IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm., om et afslag på dispensation i sag nr. 4 på dispensationsliste 12, lov II 2024/2025 ville stride imod Danmarks forpligtelser i forhold til handicapkonventionen

Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 10. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 65 (Alm.

del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 65:

Vil ministeren vurdere, om et afslag på dispensation i sag nr. 4 på dispensationsliste

12, lov II 2024/2025 (IFU alm. del

–

bilag 59) ville stride imod Danmarks forpligtelser

i forhold til handicapkonventionen eller øvrige internationale forpligtelser?

Svar:

Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få indfødsret uden

ved lov (naturalisation). Det er således Folketinget, der ved lov tildeler dansk ind-

fødsret.

Beslutningen om, hvorvidt en ansøger skal meddeles dispensation fra betingelser i

cirkulæreskrivelsen, træffes af Folketingets Indfødsretsudvalg. Det betyder, at det

er Indfødsretsudvalget, der foretager den retlige vurdering af sagen.

Det fremgår af præmisserne til Højesterets dom af 13. september 2013 (gengivet i

Ugeskrift for Retsvæsen 2013, s. 3328-3336) bl.a., at Danmark har påtaget sig en

række folkeretlige forpligtelser, som forudsættes efterlevet ved Folketingets udø-

velse af skønnet over, om dansk statsborgerskab skal meddeles en ansøger.

Folketinget forudsættes således at efterleve Danmarks internationale forpligtelser,

herunder bl.a.

FN’s konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer

med handicap (handicapkonventionen), i forbindelse med behandling af sager om

meddelelse af dansk indfødsret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at handicapkonventionen

forpligter medlemsstaterne til at sikre, at handicappede personer kan nyde ret-

tigheder på lige fod med andre, uanset at de pågældende har en langvarig fysisk,

psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som hindrer de pågæl-

dende i at opfylde en eller flere betingelser for erhvervelse af dansk indfødsret.

Side

1/4

4. februar 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2025 - 694

3082578

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm., om et afslag på dispensation i sag nr. 4 på dispensationsliste 12, lov II 2024/2025 ville stride imod Danmarks forpligtelser i forhold til handicapkonventionen

Handicapkonventionens artikel 5 indeholder således et generelt forbud mod en-

hver form for diskrimination af personer med langvarige funktionsnedsættelser, og

artikel 18 forpligter medlemsstaterne til bl.a. at anerkende retten for personer med

handicap til statsborgerskab på lige fod med andre.

Handicapkonventionens artikel 5 og 18 indeholder alene en ret for personer med

handicap, der er omfattet af konventionen, til på lige fod med andre at erhverve

statsborgerskab. De omfattede personer har derimod ikke et retskrav på erhver-

velse af statsborgerskab.

Handicapkonventionen er ikke til hinder for, at der i forbindelse med en ansøgning

om dansk indfødsret som udgangspunkt kan stilles de samme betingelser over for

personer, der er omfattet af konventionen, som der stilles over for personer, der

ikke er omfattet af konventionen. De betingelser, der stilles, må dog ikke udgøre

diskrimination i forhold til personer omfattet af konventionen.

I det omfang en person er omfattet af handicapkonventionens anvendelsesområde,

og betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation

–

sammen-

holdt med handicappet

–

udgør en barriere for, at den pågældende kan opnå stats-

borgerret, skal der være mulighed for dispensation fra disse betingelser.

Det bemærkes, at en ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om indfødsret,

ved domstolene kan få prøvet, om folkeretlige forpligtelser, herunder handicapkon-

ventionen, er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på erstatning eller

godtgørelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af

§ 24, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, at det

er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansø-

geren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddan-

nelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de i bilag 3.a angivne prøver, jf. dog stk. 2.

Det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 2, at det for ansøgere, der opfylder

selvforsørgelseskravet i § 23, stk. 1, jf. dog § 23, stk. 3, og som i forbindelse med

fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse i de seneste 9 år ikke har

modtaget den i § 23, stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt

mere end 3 måneder, er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets

meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have

bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller en af de i bilag 3.b angivne prø-

ver.

Det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 3, at det herudover er en betingelse

for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumen-

terer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for

at have bestået Indfødsretsprøven af 2021, jf. dog § 33, stk. 7, og bilag 4.

Side

2/4

Det fremgår videre af cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 4 og 5, at en ansøgning kan

forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra kra-

vet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 eller Prøve i Dansk 2 (hvis ansø-

geren er omfattet af det lempede sprogkrav i medfør af cirkulæreskrivelsens 24,

stk. 2) samt Indfødsretsprøven af 2021, hvor ganske særlige forhold taler herfor.

De krav, der skal være opfyldt, for at Udlændinge- og Integrationsministeriet kan

forelægge en sådan ansøgning for Folketingets Indfødsretsudvalg, fremgår af cirku-

læreskrivelsens § 24, stk. 4-7.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om den konkrete sag, som spørgs-

målet vedrører, oplyse, at ansøgeren ikke opfylder kravet om danskkundskaber og

kravet om en bestået indfødsretsprøve, jf. cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 2 og 3.

Det bemærkes, at ansøgeren efter oplysningerne i sagen opfylder betingelserne for

at være omfattet af det lempede krav til danskkundskaber, jf. cirkulæreskrivelsens

§ 24, stk. 2, hvorefter det vil være tilstrækkeligt til opfyldelse af kravet om dansk-

kundskaber, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have

bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller en af de i bilag 3.b angivne prø-

ver.

Det fremgår af sagen, at ansøgeren ikke har bestået danskuddannelsernes Prøve i

Dansk 3 eller Prøve i Dansk 2 .

Ansøgeren har efter det oplyste ikke forsøgt at tage (gå op til) .

Ansøgeren har oplyst, at han har deltaget i Danskuddannelse 1. Ansøgeren har som

dokumentation herfor indsendt bevis for beståede modultests på Danskuddan-

nelse 2, modul 1 og 2, i henholdsvis 2008 og 2009. Ansøgeren har således ikke do-

kumenteret, at han har deltaget i Danskuddannelse 1, men at han har deltaget i

Danskuddannelse 2. Ansøgeren ses ikke at have deltaget i Danskuddannelse 3.

Ansøgeren har efter det oplyste ikke forsøgt at tage (gå op til) Indfødsretsprøven af

2021 eller en indfødsretsprøve ved prøvetermin juni 2016 til og med prøvetermin

juni 2021.

Det fremgår af de til sagen fremlagte lægeerklæringer af 16. februar 2022 og 19.

november 2024, at ansøgeren lider af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD),

personlighedsændring efter katastrofeoplevelse, høretab, tinnitus og cervikal og

lumbdegeneration (discusprolaps) med spinalstenose. Det fremgår endvidere, at

ansøgeren ikke magter at deltage i undervisning, ej heller med særlige vilkår og

hjælpemidler, samt at det er helt urealistisk at forvente, ansøgeren skulle kunne

tilegne sig færdigheder, så han kan bestå prøver af nogen art. Det fremgår også, at

ansøgeren grundet sin angst og personlighedsændring/kognitive funktionstab, hø-

retab og smertetilstand ikke kan deltage i undervisning. Speciallægen har yderligere

anført, at ansøgerens langvarige funktionsnedsættelse forhindrer ham i at forsøge

at tage (gå op til) henholdsvis en Prøve i Dansk 3, herunder ved prøveaflæggelse på

Side

3/4

særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler, og en indfødsretsprøve af 2015, herun-

der ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler. Det fremgår

herudover, at lægen finder det helt urealistisk at antage, at ansøgeren vil kunne

erhverve sig kundskaber, som vil gøre, at han kan bestå Prøve i Dansk 1 eller 2,

heller ikke ved brug af hjælpemidler, på særlige vilkår eller ved fritagelse af en eller

flere delprøver. Det fremgår endelig, at det er helt urealistisk, at ansøgeren vil blive

i stand til at forsøge at tage Prøve i Dansk 1 eller 2 inden for en periode på 5 år,

samt at alle behandlingsmuligheder er udtømte.

Det er en forudsætning for at kunne foretage den i spørgsmålet anmodede vur-

dering, at der tages stilling til, hvilke faktiske oplysninger der kan lægges til grund i

sagen.

Hvis Folketingets Indfødsretsudvalg på baggrund af en samlet vurdering af alle de

lægelige oplysninger i sagen lægger til grund, at ansøgeren har en langvarig funkti-

onsnedsættelse, der forhindrer ansøgeren i at opfylde kravet om dokumentation

for danskkundskaber og en bestået indfødsretsprøve, herunder ved prøveaflæg-

gelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler, og hvis det endvidere lægges

til grund, at den langvarige funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den mang-

lende deltagelse i danskundervisning som de manglende prøveforsøg, vil et afslag

på indfødsret i den konkrete sag være i strid med Danmarks forpligtelser i henhold

til handicapkonventionen.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

4/4