Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
2975714_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 16. december 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 55
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 55:
Vil ministeren kommentere artiklen »Uhyggeligt overfald: Teenagedrenge an-
holdt«, bragt på ekstrabladet.dk den 15. december 2024, herunder sætningen:
»Den 14-årige er kendt fra tidligere kriminalitet«, og vil ministeren på baggrund
heraf redegøre for pågældendes opholdsgrundlag og nationalitet, herunder for om
vedkommende har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som ho-
vedperson eller biperson, og i bekræftende fald redegøre for lovgrundlaget herfor,
samt for om den 14-årige var kendt af politiet for kriminalitet på erklærings- eller
naturalisationstidspunktet? Vil ministeren under alle omstændigheder tilkende-
give, om ministeren er enig med spørgeren i, at der bør ske kontrol af registrering i
Ungdomskriminalitetsnævnet og registrering som »mistænkt« i politiets sagssty-
ringssystem POLSAS og registrering i efterforskningsdelen efter reglerne i § 18 i cir-
kulære nr. 9913 af 30. oktober 2024 om registrering mv. af oplysninger i Det Cen-
trale Kriminalregister, som bør udføres i overensstemmelse med beskrivelsen i IFU
alm. del
svar på spm. 62 (2. samling i folketingsåret 2022-23) med henblik på, at
sager med registreret kriminalitet begået i alderen 10-17 år skal forelægges for Fol-
ketingets Indfødsretsudvalg forud for, at der kan ske optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse?
Svar:
1.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministe-
riet indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Nordsjællands Politi.
Nordsjællands Politi har oplyst, at der er tale om to sager, der
Side
1/2
6. februar 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 19721
3069959
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Voksne så til, da Tanjas datter blev slået ned af pigebande: 'Hvorfor gør man ikke noget?’«, bragt på bt.dk den 5. januar 2025
fortsat er under efterforskning. Sagerne vedrører kvalificeret
vold og røveri begået den 15. december 2024 ved OK-tanken i
Humlebæk og i nærområdet omkring tanken.
De forurettede i sagerne er to mænd på henholdsvis 20 og 30
år. Det er politiets vurdering, at der er sammenhæng mellem de
to sager, der fandt sted i umiddelbar forlængelse af hinanden,
og at gerningspersonerne består af en gruppe på fem-syv per-
soner.
En person har været anholdt og varetægtsfængslet i medfør af
retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, men er efterfølgende blevet
løsladt. Endvidere har en 14-årig
dreng været tilbageholdt.”
2.
Justitsministeriet er af principielle grunde meget tilbageholdende med at
indhente og udlevere oplysninger om mistænkte, som ikke er sigtet eller til-
talt, herunder personer under den kriminelle lavalder. Det skyldes, at styrken
af en mistanke kan variere meget fra sag til sag, hvilket ofte ikke vil være
afspejlet i enkeltstående oplysninger om, at en person har været under mis-
tanke.
På den baggrund har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at anmode
Rigspolitiet om at oversende oplysninger vedrørende personen under den
kriminelle lavalder til Udlændinge- og Integrationsministeriet til brug for mi-
nisteriets udtalelse vedrørende nationalitet og opholdsgrundlag mv.”
2.
Da Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke er bekendt med identiteten på
den mindreårige person, hvis nationalitet der spørges til, har jeg ikke mulighed for
at besvare den del af spørgsmålet, der vedrører den pågældendes opholdsgrundlag
og nationalitet.
3.
For så vidt angår min holdning til vandelskravet og forelæggelsesadgangen for
Folketingets Indfødsretsudvalg i forhold til bipersoner under den kriminelle lavalder
kan jeg henvise til 2.-4. punkt i min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 62 (Alm.
del) fra Indfødsretsudvalget (2023-24), som der også henvises til i spørgsmålet. Jeg
kan i forlængelse heraf oplyse, at jeg fortsat ikke finder anledning til at ændre disse
regler.
For så vidt angår bipersoner over den kriminelle lavalder, der er registreret som
mistænkt, kan jeg henholde mig til Justitsministeriets bidrag til denne besvarelse.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2