Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
2986045_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 4. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 94 (alm.
del) efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig (LA) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 94:
Vil ministeren redegøre for, om der har været tilfælde, hvor det er blevet konstate-
ret, at en person, der har opnået dansk indfødsret på de lempeligere vilkår for stats-
løse, reelt ikke var statsløs?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har lagt til grund, at der spørges til til-
fælde omfattet af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, hvorefter den, som i forbindelse
med sin erhvervelse af dansk statsborgerskab har udvist svigagtigt forhold, herun-
der ved forsætligt at afgive urigtige oplysninger, ved dom skal frakendes det danske
statsborgerskab, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervel-
sen, medmindre dette ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan på den baggrund oplyse, at ministe-
riet er bekendt med to tilfælde (to søskende), hvor det er ministeriets vurdering, at
en person, der har opnået dansk indfødsret på lempeligere vilkår for statsløse født
i Danmark, reelt ikke var statsløs.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er blevet bekendt med sagerne på bag-
grund af en henvendelse fra Udlændingestyrelsen om, at styrelsen var blevet op-
mærksom på, at forældrene havde afgivet svigagtige oplysninger om sine statsbor-
gerretlige forhold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af henvendelsen fra Ud-
lændingestyrelsen politianmeldt forældrene for at have afgivet falsk erklæring på
tro og love i forbindelse med søskendeparrets ansøgninger om dansk statsborger-
skab samt anmodet anklagemyndigheden om at efterforske sagen med henblik på,
at der kan indbringes en sag for retten om frakendelse af søskendeparrets danske
statsborgerskaber i medfør af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1.
Side
1/2
5. marts 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 2189
3107119
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om der har været tilfælde, hvor det er blevet konstateret, at en person, der har opnået dansk indfødsret på de lempeligere vilkår for statsløse, reelt ikke var statsløs?
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2