Indenrigsudvalget 2024-25
INU Alm.del
Offentligt
2977782_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 13-02-2025
Enhed: Kommunal og regional styring
og struktur
Sagsbeh: agas
Sagsnr.:2025 - 795
Dok. nr.: 285969
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 (Alm. del), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 16:
”Vil
ministeren redegøre for antallet af administratorer i de amter, der med
strukturreformen fra 2007 blev afløst af Region Syddanmark samt antallet af
administratorer i Region Syddanmark i år 2025?”
Svar:
Med strukturreformen blev Region Syddanmark d. 1. januar 2007 oprettet ved at
omfatte Fyns, Sønderjyllands og Ribe Amter samt Børkop, Egtved, Fredericia, Give,
Jelling, Kolding, Lunderskov, Vamdrup og Vejle Kommuner beliggende i Vejle Amt.
Region Syddanmark kan således ikke udelukkende henføres til enkelte hele amter.
Alene af denne grund er det ikke entydigt muligt at opgøre, hvor mange
administratorer der var i de amter, som Region Syddanmark pr. 1. januar 2007
afløste.
For så vidt angår antallet af administratorer i Region Syddanmark i 2025, bemærkes
det, at den seneste årsstatistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor
(KRL) er for 2023.
I 2023 var antallet af fuldtidsbeskæftigede inden for administration i Region
Syddanmark ca. 2.000 fuldtidspersoner. Administrative fuldtidsbeskæftigede er
afgrænset til at omfatte personer i stillinger inden for hhv. administration og it mv.,
chefer, samt akademikere med stillingsbetegnelserne special- og chefkonsulenter og
jurister og økonomer.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde