhold, der vil skulle tages i betragtning ved sammenligning af kommunernes
produktivitet på et givent område.
På Indenrigs- og Sundhedsministeriets område udarbejder ministeriets
Benchmarkingenheden løbende sammenlignende analyser, der korrigerer for
kommunernes forskellige rammevilkår, ligesom VIVE publicerer både analyser og
peer-reviewet forskning på området.
Data vedrørende den kommunale økonomi og serviceproduktion udstilles gennem
Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmeside, ligesom Indenrigs- og
Sundhedsministeriet også udstiller en række kommunale nøgletal på ministeriets
hjemmeside under De Kommunale Nøgletal.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde