IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm., om et afslag på dispensation i sag nr. 9 på dispensationsliste 12, lov II 2024/2025 ville stride imod Danmarks forpligtelser i forhold til handicapkonventionen

Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 10. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 66 (Alm.

del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 66:

Vil ministeren vurdere, om et afslag på dispensation i sag nr. 9 på dispensationsliste

12, lov II 2024/2025 (IFU alm. del

–

bilag 59) ville stride imod Danmarks forpligtelser

i forhold til handicapkonventionen eller øvrige internationale forpligtelser?

Svar:

Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få indfødsret uden

ved lov (naturalisation). Det er således Folketinget, der ved lov tildeler dansk ind-

fødsret.

Beslutningen om, hvorvidt en ansøger skal meddeles dispensation fra betingelser i

cirkulæreskrivelsen, træffes af Folketingets Indfødsretsudvalg. Det betyder, at det

er Indfødsretsudvalget, der foretager den retlige vurdering af sagen.

Det fremgår af præmisserne til Højesterets dom af 13. september 2013 (gengivet i

Ugeskrift for Retsvæsen 2013, s. 3328-3336) bl.a., at Danmark har påtaget sig en

række folkeretlige forpligtelser, som forudsættes efterlevet ved Folketingets udø-

velse af skønnet over, om dansk statsborgerskab skal meddeles en ansøger.

Folketinget forudsættes således at efterleve Danmarks internationale forpligtelser,

herunder bl.a.

FN’s konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer

med handicap (handicapkonventionen), i forbindelse med behandling af sager om

meddelelse af dansk indfødsret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at handicapkonventionen

forpligter medlemsstaterne til at sikre, at handicappede personer kan nyde ret-

tigheder på lige fod med andre, uanset at de pågældende har en langvarig fysisk,

psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som hindrer de pågæl-

dende i at opfylde en eller flere betingelser for erhvervelse af dansk indfødsret.

Side

1/4

4. februar 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2025 - 696

3082590

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm., om et afslag på dispensation i sag nr. 9 på dispensationsliste 12, lov II 2024/2025 ville stride imod Danmarks forpligtelser i forhold til handicapkonventionen

Handicapkonventionens artikel 5 indeholder således et generelt forbud mod en-

hver form for diskrimination af personer med langvarige funktionsnedsættelser, og

artikel 18 forpligter medlemsstaterne til bl.a. at anerkende retten for personer med

handicap til statsborgerskab på lige fod med andre.

Handicapkonventionens artikel 5 og 18 indeholder alene en ret for personer med

handicap, der er omfattet af konventionen, til på lige fod med andre at erhverve

statsborgerskab. De omfattede personer har derimod ikke et retskrav på erhver-

velse af statsborgerskab.

Handicapkonventionen er ikke til hinder for, at der i forbindelse med en ansøgning

om dansk indfødsret som udgangspunkt kan stilles de samme betingelser over for

personer, der er omfattet af konventionen, som der stilles over for personer, der

ikke er omfattet af konventionen. De betingelser, der stilles, må dog ikke udgøre

diskrimination i forhold til personer omfattet af konventionen.

I det omfang en person er omfattet af handicapkonventionens anvendelsesområde,

og betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation

–

sammen-

holdt med handicappet

–

udgør en barriere for, at den pågældende kan opnå stats-

borgerret, skal der være mulighed for dispensation fra disse betingelser.

Det bemærkes endvidere, at en ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om

indfødsret, ved domstolene kan få prøvet, om folkeretlige forpligtelser, herunder

handicapkonventionen, er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på

erstatning eller godtgørelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af

§ 23, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, at det

er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansø-

geren er selvforsørgende. Det indebærer, at ansøgeren ikke må have modtaget

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2

år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Det fremgår videre af cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 2, at i forbindelse med frem-

sættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse må ansøgeren i de seneste 5 år

ikke have modtaget den i stk. 1 nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt

mere end 4 måneder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil oplyse, at kontanthjælp udbeta-

les efter lov om aktiv socialpolitik. Kontanthjælp er dermed til hinder for optagelse

på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 23.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ledighedsydelse,

som gives til personer, der er visiteret til fleksjob, ligeledes udbetales efter lov om

aktiv socialpolitik. Ledighedsydelse er dermed til hinder for optagelse på et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 23.

Side

2/4

Ministeriet forelægger imidlertid efter fast praksis sager, hvor en ansøger har mod-

taget ydelser, der efter cirkulæreskrivelsens § 23 er til hinder for optagelse på et

lovforslag om indfødsrets meddelelse, og hvor ansøgeren har godtgjort, at ansøge-

ren som følge af dokumenteret sygdom (langvarig funktionsnedsættelse) ikke op-

fylder selvforsørgelseskravet, for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på

udvalgets stillingtagen til, om der på grund af ansøgerens funktionsnedsættelse kan

dispenseres fra kravet om selvforsørgelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 23. Forelæg-

gelse sker i den forbindelse efter cirkulæreskrivelsens § 25, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan yderligere oplyse, at Vestre Landsret

ved dom af 7. februar 2020 har taget stilling til betydningen af udbetalt ledigheds-

ydelse i en konkret indfødsretssag. Ministeriet har tidligere oversendt en oriente-

ring om dommen til Folketingets Indfødsretsudvalg, jf. IFU (Alm. del) bilag 120

2019-20. Det fremgår af dommen bl.a., at Vestre Landsret i sin begrundelse bl.a.

har anført, at sagsøgeren på baggrund af sit handicap

–

det var lagt til grund i lands-

retten, at sagsøger på tidspunktet for Indfødsretsudvalgets beslutning var handi-

cappet

–

alene var i stand til at arbejde i et fleksjob, og at han dermed i tilfælde af

uforskyldt ledighed ikke var berettiget til at opnå arbejdsløshedsdagpenge, uanset

om han havde været medlem af en arbejdsløshedskasse. I modsætning hertil ville

en person uden handicap, der var i arbejde, have været berettiget til at modtage

arbejdsløshedsdagpenge ved uforskyldt arbejdsløshed, såfremt personen var med-

lem af en arbejdsløshedskasse, hvilket ikke havde været til hinder for dansk ind-

fødsret. Landsretten fandt på den baggrund, at sagsøgeren indirekte blev forskels-

behandlet som følge af sit handicap i forhold til personer uden handicap, og at for-

skelsbehandlingen ikke kunne anses for objektivt og rimeligt begrundet, og den der-

for var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 14 og FN’s

Handicapkonventions artikel 18.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om den konkrete sag, som spørgs-

målet vedrører, oplyse, at ansøgeren ikke opfylder kravet om selvforsørgelse, jf.

cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 2, idet ansøgeren har modtaget ydelser efter lov om

aktiv socialpolitik (kontanthjælp og ledighedsydelse) i følgende perioder: fra den 1.

april 2020 til den 30. juni 2020 (kontanthjælp) og fra den 1. juli 2020 til den 31. juli

2021 (ledighedsydelse).

Ansøgeren er tilkendt fleksjob med virkning fra den 30. juni 2020.

Det fremgår af den til sagen fremlagte lægerklæring af 22. november 2024, at an-

søgeren lider af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), angst, klaustrofobi,

spændingshovedpine og migræne, kroniske lændesmerter og fibromyalgi. Det

fremgår endvidere, at ansøgeren siden 2021 har været i flexjob på 2x2 timer som

ledsager til handikappede børn, samt at hun i den forbindelse ikke har en fysisk

funktion, men kun en beroligende/samtalende funktion. Det fremgår endelig, at

ansøgerens nuværende flexjob passer til hendes nedsatte funktionsniveau (både

psykisk og fysisk).

Side

3/4

Det fremgår yderligere af sagens oplysninger, at ansøgeren opfylder cirkulæreskri-

velsens øvrige betingelser.

Sagen er forelagt for Indfødsretsudvalget efter fast praksis, jf. cirkulæreskrivelsens

§ 25, med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der på grund af ansøgerens

funktionsnedsættelse kan dispenseres fra kravet om selvforsørgelse, jf. cirkulære-

skrivelsens § 23.

Det er en forudsætning for at kunne foretage den i spørgsmålet anmodede vur-

dering, at der tages stilling til, hvilke faktiske oplysninger der kan lægges til grund i

sagen.

Det fremgår af de lægelige oplysninger i sagen bl.a., at ansøgeren lider af posttrau-

matisk belastningsreaktion (PTSD), angst, klaustrofobi, spændingshovedpine og mi-

græne, kroniske lændesmerter og fibromyalgi, samt at hun har nedsat funktionsni-

veau. Endvidere fremgår det, at ansøgeren er tilkendt fleksjob. Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet lægger på den baggrund til grund, at ansøgeren har en lang-

varig funktionsnedsættelse, og at ansøgeren derfor er omfattet af handicapkonven-

tionen.

Ansøgeren er efter perioden, hvor ansøgeren modtog kontanthjælp, tilkendt fleks-

job. Det lægges til grund, at ansøgeren herefter som følge af sin langvarige funkti-

onsnedsættelse alene er i stand til at arbejde i et fleksjob. Det betyder, at ansøge-

ren i tilfælde af uforskyldt ledighed ikke er berettiget til at opnå arbejdsløshedsdag-

penge, uanset om ansøgeren er medlem af en arbejdsløshedskasse. Ansøgeren har

som følge heraf modtaget ledighedsydelse og opfylder dermed ikke selvforsørgel-

seskravet efter cirkulæreskrivelsens § 23. I modsætning hertil vil en person uden en

langvarig funktionsnedsættelse, der er i arbejde, være berettiget til at modtage ar-

bejdsløshedsdagpenge ved uforskyldt arbejdsløshed, såfremt personen er medlem

af en arbejdsløshedskasse. En person vil i et sådant tilfælde opfylde selvforsørgel-

seskravet efter cirkulæreskrivelsens § 23.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at faktum i den konkrete

sag sammenholdt med domspraksis vedrørende betydningen af udbetalt ledig-

hedsydelse i en konkret indfødsretssag, jf. ovennævnte dom af 7. februar 2020 fra

Vestre Landsret, peger i retning af, at domstolene i den konkrete sag ville komme

frem til, at et afslag på dispensation fra selvforsørgelseskravet, jf. cirkulæreskrivel-

sens § 23, vil være indirekte forskelsbehandling som følge af ansøgerens handicap

i forhold til personer uden handicap, og at en sådan forskelsbehandling ikke vil

kunne anses for objektivt og rimeligt begrundet.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

4/4