Folketingets Indfødsretsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2025-372
Doknr.
122378
Dato
26-02-2025
Svar på spørgsmål fra Folketingets Indfødsretsudvalg stillet den 3. februar 2025.
Spørgsmål nr. 88:
”Vil
ministeren, i forlængelse af orienteringen om udfaldet af de 124 mulige fejlregistreringer i
CPR (IFU alm. del
–
bilag 22, folketingsåret 2023-24), oversende undersøgelsen, hvis en sådan
findes? Vil ministeren endvidere tilvejebringe et overblik over, hvordan de mulige fejlregistre-
ringer blev identificeret af det daværende Social- og Indenrigsministerium, samt hvad der
kendetegner disse? Vil ministeren desuden oplyse, hvilke foranstaltninger der er indført for at
undgå fremtidige fejlregistreringer?”
Svar:
For så vidt angår undersøgelsen af mulige fejlregistreringer i CPR henvises til mit svar på
spørgsmål 83.
Jeg kan herudover oplyse, at Digitaliseringsministeriets vejledning nr. 9806 af 26. oktober
2023 om folkeregistrering, som primært retter sig mod kommunerne, indeholder et særskilt
afsnit om registrering af statsborgerskab i CPR navnlig i forbindelse med indrejse, hvoraf det
bl.a. fremgår, at kommunerne i tvivlstilfælde altid skal kontakte Udlændinge- og Integrations-
ministeriet.
Digitaliseringsministeriet udsender endvidere løbende orienteringsbreve til kommunerne,
hvor der orienteres om problemstillinger vedrørende registrering i CPR, herunder i forhold til
registrering af dansk statsborgerskab.
I CPR-systemet er der desuden i 2022 udviklet en facilitet, som løbende giver kommunerne
besked, hvis en registreret person ud fra pågældendes slægtsskabsoplysninger i CPR ikke au-
tomatisk kan have erhvervet dansk statsborgerskab fra fødslen.
Endelig kan jeg henvise til udlændinge- og integrationsministerens besvarelse af IFU (alm. del)
spørgsmål 39 (folketingssamling 2023-24), hvoraf det bl.a. fremgår, at Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet med henblik på understøttelse af korrekt registrering af dansk statsbor-
gerskab bl.a. underviser relevante myndigheder om reglerne for erhvervelse, fortabelse og
bevarelse af dansk statsborgerskab samt løbende bistår pasudstedende myndigheder med
konkret sparring.
Med venlig hilsen
Caroline Stage