IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt

Bilag

Bilag til besvarelse af IFU (Alm. del) spm. 78

Notat om Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis for forelæggelse af an-

søgninger for Folketingets Indfødsret efter fast praksis

1. Opholdskravet

1.1. Bopæl

Dette afsnit indeholder en gennemgang af, hvornår en sag efter fast praksis fore-

lægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på, om der kan meddeles

dispensation fra bopælskravet.

Det er efter cirkulæreskrivelsens § 5, stk. 1, en betingelse for optagelse på et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har bopæl her i landet, jf. dog stk.

Personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 4, § 12, § 14, 1. pkt., og §

16, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke har

bopæl her i landet, jf. § 5, stk. 2.

Efter fast praksis forelægges følgende sager om bopælskravet for Folketingets Ind-

fødsretsudvalg efter cirkulæreskrivelsens § 25:

1. Hvis ansøgeren er studerende i udlandet og oplyser at have til hensigt igen

at bosætte sig i Danmark, når studiet er gennemført

2. Hvis ansøgeren er udsendt og arbejder for danske interesser i udlandet og

oplyser at have til hensigt igen at bosætte sig i Danmark.

Sagerne forelægges med henvisning til karakteren af ansøgerens ophold i udlandet.

Det er en forudsætning, at Udlændingestyrelsen har givet dispensation fra bortfald

af den tidsubegrænsede opholdstilladelse. Opholdskravet og cirkulæreskrivelsens

øvrige krav skal efter praksis som udgangspunkt være opfyldt.

Eksempler fra praksis på uddannelser i udlandet, der er forelagt sager på baggrund

af:

Side

1/24

20. februar 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2025-1571

3095778

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

Ansøgeren tog en 3-årig videreuddannelse til speciallæge i USA

Ansøgeren tog en 3-årig ph.d. i Frankrig

Eksempler fra praksis på udsendelse/ansættelse i udlandet:

Ansøgeren har været udstationeret for Vestas Wind Systems A/S

Ansøgeren har været udstationeret for FN

Ansøgeren har været udstationeret for Novo Nordisk

Ansøgeren har været udsendt for Udenrigsministeriet

For så vidt angår kravet om danske interesser henvises der til afsnit 2.2.2. nedenfor.

Der er i øvrigt enkelte andre tilfælde, hvor en sag vil kunne forelægges med henblik

på dispensation fra bopælskravet. Disse tilfælde er beskrevet nærmere i de rele-

vante afsnit i notatet, herunder bl.a. i afsnit 7 om pas-sager.

1.2. Ophold

Dette afsnit indeholder en gennemgang af, hvornår en sag efter fast praksis fore-

lægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på, om der kan meddeles

dispensation fra opholdskravet.

Det er efter cirkulæreskrivelsens § 7, stk. 1, en betingelse for optagelse på et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har haft 9 års uafbrudt ophold her

i landet.

Der er fastsat regler om lempede opholdskrav for visse ansøgere omfattet af be-

stemmelserne i cirkulæreskrivelsens § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, og §§ 10, 11, 12 og

13.

Det er som udgangspunkt en betingelse for forelæggelse, at det alene er opholds-

kravet, som ansøgeren ikke opfylder. Dog gælder en særlig praksis vedrørende så-

kaldte diplomatfruer, der endvidere kan forelægges, selv hvis ansøgeren ikke opfyl-

der et eller flere krav ud over opholdskravet, jf. nærmere herom i afsnit 2.2.2. ne-

denfor.

1.2.1. Manglende opfyldelse af opholdsperiode efter seneste indrejse (mindst 3 år),

jf. bilag 1, pkt. 1.3. til cirkulæreskrivelsen

Nedenstående afsnit omhandler både ansøgere, der er omfattet

- af cirkulæreskrivelsens § 7, stk. 1, og

- af det lempede opholdskrav i cirkulæreskrivelsens § 8, stk. 1 (ansøgere der

er dansk gift)

Ansøgere, der lever i ægteskab med en dansk statsborger, er omfattet af § 8, stk. 1,

i cirkulæreskrivelsen, hvorefter der gælder særlige lempede regler om ophold.

Side

2/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

Hvis ansøgeren er gift med en dansk statsborger

–

som har været dansk statsborger

i minimum 3 år

–

kan ansøgeren optages på et lovforslag, såfremt ansøgeren opfyl-

der én af følgende betingelser:

Ved 3 års ægteskab 6 års ophold

Ved 2 års ægteskab 7 års ophold

Ved 1 års ægteskab 8 års ophold

En ansøger kan desuden i visse tilfælde optages på loven, selvom ansøgerens op-

hold har været afbrudt af ophold i udlandet. Det følger af § 9 i cirkulæreskrivelsen.

Det er dog en betingelse, at ansøgerens sammenlagte ophold her i landet mindst

udgør den periode, der er nævnt i § 7 eller § 8, og det må lægges til grund, at ansø-

geren har til hensigt at blive her i landet.

Derudover skal opholdsafbrydelserne kunne rummes inden for § 9, stk. 1, nr. 1, eller

nr. 2, eller betingelserne i pkt. 1 i bilag 1, jf. § 9, stk. 2, skal være opfyldt.

Hvis de samlede opholdsafbrydelser, som skal medregnes, ikke overstiger 1 år, er

opholdsafbrydelserne ikke til hinder for optagelse på et lovforslag, jf. § 9, stk. 1, nr.

Det samme gør sig gældende, hvis opholdsafbrydelserne højst har udgjort 2 år og

udelukkende skyldes uddannelse, aftjening af værnepligt i den stat, som ansøgeren

hidtil har været statsborger i, eller besøg hos nærtstående familie på grund af al-

vorlig sygdom hos det pågældende familiemedlem, jf. § 9, stk. 1, nr. 2.

Hvis ansøgeren har opholdsafbrydelser, der samlet set overstiger 1 år, men ikke

overstiger 5 år, eller hvis opholdsafbrydelserne skyldes de nævnte grunde i § 9, stk.

1, nr. 2, og overstiger 2 år, men ikke overstiger 5 år, vurderes afbrydelserne efter

cirkulæreskrivelsens bilag 1, pkt. 1. om længerevarende opholdsafbrydelser, jf. cir-

kulæreskrivelsens § 9, stk. 2.

Det følger af cirkulæreskrivelsens bilag 1, pkt. 1.3., at hvis en ansøger efter sin se-

neste indrejse har opholdt sig i Danmark uafbrudt i en periode, der er længere end

de sammenlagte opholdsafbrydelser (dog mindst 3 år), kan ansøgeren optages på

et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis:

ansøgeren lever i ægteskab med en dansk statsborger, og ægteskabet har

bestået i mindst 2 år, eller

hvis ansøgeren sammenlagt har opholdt sig her i landet i den forlangte mi-

nimumsperiode (jf. cirkulæreskrivelsens §§ 7 og 8) med tillæg af 1 år

Side

3/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

Hvis ansøgeren ikke opfylder kravet i bilag 1, pkt. 1.3. om manglende opfyldelse af

kravet om, at ansøgeren efter seneste indrejse skal have opholdt sig i Danmark uaf-

brudt i en periode, der er længere end de sammenlagte opholdsafbrydelser (dog

mindst 3 år), er der fast praksis for at forelægge sager i følgende tilfælde:

1. hvis ansøgeren samlet set har opholdt sig meget lang tid i Danmark (praksis:

cirka 20 år)

2. hvis formålet med ansøgerens ophold i udlandet tilsiger dette (praksis: ud-

dannelse, forskning og egen udstationering/udsendelse for danske interes-

ser).

For så vidt angår pkt. 1, er der også forelagt sager, hvor ansøgeren har opholdt sig

i Danmark i omkring 17 til 18 år.

Der ses dog ikke en klar praksis for, hvor stor en del af den krævede periode, ansø-

geren skal have opfyldt, før sagen er blevet forelagt.

I forhold til pkt. 2, ses der efter praksis kun på formålet for sidstnævnte opholdsaf-

brydelse. Det betyder, at en sag kan forelægges, hvis ansøgeren ved sin

seneste

opholdsafbrydelse for eksempel har været udstationeret eller udsendt for danske

interesser. For så vidt angår begrebet danske interesser henvises der til afsnit 2.2.2.

nedenfor.

Som udgangspunkt skal opholdet/ansættelsen i udlandet have karakter af noget,

der kan anses for at være i danske interesser. Det kan dog ikke udelukkes, at også

andre sager, hvor ophold i udlandet ikke umiddelbart har været for danske interes-

ser, men hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, vil kunne forelægges.

Det gælder dog ikke sager, hvor ansøgerens ophold i udlandet skyldes længeva-

rende ferie, familiebesøg eller ansættelser, der ikke kan anses for at være i danske

interesser.

Hvis det er

ansøgeren selv,

der har eller haft bopæl i udlandet på grund af sit ar-

bejde for danske interesser, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg

med udgangspunkt i bilag 1, pkt. 1.3.

1.2.2. Ansøgeren har bopæl i udlandet/har haft bopæl i udlandet på grund af den

danske ægtefælles arbejde for danske interesser (diplomatfruer)

Nærværende afsnit omhandler både ansøgere, der på tidspunktet for sagens be-

handling

har

bopæl i udlandet på grund af den danske ægtefælles arbejde for dan-

ske interesser, jf. cirkulæreskrivelsens § 8, stk. 4, og ansøgere, der

har haft

bopæl i

udlandet på grund af den danske ægtefælles arbejde for danske interesser, jf. § 8,

stk. 5.

Det følger af cirkulæreskrivelsens § 5, stk. 2, § 5 A, stk. 2, og § 23 A, stk. 4, 3. pkt.,

at en ansøger kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at

Side

4/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

ansøgeren ikke opfylder kravet om bopæl, tidsubegrænset opholdstilladelse (TUB)

og beskæftigelse, hvis ansøgeren er omfattet af § 8, stk. 4, altså hvis ansøgeren har

bopæl i udlandet på grund af ægtefællens arbejde i udlandet for danske interesser.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt et arbejde er for danske interesser, hen-

vises til underafsnittet om danske interesser nedenfor.

Det er endvidere en betingelse, at ansøgerens sammenlagte tidligere ophold her i

landet opfylder kravet i § 8, stk. 1, jf. ovenfor. Hvis ansøgeren inden ægtefællens

udstationering har haft uafbrudt ophold her i landet i mindst 3 år, ligestilles ophol-

det i udlandet sammen med ægtefællen med ophold her i landet. Sidstnævnte be-

tyder, at opholdet i udlandet ikke anses som opholdsafbrydelser, og at perioden i

udlandet tæller med i opgørelsen af ansøgerens samlede ophold her i landet.

På samme måde vil en ansøger, der tidligere har haft bopæl i udlandet på grund af

ægtefællens arbejde, og som efterfølgende på ny har etableret bopæl her i landet,

få ligestillet ophold i udlandet med ophold her i landet. Dette følger af cirkulære-

skrivelsens § 8, stk. 5. Det er også her en forudsætning, at ansøgeren inden ægte-

fællens udstationering har haft uafbrudt ophold her i landet i mindst 3 år.

Ansøgeren opfylder ikke de almindelige krav ud over kravet om bopæl, tidsube-

grænset opholdstilladelse (TUB) og beskæftigelse:

Der er fast praksis for at forelægge sager, hvis ansøgeren har eller har haft bopæl i

udlandet på grund af ansøgerens ægtefælles arbejde for danske interesser i udlan-

det (diplomatfruer), jf. § 8, stk. 4 eller stk. 5, hvis der er yderligere krav, som ansø-

geren ikke opfylder (ud over kravet om bopæl, tidsubegrænset opholdstilladelse og

beskæftigelse).

Dette skyldes, at Folketingets Indfødsretsudvalg på et møde den 23. januar 2019

besluttede, at udvalget ønskede at få forelagt alle sager, hvor en ægtefælle til en

person, der har været udsendt i offentlig tjeneste (danske interesser), søger om

dansk statsborgerskab, og hvor der er betingelser i cirkulæreskrivelsen, som ansø-

geren ikke opfylder (sager hvor ansøgeren er omfattet af § 8, stk. 4 eller stk. 5).

Sagerne forelægges således for udvalget med henblik på dispensation fra den eller

de betingelser, som ansøgeren ikke opfylder. Dette betyder, at hvis ansøgeren ikke

opfylder kravene om f.eks. ophold og en bestået indfødsretsprøve, og ansøgeren

heller ikke opfylder kravene om bopæl, tidsubegrænset opholdstilladelse og/eller

beskæftigelse, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg på samtlige af

de betingelser, som ansøgeren ikke opfylder.

Det bemærkes, at sager med ansøgere, der er omfattet af § 8, stk. 4, og hvor det

kun er kravene om bopæl, tidsubegrænset opholdstilladelse og/eller beskæftigelse,

som ansøgeren ikke opfylder, ikke skal forelægges, idet ansøgeren kan optages på

et lovforslag om indfødsrets meddelelse uanset, at ansøgeren ikke opfylder disse

betingelser. Er ansøgeren derimod omfattet af § 8, stk. 5, skal sagen forelægges,

hvis der er en eller flere betingelser, som ansøgeren ikke opfylder.

Side

5/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

Som et eksempel herpå kan nævnes en sag, som Indfødsretskontoret forelagde for

udvalget i starten af 2023, hvor ansøgeren var omfattet af § 8, stk. 4 (gift med en

dansk statsborger, der på tidspunktet for forelæggelsen var udsendt af Udenrigs-

ministeriet til tjeneste på den danske ambassade i London). Ansøgeren opfyldte

ikke kravene om bopæl, tidsubegrænset opholdstilladelse og ophold i Danmark. Sa-

gen blev forelagt efter fast praksis, jf. cirkulæreskrivelsens § 25, med henblik på

udvalgets stillingtagen til dispensation fra de krav, ansøgeren ikke opfyldte. Be-

mærk at Indfødsretsudvalget ikke skal meddele dispensation for betingelser, som

ansøgeren er fritaget fra efter cirkulæret (her bopæl og tidsubegrænset opholdstil-

ladelse).

Derudover har Indfødsretskontoret i 2024 forelagt en sag, hvor ansøgeren var om-

fattet af § 8, stk. 5 (gift med en dansk statsborger, der på tidspunktet for forelæg-

gelsen var vendt tilbage til Danmark, men hvor ansøgeren havde haft bopæl i ud-

landet, idet ansøgerens ægtefælle havde været udsendt af Udenrigsministeriet til

tjeneste på den danske ambassade i Libanon). Ansøgeren opfyldte ikke kravene om

tidsubegrænset opholdstilladelse og beskæftigelse. Sagen blev forelagt efter fast

praksis, jf. cirkulæreskrivelsens § 25, med henblik på udvalgets stillingtagen til di-

spensation fra de krav, ansøgeren ikke opfyldte.

Hvad ligger der i kravet om danske interesser, og hvornår skal en sag forelægges

med henblik på afklaring af, om der er tale om danske interesser:

Det følger af praksis, at danske interesser for eksempel er, når ansøgeren er ud-

sendt af den danske stat (Udenrigsministeriet eller det danske forsvar og politi).

Danske interesser kan også være, hvis udstationeringen sker for større danske virk-

somheder, som for eksempel Novo Nordisk, A.P. Møller Mærsk og Vestas. Såfremt

der er tale om en udsendelse for den danske stat eller for en udstationering af de

nævnte større danske virksomheder, skal sagen ikke forelægges for Folketingets

Indfødsretsudvalg, da der utvivlsomt er tale om danske interesser. Ved tvivlstil-

fælde om, hvorvidt den danske ægtefælles arbejde i udlandet kan defineres som

arbejde for danske interesser, vil ansøgningen blive forelagt Folketingets Indføds-

retsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om udstationeringen kan an-

ses for at være i danske interesser, og om udvalget i øvrigt ønsker at dispensere fra

en eller flere betingelser på baggrund af udstationeringen i de tilfælde, hvor ansø-

geren ikke opfylder en eller flere betingelser.

Der er gennem tiden forelagt en lang række sager, hvor kontoret har anmodet Fol-

ketingets Indfødsretsudvalg om at tage stilling til, om ægtefællens arbejde i udlan-

det kunne anses for at være for danske interesser. Det bemærkes, at praksis for

forelæggelse er restriktiv.

Folketingets Indfødsretsudvalgs praksis for dispensation i forelagte sager om ægte-

fællens arbejde i udlandet kan anses for at være for danske interesser, har dog tid-

ligere omfattet udstationeringer med både private virksomheder, herunder virk-

somheder, som ikke er 100 pct. danskejet og danske uddannelsesinstitutioner.

Side

6/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

Ved Indfødsretskontorets vurdering af, om arbejde for en virksomhed er for danske

interesser, lægges der efter fast praksis vægt på følgende (ikke kumulative og ikke

udtømmende):

•

Selskabets ejerforhold - Er selskabet danskejet?

•

Selskabets størrelse - Giver selskabets placering i Danmark f.eks. mange

danske arbejdspladser?

•

Har virksomhedens arbejde i udlandet betydning for virksomhedens ar-

bejde i Danmark og for Danmark? Dette vil sige, at virksomhedens tilstede-

værelse i udlandet understøtter og fremmer danske interesser (økono-

misk/kulturelt) og er af betydning for Danmark og dansk økonomi.

Det skal bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt, at virksomheden er danskejet. Der

skal være en overordnet interesse i virksomhedens arbejde for Danmark som na-

tion. Ansættelse i en mindre dansk privat virksomhed er derfor ikke i sig selv til-

strækkelig til, at sagen kan forelægges Folketingets Indfødsretsudvalg.

1.2.3. Ansøgere, der har fået en væsentlig del af deres almindelige eller faglige ud-

dannelse i Danmark, jf. cirkulæreskrivelsens § 11

Det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 11, at ansøgere, der har fået en væsentlig del

af deres almindelige eller faglige uddannelse i Danmark, kan optages på et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse efter 5 års uafbrudt ophold her i landet. Det er

en betingelse, at uddannelsen er af dansk karakter og har varet i mindst 3 år, med-

mindre den forinden er afsluttet med eksamen eller lignende prøve.

Det klassiske eksempel på en sag, hvor ansøgeren kan optages direkte på et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse efter cirkulæreskrivelsens § 11, er en ansøger,

der fra sit hjemland har modtaget en almindelig skoleuddannelse, og som efter an-

komsten her til landet supplerer denne uddannelse med folkeskolens afgangseksa-

men fra 9. og/eller 10. klasse og efterfølgende gennemfører en gymnasial uddan-

nelse.

Der er praksis for at forelægge en sag for Indfødsretsudvalget i følgende tilfælde, jf.

nærmere nedenfor:

- hvor det ikke er helt klart, om der er tale om en væsentlig del af uddannelsen,

- hvis undervisningen

delvist

er foregået på et fremmedsprog, eller

- hvis undervisningen er foregået på et andet sprog end dansk

Uddannelsen skal være væsentlig:

Det er en forudsætning for optagelse på lovforslag efter denne bestemmelse, at

uddannelsen er væsentlig i forhold til den uddannelse, som den pågældende even-

tuelt måtte have fået i hjemlandet. Ved vurderingen heraf lægges der efter praksis

vægt på både kvantitativ og kvalitativ væsentlighed, dvs. både varighed af uddan-

nelserne og det niveau, som uddannelserne har været gennemført på. Er uddan-

Side

7/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

nelsen, der er taget her i landet, på et højere niveau end den uddannelse, ansøge-

ren har gennemført i hjemlandet, er der en formodning for, at den her i landet gen-

nemførte uddannelse er væsentlig.

Følgende er eksempler på sager, hvor ansøgeren vil opfylde betingelserne:

•

Ansøgeren har i hjemlandet taget folkeskolens/grundskolens afsluttende

eksamen og har her i landet afsluttet en gymnasial uddannelse

Ansøgeren har i hjemlandet taget folkeskolens/grundskolens afsluttende

eksamen og har her i landet afsluttet en social- og sundhedshjælperuddan-

nelse eller lignende

Ansøgeren har i hjemlandet påbegyndt en gymnasial uddannelse og har her

i landet færdiggjort en gymnasial uddannelse

Ansøgeren har i sit hjemland afsluttet en gymnasial uddannelse og har her

i landet videreuddannet sig.

•

Der er i følgende tilfælde, hvor det ikke er helt klart, om der er tale om en væsentlig

del af uddannelsen, praksis for forelæggelse for Indfødsretsudvalget, hvis:

•

uddannelserne er ligeartede, og ansøgeren har opnået beskæftigelse på

baggrund af den her i landet gennemførte uddannelse, dvs. ansøgeren støt-

ter sit forsørgelsesgrundlag på den her i landet gennemførte uddannelse

uddannelserne er ligeartede, eller hvis en del af den i udlandet gennem-

førte uddannelse har været meritoverført eller i øvrigt dannet grundlag for

den videre uddannelse

•

Langt de fleste forelagte sager vedrører ansøgere, der er uddannet læge i hjemlan-

det, og som i Danmark har taget eller er påbegyndt en speciallægeuddannelse i

Danmark og er meddelt autorisation som læge samt til selvstændigt virke i Dan-

mark. Det er ikke en forudsætning for forelæggelse, at speciallægeuddannelsen er

gennemført. Baggrunden for, at ansøgere med en speciallægeuddannelse forelæg-

ges udvalget med henblik på udvalgets vurdering af, om ansøgeren er omfattet af

§ 11, er angiveligt at speciallægeuddannelsen er en videreuddannelse til special-

læge, hvor man som færdiguddannet læge skal arbejde på forskellige afdelinger

sideløbende med, at man deltager i undervisning.

Som et eksempel herpå kan nævnes en sag, der blev forelagt for Folketingets Ind-

fødsretsudvalg i starten af 2024, hvor ansøgeren havde taget sin uddannelse som

læge i hjemlandet og i Danmark havde taget en række uddannelser i forbindelse

med sit virke som læge i Danmark og endvidere var ved at tage en speciallægeud-

dannelse i Danmark. Sagen blev i dette tilfælde forelagt efter fast praksis, jf. cirku-

læreskrivelsens § 25, med henblik på udvalgets stillingtagen til, om ansøgeren

kunne anses for at have fået en væsentlig del af sin almindelige eller faglige uddan-

nelse i Danmark og dermed var omfattet af det lempede opholdskrav i cirkulære-

skrivelsens § 11.

Side

8/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

På tilsvarende vis forelægges efter praksis ansøgninger fra sygeplejersker og tand-

læger, laboranter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere mv,

der er meddelt autorisation i Danmark.

Uddannelsen skal være af dansk karakter:

Det er endvidere et krav for direkte optagelse på et lovforslag om indfødsrets med-

delelse, at uddannelsen er af dansk karakter. Efter fast praksis anses en uddannelse

alene for at være af dansk karakter, hvis uddannelsen er foregået på dansk. Dette

gælder, uanset at uddannelsen måtte være gennemført i Danmark, og at uddannel-

sen er anerkendt af de relevante myndigheder i Danmark.

Betingelsen om, at uddannelsen skal være af dansk karakter medfører, at en ud-

dannelse, hvor undervisning og eksaminer udelukkende er foregået på et andet

sprog end dansk, ikke vil blive anset for at være af dansk karakter.

En sag forelægges efter fast praksis for Folketingets Indfødsretsudvalget, hvis un-

dervisningen

delvist

er foregået på et fremmedsprog eller hvis undervisningen er

foregået på et andet sprog end dansk. I disse tilfælde skal ansøgeren fremlægge

dokumentation for, hvor mange fag eller hvor store dele af uddannelsen, der er

foregået på et fremmedsprog i relation til undervisning, eksaminer, afhandlinger

mv. En sag forelægges endvidere efter fast praksis, hvis den pågældende har op-

nået beskæftigelse i en dansk virksomhed på baggrund af uddannelsen og samtidig

opfylder cirkulæreskrivelsens øvrige betingelser, eller hvis en del af den i udlandet

gennemførte uddannelse har været meritoverført eller i øvrigt dannet grundlag for

den videre uddannelse her i landet.

Såfremt der er begrundet tvivl om, hvorvidt en ansøgning er omfattet af cirkulære-

skrivelsens § 11, skal denne forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg.

2. Børn

Nærværende afsnit indeholder en gennemgang af de mest almindelige forelæggel-

sesgrunde efter fast praksis for så vidt angår børn. Det skal i den forbindelse be-

mærkes, at det beror på en konkret vurdering, om en sag vedrørende et barn skal

forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra en

eller flere betingelser i cirkulæreskrivelsen, som ansøgeren (barnet) ikke opfylder.

2.1. Forelæggelse af sager, hvor ansøgeren ikke opfylder opholdskravet

I cirkulæreskrivelsens kapitel 4, §§ 14, 16, 17 og 18 er fastsat særlige regler om an-

søgning om naturalisation af børn.

Spørgsmålet om dispensation fra opholdskravet er navnlig relevant for de børn, der

er omfattet af cirkulæreskrivelsens § 18. Der har dog tidligere også været forelagt

sager, hvor ansøgeren var omfattet af cirkulæreskrivelsens § 14, 3. pkt., om adop-

tion.

Side

9/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

2.1.1. Det 2-årige opholdskrav i cirkulæreskrivelsens § 14, 3. pkt. (adopteret mellem

det fyldte 12. og 18. år)

Børn adopteret mellem det fyldte 12. og 18. år af danske statsborgere, herunder

ved stedbarnsadoption, kan uanset opholdskravene i §§ 7-13 optages på et lov-

forslag, hvis det inden det fyldte 18. år har opholdt sig mindst 2 år her i landet, jf.

cirkulæreskrivelsens § 14, 3. pkt. Det er efter § 14, 2. pkt. en forudsætning, at adop-

tionen har gyldighed efter dansk ret.

Bestemmelsen gør således undtagelse fra cirkulæreskrivelsens hovedregel om 9 års

uafbrudt ophold i Danmark, som det ellers følger af § 7, stk. 1. Det bemærkes, at de

i cirkulæreskrivelsens øvrige betingelser som udgangspunkt fortsat stilles.

Indfødsretskontoret har i ganske få tilfælde forelagt sager for Folketingets Indføds-

retsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kunne dispenseres fra

det 2-årige opholdskrav i cirkulæreskrivelsens § 14, 3. pkt.

Indfødsretskontoret har blandt andet forelagt en sag for udvalget, hvor der havde

været en meget lang sagsbehandlingstid i forbindelse med adoptionen, hvorfor an-

søgeren således først var blevet adopteret, da ansøgeren var fyldt 12 år, og dermed

var omfattet af det 2-årige opholdskrav.

Derudover har Indfødsretskontoret forelagt en sag for udvalget, hvor ansøgeren var

den eneste af tre søskende, der var omfattet af opholdskravet, hvorimod de to an-

dre søskende kunne optages direkte på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Det skal dog bemærkes, at der ikke ses at have været forelagt sådanne sager siden

2012.

2.1.2. Det 9-årige opholdskrav i cirkulæreskrivelsens § 7, når ansøgeren er omfattet

af cirkulæreskrivelsens § 18 (kan ikke søge som biperson)

Efter cirkulæreskrivelsens § 18, kan børn, som ikke er omfattet af §§ 14-17, kun

optages som hovedpersoner på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de

ikke har mulighed for at blive optaget på et lovforslag som biperson til én af foræl-

drene. Mulighed for optagelse foreligger, når én af forældrene ikke er dansk stats-

borger, har del i forældremyndigheden over ansøgeren og opholder sig her i landet,

jf. § 18, sidste pkt.

Bestemmelsen gør ikke undtagelse fra cirkulæreskrivelsens øvrige betingelser.

Dette indebærer bl.a., at cirkulæreskrivelsens opholdskrav i § 7, der som hovedre-

gel betyder, at en ansøger skal have haft uafbrudt ophold i Danmark i 9 år, som

udgangspunkt stilles for disse børn.

Indfødsretskontoret forelægger efter praksis som udgangspunkt kun sager om di-

spensation fra opholdskravet (det 9-årige) i de tilfælde, hvor ansøgeren har opholdt

Side

10/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

sig her i landet i 4 til 8 år, og hvor opholdskravet er den eneste betingelse, der ikke

ses opfyldt. Der ses dog også forelagt sager, hvor ansøgeren på grund af ung alder

(1 til 3 år) har lange udsigter til at opfylde det 9-årige opholdskrav, og sager, hvor

der foreligger øvrige særlige omstændigheder.

For så vidt angår tilfælde, hvor sagen er blevet forelagt med henvisning til, at ansø-

geren har opholdt sig her i landet i 4 til 8 år, kan bl.a. nævnes en sag, hvor ansøgeren

havde opholdt sig her i landet i 4�½ år, og hvor faren allerede var dansk statsborger,

og hvor moren ikke boede eller opholdt sig her i landet.

Derudover er der i ganske særlige tilfælde forelagt sager, hvor ansøgeren har op-

holdt sig her i landet i mindre end 4 år. Som et eksempel herpå kan nævnes en sag,

hvor ansøgeren havde opholdt sig her i landet i 6 år, men derefter havde været

udrejst til Somalia i 4 år. Ansøgeren var efter advokatens oplysning blevet bortført

af sin far til Somalia. Ansøgeren havde efter seneste indrejse kun opholdt sig her i

landet i 2 år. Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen vil have taget stilling til spørgs-

målet om dispensation for bortfald, jf. udlændingelovens § 17, i disse sager.

For så vidt angår tilfælde, hvor der har været forelagt sager med henvisning til ung

alder, bemærkes det, at der i perioden fra 2011 til 2023 kun har været forelagt én

sag, hvor ansøgeren var i aldersgruppen 1 til 3 år. Ansøgeren var indrejst kort tid

efter den herboende danske forælder var blevet naturaliseret.

Det skal bemærkes, at der i de seneste år kun er blevet forelagt ganske få sager på

denne baggrund, og der skal derfor kun forelægges sager, hvor helt særlige om-

stændigheder gør sig gældende. Dette gælder, uanset om ansøgerens øvrige sø-

skende har erhvervet dansk statsborgerskab.

2.2. Bopæl

Der forelægges som det helt klare udgangspunkt ikke sager, hvor ansøgeren ikke

har kunnet optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som biperson til en

forælder, fordi ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om bopæl, jf. indfødsretslovens

§ 5, jf. § 6, stk. 2.

Forelæggelse kan dog ske, hvis det er dokumenteret fra f.eks. advokatskrivelse eller

akter fra politiet, at grunden til, at ansøgeren ikke kom med som biperson var, at

ansøgeren var bortført til udlandet (børnebortførsel) og derfor ikke havde bopæl

her i landet på tidspunktet for den ene forælders naturalisation. Såfremt sagen fo-

relægges på denne baggrund, er det uden betydning, om ansøgeren er genindrejst

her i landet.

2.3. Undtagelser fra kravet om dokumentation for danskkundskaber i form af bevis

for en danskprøve (sprog)

Side

Der stilles ikke krav om dokumentation for danskkundskaber mv. for børn

under 12 år

11/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

Med hensyn til børn, der er fyldt 12 år, men endnu ikke har aflagt folkesko-

lens afgangsprøve (9. eller 10. klasse), anses en udtalelse fra ansøgerens

skole om, at ansøgerens danskkundskaber og kendskab til danske sam-

fundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til det, der

kan forventes af et barn på det pågældende barns alderstrin, som tilstræk-

kelig. En udtalelse fra ansøgerens skole vil dog ikke blive anset som tilstræk-

kelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber, hvis ansøgeren af-

slutter folkeskolens afgangsprøve inden lovens vedtagelse

Der stilles ikke krav om dokumentation for danskkundskaber mv. for ansø-

gere omfattet af § 14, 1. pkt., og som ikke har ophold i landet

Dette følger af pkt. 17-19 i bilag 3.a til cirkulæreskrivelsen om naturalisation.

Der forelægges efter en konkret vurdering sager, hvor et barn på grund af sygdom

ikke opfylder kravet om danskkundskaber og/eller kravet om kendskab til danske

samfundsforhold, dansk kultur og historie, med henblik på udvalgets stillingtagen

til, om der kan dispenseres fra disse krav. Det er ikke et krav for forelæggelse, at

der foreligger dokumentation i form af en lægeerklæring. Dog skal der foreligge en

skoleudtalelse, der beskriver ansøgerens sygdom. Der kan endvidere foreligge ud-

talelser fra kommunen, herunder dokumentation for, at ansøgeren går i en speci-

alklasse på grund af sin sygdom.

Indfødsretskontoret har bl.a. forelagt en sag for Folketingets Indfødsretsudvalg

med henblik på dispensation fra sprogkravet (skoleudtalelse), hvor ansøgerens

danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie,

ikke var alderssvarende, men hvor ansøgeren led af mental retardering i lettere

grad, som påvirkede ansøgerens indlæringsevne.

Indfødsretskontoret har endvidere i 2024 forelagt en sag for Folketingets Indføds-

retsudvalg med henblik på dispensation fra sprogkravet (sprogudtalelse), hvor an-

søgerens danskkundskaber ikke var alderssvarende, men hvor ansøgeren havde

ADHD, forsinket udvikling, udtalevanskeligheder samt en genetisk kromosomforan-

dring og tidligere havde været visiteret til et vidtgående specialtilbud (gået i speci-

alklasse) og nu blev hjemmeundervist.

Det bemærkes, at der som udgangspunkt ikke er praksis for at forelægge sager med

henblik på dispensation fra cirkulæreskrivelsens øvrige betingelser, herunder f.eks.

med henblik på dispensation fra Indfødsretsprøven. Det vil dog i alle tilfælde være

en konkret vurdering, hvorvidt der i en konkret sag bør ske forelæggelse. Der kan i

den forbindelse henvises til to sager, hvor ansøgerne begge var født i Danmark,

men sidenhen bortført af deres far til henholdsvis Somalia og Kenya i perioden fra

1999 til 2012. Ansøgernes mor erhvervede dansk statsborgerskab i 2004. Ansø-

gerne blev hjemgivet til moderen i 2012, men i 2014 blev de først anbragt på insti-

tution og senere i familiepleje hos et dansk ægtepar. Ansøgerne opfyldte ikke be-

tingelserne vedrørende tidsubegrænset opholdstilladelse, ophold, danskkundska-

ber og en bestået indfødsretsprøve. Ansøgerne blev meddelt dispensation fra både

Side

12/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

tidsubegrænset opholdstilladelse, danskkundskaber, indfødsretsprøve og opholds-

kravet, som følge af, at de pga. bortførelsen ikke havde mulighed for at opfylde

betingelserne.

2.4. Særlige persongrupper

2.4.1. Plejebørn (ansøgeren er anbragt uden for hjemmet)

Ansøgere, som er anbragt i pleje uden for hjemmet, udgør en særlig sagskategori.

Ved anbringelser overføres forældremyndigheden som altovervejende udgangs-

punkt ikke fra forældrene til plejeforældrene, hvorefter plejebørn som udgangs-

punkt kan henvises til at søge om dansk statsborgerskab som bipersoner til deres

forældre. Disse ansøgere vil derfor ikke nødvendigvis opfylde betingelserne i cirku-

læreskrivelsens § 18.

Indfødsretskontoret har på den baggrund fast praksis for at forelægge sager, hvor

ansøgeren er mindreårig og er anbragt uden for hjemmet uden udsigt til at blive

hjemgivet til sine forældre. Sagerne forelægges med henblik på udvalgets stilling-

tagen til, om der kan dispenseres fra kravet om, at børn under 18 år

–

som ikke er

omfattet af §§ 14 til 17

–

kun kan optages som hovedpersoner på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse, hvis de ikke har mulighed for at blive optaget på et lov-

forslag som biperson til én af forældrene, jf. cirkulæreskrivelsens § 18. Det bemær-

kes, at Udlændingestyrelsen vil have taget stilling til spørgsmålet om inddragelse

og eventuel bevarelse efter udlændingelovens § 26. Hvis Udlændingestyrelsen ikke

har taget stilling hertil, skal de orienteres om sagen.

Denne typer sager kan efter en konkret vurdering også forelægges i de tilfælde,

hvor det anbragte barn heller ikke opfylder kravet om 9 års uafbrudt ophold, jf.

afsnit 3.1.2. ovenfor.

Der kan som eksempel herpå nævnes en sag, hvor ansøgeren var anbragt uden for

hjemmet, hvor ansøgeren ikke opfyldte kravet om 9 års uafbrudt ophold her i lan-

det, idet ansøgeren var 6 år, og hvor ansøgeren heller ikke opfyldte kravet i cirku-

læreskrivelsens § 18, idet ansøgerens mor, der ikke var dansk statsborger, havde

den fulde forældremyndighed over ansøgeren, men barnet var anbragt i pleje. Ind-

fødsretskontoret forelagde på denne baggrund sagen for Folketingets Indfødsrets-

udvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kunne dispenseres fra kra-

vet om 9 års uafbrudt ophold her i landet og kravet i cirkulæreskrivelsens § 18.

3. Gæld

Efter cirkulæreskrivelsens § 22, nr. 1, kan en ansøger ikke optages på et lovforslag

om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige

med hensyn til

1) tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv

socialpolitik

Side

13/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

Det fremgår videre bl.a. af § 114 i lov om social service, at kommunalbestyrelsen

skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

Et billån, der er blevet givet efter § 114 i lov om social service, er - hvis gælden

forfalden - omfattet af cirkulæreskrivelsens § 22, nr. 1, (og dermed til hinder), idet

der er tale om en ydelse efter lov om social service.

Såfremt en ansøger har fået et billån efter § 114 i lov om social service, der

ikke er

forfaldent, og dermed

ikke er

omfattet af cirkulæreskrivelsens § 22, nr. 1, kan an-

søgeren optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren tillige

opfylder de øvrige betingelser i cirkulæreskrivelsen.

Hvis en ansøger derimod har fået et billån efter § 114 i lov om social service, der

forfaldent,

dette til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets medde-

lelse, da billånet er givet efter lov om social service, som er omfattet af cirkulære-

skrivelsens § 22, nr. 1. I sådanne tilfælde er der fast praksis for at forelægge sagen

for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om

der kan dispenseres fra kravet om, at forfalden gæld omfattet af § 22, nr. 1, er til

hinder for optagelse på et lovforslag. Denne praksis skal ses i lyset af Danmarks

internationale forpligtelser efter FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med

Handicap (FN’s Handicapkonvention).

4. Selvforsørgelse

Efter cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 1, er det en betingelse for optagelse på et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren er selvforsørgende. At være selv-

forsørgende indebærer, at ansøgeren ikke må have modtaget hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2 år forud for frem-

sættelsen af lovforslaget.

En ansøger må dog gerne have modtaget enkeltstående ydelser efter lov om aktiv

socialpolitik eller integrationsloven, når disse er af mindre beløbsmæssig størrelse

og ikke direkte er relateret til forsørgelse, eller ydelser efter lov om aktiv socialpo-

litik eller integrationsloven, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i

stedet herfor. Det kan bl.a. være økonomisk hjælp fra kommunen til f.eks. sygebe-

handling eller flytning, jf. herved § 23, stk. 1, 2. pkt.

Det bemærkes, at en ansøger, der modtager f.eks. førtidspension, er selvforsør-

gende i cirkulæreskrivelsens forstand, fordi førtidspension ikke er givet efter lov om

aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Det er efter cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 2, endvidere et krav for at kunne anses

som selvforsørgende, at ansøgeren i de seneste 5 år forud for fremsættelsen af lov-

forslaget ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrations-

loven i en periode på sammenlagt mere end 4 måneder.

Side

14/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

Det fremgår endvidere af cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 3, at har ansøgeren mod-

taget dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller barselspenge), i de

sidste 5 år forud for fremsættelsen af lovforslaget, i en periode på sammenlagt

mere end 4 måneder, vil perioden, hvor ansøgeren ikke må have modtaget ydelser

efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, blive forlænget med en peri-

ode svarende til den samlede dagpengeperiode, der overstiger 4 måneder.

Cirkulæreskrivelsens § 23 indeholder ikke nogen eksplicit mulighed for dispensation

fra kravet om selvforsørgelse. Indfødsretskontoret forelægger dog i særlige tilfælde

sager for udvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispense-

res fra kravet om selvforsørgelse.

Indfødsretsudvalget besluttede på et møde i udvalget den 24. januar 2008, at i de

tilfælde, hvor en ansøgning forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med

henblik på dispensation fra kravet om danskkundskaber og/eller kravet om en be-

stået indfødsretsprøve som følge af sygdom, jf. cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 4

og/eller stk. 5, og hvor ansøgeren heller ikke er selvforsørgende, forelægges sagen

for Indfødsretsudvalget med henblik på dispensation fra kravet om selvforsørgelse,

uanset at det ikke er særskilt dokumenteret, at ansøgeren ikke opfylder selvforsør-

gelseskravet som følge af sygdom. Denne praksis har været videreført siden, og blev

senest på et møde i udvalget den 4. april 2024 genbekræftet af udvalget.

I helt særlige tilfælde, hvor ansøgeren opfylder kravet om danskkundskaber og kra-

vet om en bestået indfødsretsprøve, men hvor ansøgeren som følge af dokumen-

teret sygdom i en længerevarende periode ikke har været selvforsørgende, vil sa-

gen kunne forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensa-

tion fra kravet om selvforsørgelse. Ved dokumenteret sygdom menes der, at der

skal fremlægge dokumentation for, at lægen/kommunen har taget stilling til, at der

er en årsagssammenhæng mellem den sygdom, som ansøgeren lider af og den

ydelse, som ansøgeren har modtaget.

Herudover er der visse grupper, hvor Indfødsretsudvalget tidligere har besluttet, at

de ønsker en bestemt kategori af ansøgninger forelagt enten generelt eller efter en

helt konkret vurdering, såfremt der i en konkret sag måtte være helt særlige for-

hold.

Følgende sager forelægges efter praksis for Folketingets Indfødsretsudvalg med

henblik på udvalgets stillingtagen til dispensation for selvforsørgelseskravet. Be-

mærk at cirkulæreskrivelsens øvrige betingelser, herunder beskæftigelseskravet,

som udgangspunkt skal være opfyldt:

•

Kontanthjælp eller uddannelsesstøtte modtaget under graviditet og under

barselsorlov forelægges for udvalget med henblik på dispensation fra selv-

forsørgelseskravet, medmindre ansøgeren derudover har modtaget ydel-

ser, der er til hinder for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets

Side

15/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

meddelelse, i mere end 4 måneder, der ikke er udbetalt som følge af gravi-

ditet/barsel (idet dette selvstændigt er til hinder)

•

Kontanthjælp eller uddannelsesstøtte udbetalt efter reglerne om gensidig

forsørgerpligt forelægges for Indfødsretsudvalget med henblik på dispen-

sation fra selvforsørgelseskravet, medmindre ansøgeren derudover har

modtaget ydelser, der er til hinder for at blive optaget på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse, i mere end 4 måneder, der ikke er udbetalt som

følge af princippet om gensidig forsørgelsespligt (idet dette selvstændigt er

til hinder). Sagen forelægges ikke, hvis det fremgår af den indsendte doku-

mentation, at ansøgeren har modtaget ydelsen efter

selv

at have ansøgt

om at modtage ydelsen.

Ledighedsydelse (efter lov om aktiv socialpolitik) modtaget, når ansøgeren

er visiteret til fleksjob, men på grund af kommunens forhold ikke er i fleks-

job. I disse situationer afventer ansøgeren, at kommunen finder et pas-

sende fleksjob til ansøgeren. Sådanne sager forelægges efter praksis for ud-

valget

Revalideringsydelse modtaget i stedet for SU i de tilfælde, hvor en ansøger

i forbindelse med et revalideringsforløb er under uddannelse.

•

En ansøger, der er i fleksjob, modtager løn efter overenskomst, og arbejdsgiveren

får offentligt tilskud på halvdelen eller to tredjedele af lønnen efter lov om aktiv

beskæftigelsesindsats. Ansøgere, der er i fleksjob, modtager dermed ikke en ydelse,

der er til hinder for optagelse på et lovforslag. Dette var angiveligt baggrunden for

udvalgets beslutning om at få forelagt ansøgninger, hvor ansøgeren ikke er selvfor-

sørgende, fordi den pågældende ikke pt. kan tilbydes et fleksjob.

Afgørende for om en ydelse er til hinder for optagelse på et lovforslag om indføds-

rets meddelelse, jf. § 23, stk. 1, er, om ydelsen bliver udbetalt efter lov om aktiv

socialpolitik eller efter integrationsloven. En ansøger, som modtager eksempelvis

kontanthjælp, supplerende kontanthjælp, ledighedsydelse og revalideringsydelse,

vil derfor som udgangspunkt være afskåret fra at blive optaget på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse.

I praksis vil en ansøgning efter en konkret vurdering kunne blive forelagt for udval-

get i tilfælde, hvor en ansøger, der i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse på

et lovforslag om indfødsrets meddelelse, har været selvforsørgende i en periode,

hvorefter den pågældende på grund af helt særlige omstændigheder modtager

ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller efter integrationsloven for derefter på

ny at blive selvforsørgende, eller hvor en ansøger i forbindelse med et uddannel-

sesforløb har modtaget revalideringsydelse i stedet for SU.

Indfødsretsudvalget drøftede senest på et møde den 10. februar 2011 spørgsmålet

om, hvorvidt sager, hvor en ansøger i forbindelse med et revalideringsforløb er un-

der uddannelse, og hvor den pågældende modtager revalideringsydelse i stedet for

Side

16/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

SU, også skulle forelægges for udvalget. Indfødsretsudvalget konkluderede dog, at

udvalget ikke ønskede at få samtlige sådanne sager forelagt, men at kontoret, så-

fremt der måtte være særlige forhold i en sag, som vil kunne begrunde en forelæg-

gelse, skal forelægge sådanne sager for Indfødsretsudvalget.

5. Beskæftigelse

Beskæftigelseskravet er indført med cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om

naturalisation og gælder for sager behandlet fra den 20. april 2021. Det er ved ind-

førelsen af kravet forudsat, at kravet administreres på samme vis som kravet for

opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingeloven. Efter cirku-

læreskrivelsens § 23 A, stk. 1, er det en betingelse for optagelse på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse el-

ler udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for

de sidste 4 år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse

(løbende beskæftigelse).

Det er endvidere efter cirkulæreskrivelsens § 23 A, stk. 2, en betingelse, at ansøge-

ren er tilknyttet arbejdsmarkedet (i beskæftigelse) på tidspunktet for fremsættelse

af et lovforslag om indfødsrets meddelelse (fortsat beskæftigelse).

Det fremgår nærmere af bestemmelsen i cirkulæreskrivelsens § 23 A, stk. 3, hvilke

ansættelsesforhold, der indgår i beregningen af, om en ansøger opfylder bestem-

melsen i § 23 A, stk. 1.

5.1. Tabt arbejdsfortjeneste/plejevederlag

Modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag er ikke omfattet af cirku-

læreskrivelsens § 23 A, stk. 3. Perioder, hvor ansøgeren modtager eller har modta-

get støtte i form af tabt arbejdsfortjeneste som kompensation for pasning af et

handicappet eller alvorligt sygt barn i eget hjem eller plejevederlag for pasning af

en døende nærtstående person, kan således ikke indgå ved vurderingen af, om kra-

vet om beskæftigelse er opfyldt.

Cirkulæreskrivelsens § 23 A indeholder ikke nogen mulighed for dispensation fra

kravet om beskæftigelse som følge af, at ansøgeren modtager eller har modtaget

tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag som nævnt ovenfor.

Det blev imidlertid på et møde i Indfødsretsudvalget den 31. august 2023 besluttet,

at ansøgninger om dansk statsborgerskab, hvor en ansøger modtager eller har

modtaget tabt arbejdsfortjeneste som kompensation for pasning af et handicappet

barn i eget hjem eller plejevederlag for pasning af et døende nærtstående familie-

medlem, skal forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg i medfør af cirkulære-

skrivelsens § 25. Dette gælder kun, hvis ansøgeren opfylder de øvrige krav i cirku-

læreskrivelsen, og hvis ansøgeren i mere end 6 måneder ikke har været i fuldtids-

Side

17/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

beskæftigelse og ikke i denne periode har modtaget kompensation for tabt arbejds-

fortjeneste eller plejevederlag. I disse tilfælde vil sagen ikke kunne forelægges, jf.

nærmere herom nedenfor.

Baggrunden herfor er, at det ved indførelsen af cirkulæreskrivelsens beskæftigel-

seskrav blev forudsat, at betingelsen administreres på samme vis som det krav, der

gælder i reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse. Det bemærkes, at det frem-

går af udlændingelovens § 11, stk. 15, at perioder, hvor en ansøger (om tidsube-

grænset opholdstilladelse) har modtaget eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, kan

indgå ved beregningen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

Indfødsretskontoret har på denne baggrund

–

med hjemmel i cirkulæreskrivelsens

§ 25

–

forelagt sager for Folketingets Indfødsretsudvalg, hvor ansøgere ikke op-

fyldte beskæftigelseskravet, idet ansøgerne enten modtager eller har modtaget

tabt arbejdsfortjeneste som kompensation for pasning af et handicappet eller et

sygt barn i eget hjem. Ministeriet har endvidere forelagt mindst én sag for Folketin-

gets Indfødsretsudvalg, hvor ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet, idet an-

søgeren havde modtaget et plejevederlag, fordi ansøgeren passede sin døende æg-

tefælle i eget hjem.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at en sådan sag kan forelægges for Folketingets

Indfødsretsudvalg, hvis ansøgeren inden for de sidste 4 år forud for fremsættelse

af et lovforslag om indfødsrets meddelelse, har modtaget tabt arbejdsfortjeneste

eller plejevederlag i mere end 6 måneder, uanset hvornår ansøgeren har modtaget

det i den 4-årige periode. Det er således ikke en betingelse, at ansøgeren aktuelt

skal modtage tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag, når sagen behandles.

Det skal dog bemærkes, at såfremt ansøgeren modtager eller har modtaget tabt

arbejdsfortjeneste eller plejevederlag i en periode inden for den 4-årige periode,

men ansøgeren i mere end 6 måneder ikke har været i fuldtidsbeskæftigelse og ikke

i denne periode har modtaget ovennævnte ydelser, vil sagen ikke kunne forelægges

for Folketingets Indfødsretsudvalg. Som et eksempel herpå kan nævnes en sag,

hvor ansøgeren havde modtaget tabt arbejdsfortjeneste for pasning af et barn med

svær autisme i eget hjem i en periode på omkring 22 måneder inden for den 4-årige

periode, men hvor ansøgeren havde arbejdet mindre end 120 timer pr. måned i

mere end 6 måneder og dermed ikke i øvrigt opfyldte beskæftigelseskravet. Sagen

kunne således ikke forelægges.

Det skal endvidere bemærkes, at det ikke er en forudsætning for forelæggelse at

ansøgeren modtager tabt arbejdsfortjeneste for 30 timer pr. uge. Forelæggelse kan

også ske, hvis ansøgeren modtager tabt arbejdsfortjeneste for et lavere timeantal,

hvis ansøgeren arbejder de resterende timer op til de 30 timer. Som et eksempel

herpå kan nævnes en sag, der er blevet forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg,

hvor ansøgeren modtog tabt arbejdsfortjeneste for 20 timer pr. uge og arbejdede

15 timer pr. uge.

Side

18/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

Det skal videre bemærkes, at plejevederlag ikke modtages for et bestemt antal ti-

mer, men at der i afgørelsen og i E-indkomstregisteret vil fremgå, at ansøgeren har

modtaget plejevederlag for 1 time. Dette har dog ikke nogen betydning for, om sa-

gen kan forelægges eller ej, da betingelsen er, at ansøgeren modtager eller har

modtaget plejevederlag, hvor det derimod forholder sig anderledes, hvis ansøgeren

har modtaget tabt arbejdsfortjeneste, jf. eksemplet lige ovenfor.

5.2. Helbredsmæssige årsager

Der fremgår ikke nogen eksplicit mulighed for dispensation fra kravet om beskæf-

tigelse som følge af ansøgerens helbredsmæssige forhold efter cirkulæreskrivelsens

§ 23 A. Indfødsretskontoret forelægger dog efter cirkulæreskrivelsens § 25 sager

for udvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra

kravet om beskæftigelse som følge af sygdom.

Det er på et møde i Indfødsretsudvalget den 4. april 2024 besluttet, at i de tilfælde,

hvor en ansøgning forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på

dispensation fra kravet om danskkundskaber og/eller kravet om en bestået ind-

fødsretsprøve som følge af ansøgerens helbredsmæssige forhold, jf. cirkulæreskri-

velsens § 24, stk. 4 eller stk. 5, og hvor ansøgeren heller ikke opfylder beskæftigel-

seskravet, forelægges sagen tillige for Indfødsretsudvalget med henblik på dispen-

sation fra kravet om beskæftigelse, uagtet det ikke er særskilt dokumenteret, at

ansøgeren ikke opfylder beskæftigelseskravet som følge af sygdom.

I helt særlige tilfælde, hvor ansøgeren opfylder de øvrige krav, men hvor ansøgeren

som følge af dokumenteret sygdom ikke har været i beskæftigelse i 3 år og 6 må-

neder inden for de seneste 4 år forud for fremsættelse af næstkommende lov-

forslag om indfødsrets meddelelse, vil sagen kunne forelægges for Folketingets Ind-

fødsretsudvalg med henblik på dispensation fra kravet om beskæftigelse.

Det bemærkes, at praksis for så vidt angår forelæggelser med henblik på stillingta-

gen til dispensation for beskæftigelseskravet fortsat er sparsom, da Indfødsretskon-

toret fortsat har behandlet et begrænset antal sager, hvor ansøgeren er omfattet

af beskæftigelseskravet.

6. Danskkundskaber (uddannelsesforløb eller erhvervserfaring)

Det er efter cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 1, en betingelse for optagelse på et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber

ved bevis for danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de i bilag 3.a angivne

prøver.

For ansøgere, der opfylder selvforsørgelseskravet, jf. § 23, og som i forbindelse med

fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse i de seneste 9 år ikke har

modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode

på sammenlagt mere end 4 måneder, er det en betingelse for optagelse på et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber

Side

19/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller en af de i

bilag 3.b angivne prøver, jf. cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 2 (frisørreglen). Disse an-

søgere er således omfattet af et lempeligere krav for så vidt angår kravet om doku-

mentation for danskkundskaber.

Indfødsretskontoret forelægger efter fast praksis ansøgninger for Folketingets Ind-

fødsretsudvalg i de tilfælde, hvor ansøgeren ikke opfylder kravene til de prøver, der

er angivet i cirkulæreskrivelsens bilag 3.a eller 3.b, men hvor der på baggrund af

den af ansøgeren indsendte dokumentation, såsom for eksempel et svendebrev

ikke er tvivl om, at ansøgerens danskkundskaber er på niveau med de krævede

danskkundskaber. Ansøgningen forelægges således med henblik på dispensation

fra dokumentationskravet med hensyn til ansøgerens danskkundskaber.

6.1. Forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på stillingtagen

til, om den undervisning i dansk, som ansøgeren har gennemført, kan anses som

tilstrækkelig dokumentation for den pågældendes danskkundskaber

Indfødsretskontoret forelægger efter fast praksis sager for Folketingets Indføds-

retsudvalg, hvor ansøgeren under sin uddannelse har modtaget undervisning i

dansk på niveau G-A, men hvor ansøgeren ikke har aflagt prøve i faget og således

ikke efter bestemmelsens ordlyd opfylder pkt. 5 i bilag 3.a og 3.b. Indfødsretskon-

toret har ved forelæggelsen af disse sager lagt vægt på, at der kan være tilfælde,

hvor faget dansk ikke er udtrukket til eksamen, eller hvor ansøgeren af andre årsa-

ger ikke har deltaget i en eksamen, og ansøgeren derfor alene har en standpunkts-

karakter i faget.

Som et eksempel herpå kan nævnes en sag, hvor ansøgeren havde et grundforløb i

sundhed, omsorg og pædagogik, og hvor ansøgeren havde modtaget undervisning

og standpunktskarakterer i dansk niveau F (bestået). Sagen blev forelagt for udval-

get med henblik på udvalgets stillingtagen til, om ansøgerens uddannelsesforløb

kunne anses som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber, og

om der derfor kunne dispenseres fra kravet om danskkundskaber.

6.2. Forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på stillingtagen

til, om ansøgerens samlede uddannelse kan anses som tilstrækkelig dokumentation

for den pågældendes danskkundskaber

Indfødsretskontoret har med henvisning til cirkulæreskrivelsens § 25, stk. 1, praksis

for at forelægge ansøgninger for Folketingets Indfødsretsudvalg, hvis der på bag-

rund af den indsendte dokumentation, herunder for eksempel et svendebrev, ikke

er tvivl om, at ansøgerens samlede uddannelsesforløb kan anses som tilstrækkelig

dokumentation for ansøgerens danskkundskaber.

Indfødsretskontoret forelægger ansøgninger, hvor ansøgeren ikke opfylder kravet

om dokumentation for danskkundskaber efter cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 1 og

2, eller bilag 3.a eller 3.b, men hvor ansøgeren har indsendt et svendebrev eller

Side

20/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

uddannelsesbevis og eventuel yderligere dokumentation for et forudgående skole-

forløb taget på dansk. Det bemærkes i den forbindelse, at i de sager, hvor ansøge-

ren har indsendt et EUX bevis sammen med sit svendebrev, vil ansøgeren opfylde

kravet om danskkundskaber, hvorfor en sådan sag ikke skal forelægges for udval-

get. Dog er der flere ansøgere, der indsender svendebreve af ældre dato uden et

EUX bevis, hvor kravet om danskkundskaber ikke vil være opfyldt, og sagen vil der-

for skulle forelægges for udvalget. Indfødsretskontoret har således blandt andet

forelagt ansøgninger fra ansøgere, der er uddannet murere, tømrere, tandklinikas-

sistenter, møbelpolstrere, mekanikere og salgsassistenter.

Indfødsretskontoret har endvidere forelagt sager, der efter kontorets opfattelse

har været sammenlignelige med ovenstående praksis. Der har således for eksempel

været forelagt sager, hvor ansøgerne havde gennemført uddannelsen som pæda-

gogisk assistent og sager, hvor ansøgeren i Danmark har gennemført en privat ud-

dannelse som frisør, samt sager hvor ansøgeren har fremlagt dokumentation for en

uddannelse, hvor det må antages, at uddannelsesforløbet er foregået på dansk,

men hvor ansøgeren ikke har fået et svendebrev.

Indfødsretskontoret har endvidere forelagt flere sager vedrørende social- og sund-

hedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter, hvor ansøgeren har gennemført

uddannelsen på et tidspunkt, hvor faget dansk ikke var en del af uddannelsen, eller

hvor ansøgeren har fået godskrevet faget dansk. Det skyldes, at der i pkt. 16 i bilag

3.a og 3.b til cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, fremgår,

at social- og sundhedshjælperuddannelsen, den pædagogiske grunduddannelse

(pgu) eller social- og sundhedsassistentuddannelsen bestået med et gennemsnit af

standpunkts- eller prøvekarakterer i dansk på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02

(efter 7-trins-skalaen) anses for fornøden dokumentation for ansøgerens dansk-

kundskaber.

Herudover har Indfødsretskontoret også forelagt andre sager på baggrund af ansø-

gerens uddannelsesmæssige baggrund, hvor det er vurderet, at ansøgerens doku-

mentation har lignet de prøver, der fremgår af cirkulæreskrivelsen, men uden di-

rekte at opfylde kravene hertil. Der har for eksempel været forelagt sager, hvor an-

søgeren har gået på Rudolph Steiner-skolen, som er eksamens- og karakterfri, og

ansøgeren i stedet har afsluttet undervisningen med et sammenfattende vidnes-

byrd.

Indfødsretskontoret har endvidere forelagt sager, hvor ansøgeren har indsendt do-

kumentation for uddannelsesforløb, som udgør delforløb af en videregående ud-

dannelse omfattet af pkt. 8 i bilag 3.a og 3.b til cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17.

juni 2021 om naturalisation, men som i sig selv har status som en færdig uddan-

nelse, og som derfor ikke er omfattet af bilaget. Indfødsretskontoret har blandt an-

det forelagt sager, hvor ansøgeren som dokumentation for danskkundskaber har

indsendt bevis for en merkonomuddannelse.

Side

21/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

6.3. Forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på stillingtagen

til, om ansøgerens samlede erhvervserfaring kan anses som tilstrækkelig dokumen-

tation for den pågældendes danskkundskaber

Indfødsretskontoret har med henvisning til cirkulæreskrivelsens § 25, stk. 1, praksis

for at forelægge ansøgninger for Folketingets Indfødsretsudvalg, hvis det vurderes,

at ansøgerens samlede erhvervserfaring kan anses som tilstrækkelig dokumenta-

tion for ansøgerens danskkundskaber.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er praksis for at forelægge sager alene

på baggrund af ansøgerens erhvervserfaring, hvis erhvervserfaringen ikke kan an-

tages at forudsætte et særligt indgående kendskab til det danske sprog. Det inde-

bærer, at der ikke ses at være grundlag for at forelægge sager alene ud fra, at an-

søgeren har arbejdet mange år i Danmark, selvom arbejdet er foregået på dansk.

Indfødsretskontoret har praksis for at forelægge sager om læger, som er uddannet

i udlandet, og som i Danmark har fået udstedt autorisation og tilladelse til selvstæn-

digt virke som læge, og som i de fleste tilfælde har uddannet sig til speciallæge i

Danmark eller været under uddannelse hertil, samt sygeplejersker, der er uddannet

i udlandet, og som er blevet meddelt autorisation som sygeplejerske i Danmark og

efterfølgende har arbejdet som sygeplejerske.

Indfødsretskontoret har endvidere praksis for at forelægge sager med forskellige

typer af undervisere, når disse har undervist i faget dansk eller på dansk, herunder

også undervisere, der har undervist i fremmedsprog, hvor det har været en forud-

sætning, at underviseren har danskkundskaber på et vist niveau. Der har blandt an-

det været forelagt sager om folkeskolelærere, gymnasielærere, universitetsunder-

visere, undervisere på sprogcentre og højskoler. Det er en forudsætning for fore-

læggelse, at ansøgeren har dokumenteret, at ansøgeren er eller har været under-

viser på en skole, hvor der enten er undervist i faget dansk eller på dansk. Dette kan

for eksempel være i form af ansættelseskontrakter og udtalelser fra undervisnings-

stedet, der bekræfter, hvilke fag ansøgeren har undervist i og på hvilket sprog.

Herudover har Indfødsretskontoret praksis for at forelægge sager om tolke, der tol-

ker til og fra dansk. I flere af sagerne har ansøgeren også haft bagvedliggende ud-

dannelse, men det afgørende for forelæggelsen har været varetagelsen af tolkeop-

gaver. Det er en forudsætning for forelæggelse, at ansøgeren har dokumenteret, at

ansøgeren er ansat som tolk og tolker fra et andet sprog til dansk.

Indfødsretskontoret har endvidere forelagt ansøgere med erhvervserfaring fra an-

dre faggrupper, men hvor det også har været en forudsætning, at de har haft dansk-

kundskaber på et vist niveau. Ministeriet har for eksempel forelagt en jordemoder

og en præst.

Side

22/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

7. Pas-sager

Indfødsretskontoret har siden februar 2013 som fast praksis forelagt alle ansøgnin-

ger om naturalisation, hvor ansøgeren fejlagtigt har fået udstedt dansk nationali-

tetspas og/eller har været registreret som dansk statsborger i CPR og på den bag-

grund berettiget kan have troet, at den pågældende var dansk statsborger, for Fol-

ketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan

dispenseres fra én eller flere af betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab.

Dette uanset hvilke betingelser den pågældende ikke måtte opfylde.

Det blev på et møde i Folketingets Indfødsretsudvalg den 22. oktober 2020 beslut-

tet at ændre forelæggelsespraksis i pas-sagerne således, at pas-sagerne ikke læn-

gere skulle forelægges for udvalget, såfremt ansøgeren ikke opfyldte kravet om

vandel. Ændringen gjaldt for alle ansøgninger om naturalisation, der er modtaget

efter den 22. oktober 2020.

En ansøgning om naturalisation, hvor ansøgeren fejlagtigt har fået udstedt dansk

nationalitetspas og/eller har været registreret som dansk statsborger i Det Centrale

Personregister (CPR) og på den baggrund berettiget kan have troet, at vedkom-

mende var dansk statsborger, selvom vedkommende ikke er og aldrig har været

dansk statsborger, skal således forelægges efter fast praksis, jf. cirkulæreskrivelsens

§ 25, medmindre vedkommende ikke opfylder kravet om vandel, med henblik på

dispensation fra det eller de krav, som ansøgeren ikke opfylder.

8. Fejl i sagsbehandlingen

I de tilfælde hvor der er sket sagsbehandlingsfejl, som er bestemmende for ansø-

gerens mulighed for at opfylde betingelserne for at blive optaget på et lovforslag

om indfødsrets meddelelse inden for kortere tid, forelægges sagen for Folketingets

Indfødsretsudvalg. Fejlen kan både være sket i Indfødsretskontoret og hos øvrige

myndigheder.

Det kan være tilfældet, hvor ansøgeren tidligere er meddelt afslag på et fejlagtigt

grundlag, og hvor ansøgeren efterfølgende ikke opfylder en eller flere betingelser.

Det bemærkes i den forbindelse, at sager, der genoptages efter de almindelige for-

valtningsretlige principper, behandles i overensstemmelse med de betingelser, der

gælder på tidspunktet for genoptagelsen, jf. cirkulæreskrivelsens § 33, stk. 1, men

at sagerne

–

hvis ansøgeren ikke opfylder alle betingelserne

–

kan forelægges for

Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der

kan dispenseres fra et eller flere krav.

Som et eksempel herpå kan nævnes en sag, som Indfødsretskontoret har forelagt

for udvalget i april 2024 med henblik på dispensation fra kravene om ophold og

beskæftigelse. Indfødsretskontoret havde oprindelig meddelt pågældende afslag

Side

23/24

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke sagstyper der efter fast praksis giver adgang til automatisk forelæggelse for Indfødsretsudvalget

på sin ansøgning med henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have

haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i 2 år, idet Styrelsen for Interna-

tional Rekruttering og Integration (SIRI) havde meddelt ansøgeren, at hans tidsube-

grænsede opholdstilladelse var bortfaldet. SIRI omgjorde senere sagen, således at

ansøgerens TUB alligevel ikke var bortfaldet, hvorefter Indfødsretskontoret genop-

tog og forelagde sagen for udvalget. Ansøgeren var genindrejst i Danmark, men op-

fyldte pga. sin udrejse af Danmark ikke opholdskravet og beskæftigelseskravet.

Side

24/24