Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 14-02-2025
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: egl
Sagsnr.:2025 - 816
Dok. nr.: 286239
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 (Alm. del), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. janaur 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 18:
”Hvad
er ministerens holdning til det udspil, som Forebyggelsesalliancen
præsenterede på Christiansborg d. 27.
november 2024 kaldet ”Et længere og bedre
liv: Forebyggelsesalliancens politiske idékatalog til, hvordan vi opnår de forpligtende
forebyggelsesmålsætninger” –
og hvilke af de enkelte 78 forslag kan ministeren bakke
op om?”
Svar:
Forebyggelsesalliancens udspil præsenterer 78 initiativforslag til at forbedre
danskernes sundhed. Kataloget indeholder en bred vifte af tiltag, der involverer
mange forskellige aktører.
Som minister er jeg særligt optaget af, hvordan vi i fællesskab lykkedes med at skabe
samfundsmæssige rammer og vilkår, der fremmer et godt helbred. Derfor sætter jeg
stor pris på de mange gode forslag til, hvordan vi i fællesskab kan fremme
folkesundheden.
Med den kommende Folkesundhedslov kommer vi bl.a. til at se nærmere på, hvordan
vi med et tværgående fokus kan styrke danskernes sundhed og mindske uligheden i
sundhed. Loven skal i sin formålsbestemmelse angive den overordnede retning og
mål med en systematisk folkesundhedsindsats, ligesom loven bl.a. skal sætte
rammerne for, at kommunerne kan fastlægge konkrete mål for deres indsats.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde