Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
2980244_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 31. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 86 (Alm.
del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 86:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål A orientere udval-
get, når vejledningen til øvrige myndigheder vedrørende korrekt håndtering af re-
gistrering af indfødsret er opdateret og kommunikeret til myndighederne?
Svar:
1.
Som oplyst under besvarelsen af samrådsspørgsmål A (Alm. del) IFU, er det vig-
tigt, at relevante myndigheder er tilstrækkeligt orienteret om reglerne om dansk
statsborgerskab, og at der løbende sker opdatering af myndighederne på området
med henblik på forebyggelse af fejlregistreringer af dansk statsborgerskab i Det
Centrale Personregister (CPR).
2.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet med
henblik på understøttelse af korrekt registrering af dansk statsborgerskab bl.a. un-
derviser relevante myndigheder om reglerne for erhvervelse, fortabelse og beva-
relse af dansk statsborgerskab.
Udlændinge- og Integrationsministeriet står endvidere løbende til rådighed for de
pasudstedende myndigheder med konkret sparring og vejledning.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har imidlertid ikke udarbejdet én egent-
lig vejledning til andre myndigheder vedrørende korrekt registrering af dansk stats-
borgerskab, som kan opdateres som anført i spørgsmålet. Ministeriet er imidlertid
opmærksom på løbende at stå til rådighed for andre myndigheder med henblik på
at vejlede og sparre om reglerne for dansk statsborgerskab, herunder vejlede om
opdateringer på området.
20. februar 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 2104
3105621
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om vejledningen til øvrige myndigheder vedrørende korrekt håndtering af registrering af indfødsret
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2