Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
2972261_0001.png
Digitaliseringsminister Caroline Stages talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Samrådsspørgsmål A
–
besvares af
udlændinge- og integrationsministeren og
digitaliseringsministeren
28. januar 2025
Folketingets Indfødsretsudvalg
Det talte ord gælder
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om oversendelse af digitaliseringsministerens talepapir fra samrådet 28/1-25, jf. samrådsspm. A
2972261_0002.png
Samrådsspørgsmål A
Vil ministrene i forlængelse af besvarelsen af IFU alm. del - spm. 236
(folketingsåret 2023-24) og IFU alm. del - spm. 22, redegøre for, hvordan
man kan have fået dansk indfødsret, uden at de danske myndigheder ved,
hvordan man har fået det, og hvad er ministrenes holdning til, at der er
personer, hvor det i CPR-registeret ikke fremgår, hvordan de har opnået
dansk indfødsret? Hvad agter ministrene at gøre for at sikre, at de personer,
hvor det ikke er registreret, hvordan de har opnået dansk indfødsret, rent
faktisk har dansk indfødsret?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig (LA), Kristian
Bøgsted (DD), Brigitte Klintskov Jerkel (KF) og Mikkel Bjørn (DF).
1
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om oversendelse af digitaliseringsministerens talepapir fra samrådet 28/1-25, jf. samrådsspm. A
2972261_0003.png
[Indledning]
•
Tak for spørgsmålet.
•
Samrådsspørgsmål A er stillet i forlængelse af udlændinge- og
integrationsministerens besvarelse af spørgsmål 221 og 236 fra
udvalget.
•
Af svarene fremgår bl.a., at der er rejst tiltale mod 14 danske
statsborgere for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2
(billigelse af terrorhandlinger).
•
I svarene har Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyst, at
ministeriet i ét tilfælde ikke på baggrund af opslag i ministeriets
systemer kan redegøre nærmere for grundlaget for den
pågældendes erhvervelse af dansk statsborgerskab, men at det
fremgår af oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR), at den
pågældende af Statsamtet Fyn er registreret med dansk
statsborgerskab den 11. maj 2006.
•
På denne baggrund ønsker udvalget, at udlændinge- og
integrationsministeren og jeg redegør for, hvordan man kan have
fået dansk indfødsret, uden at danske myndigheder ved, hvordan
man har fået det. Udvalget efterspørger også vores holdning til, at
der er personer, hvor det i CPR ikke fremgår, hvordan de har opnået
dansk indfødsret, og hvad vi agter at gøre for at sikre, at sådanne
personer rent faktisk har dansk indfødsret.
•
Som minister med ansvar for CPR kan jeg oplyse nærmere om
registrering i CPR.
[Om CPR]
•
CPR er et register, som indeholder grundlæggende oplysninger om
landets befolkning. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om fødedato,
navn, køn, adresse, civilstand, børn, forældre og statsborgerskab.
2
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om oversendelse af digitaliseringsministerens talepapir fra samrådet 28/1-25, jf. samrådsspm. A
2972261_0004.png
•
CPR indeholder grundlæggende personoplysninger om ca. 11 mio.
personer, hvoraf ca. 6 mio. aktuelt er bosiddende i Danmark. Hvert
år foretager danske myndigheder grundregistrering i CPR af
140.000-160.000 nye personer i forbindelse med bl.a. fødsler og
indrejser, ligesom der pågår en løbende ajourføring af allerede
registrerede oplysninger.
•
Formålet med CPR er, at oplysningerne i registret på en
hensigtsmæssig måde videregives til offentlige myndigheder og
private med en berettiget interesse heri.
•
CPR er imidlertid ikke et sagsbehandlingssystem, og det fremgår
derfor ikke af CPR, på hvilket grundlag en given registrering har
fundet sted.
•
Det ville i øvrigt også
–
med mere end 6 mio. aktuelt bosiddende
personer registreret i CPR
–
være en uoverkommelig opgave, hvis
det i CPR skulle angives, på hvilket grundlag en given registrering
havde fundet sted. Og samtidig være forbundet med et betydeligt
ressourceforbrug.
•
Grundlaget for en registrering i CPR findes derimod hos de
myndigheder, som har truffet afgørelse om eksempelvis en persons
navn, adresse eller statsborgerskab og i forlængelse heraf har
registreret oplysningen i CPR.
•
I nogen tilfælde kan det udledes direkte af CPR, hvorfor en person
er registreret som dansk statsborger. Det gælder navnlig i
forbindelse med fødsler her i landet, hvor barnet automatisk
maskinelt i CPR registreres med dansk statsborgerskab, hvis f.eks.
mor eller far er registreret med dansk statsborgerskab
•
En registrering i CPR vil i alle tilfælde i dag ske med angivelse af,
hvornår registreringen har fundet sted, og hvilken myndighed der
har foretaget registreringen. Det gør det muligt at kontakte den
registrerende myndighed, såfremt der måtte være behov for at
undersøge grundlaget for registreringen.
[Om den konkrete sag]
3
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om oversendelse af digitaliseringsministerens talepapir fra samrådet 28/1-25, jf. samrådsspm. A
2972261_0005.png
•
Det gælder også for førnævnte person, som i 2006 blev registreret
som dansk statsborger i CPR af det daværende Statsamtet Fyn - i
dag Familieretshuset - i forbindelse med, at en dansk statsborger
blev registreret som vedkommendes far.
•
Digitaliseringsministeriet har på baggrund af de foreliggende
oplysninger rettet henvendelse til Familieretshuset med henblik på
at få oplyst grundlaget for registrering af dansk statsborgerskab i
den konkrete sag.
•
Når oplysningerne foreligger, vil udvalget blive orienteret herom.
[Afrunding]
•
Om datakvaliteten i CPR kan jeg oplyse, at det er
Digitaliseringsministeriets vurdering, at datakvaliteten i CPR også i
forhold til oplysning om dansk statsborgerskab generelt er høj.
•
Men CPR vil - med mere end 6 mio. aktuelt bosiddende personer
registreret i CPR - altid kunne indeholde oplysninger, som er
fejlagtige som følge af fejlregistreringer, og oplysninger, som ikke
længere er retvisende.
•
Når fejl konstateres, skal disse selvfølgelig rettes af de ansvarlige
myndigheder.
•
Tak for ordet.
4