Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
2957514_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 5. december 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 50
(Alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 50:
Vil ministeren vurdere, om et afslag på dispensation i sag nr. 9 på dispensationsliste
10, lov II 2024/2025 (IFU alm. del
bilag 38) vil stride mod Danmarks forpligtelser i
forhold til Handicapkonventionen eller øvrige internationale forpligtelser?
Svar:
1.
Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få indfødsret uden
ved lov (naturalisation). Det er således Folketinget, der ved lov tildeler dansk ind-
fødsret.
Beslutningen om, hvorvidt en ansøger skal meddeles dispensation fra betingelser i
cirkulæreskrivelsen, træffes af Folketingets Indfødsretsudvalg. Det betyder, at det
er Indfødsretsudvalget, der foretager den retlige vurdering af sagen.
Det fremgår af præmisserne til Højesterets dom af 13. september 2013 (gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2013, s. 3328-3336) bl.a., at Danmark har påtaget sig en
række folkeretlige forpligtelser, som forudsættes efterlevet ved Folketingets udø-
velse af skønnet over, om dansk statsborgerskab skal meddeles en ansøger.
Folketinget forudsættes således at efterleve Danmarks internationale forpligtelser,
herunder FN’s konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med
handicap (handicapkonventionen), i forbindelse med behandling af sager om med-
delelse af dansk indfødsret.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at handicapkon-
ventionen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at handicappede personer kan
nyde rettigheder på lige fod med andre, uanset at de pågældende har en langvarig
fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som hindrer de på-
gældende i at opfylde en eller flere betingelser for erhvervelse af dansk indfødsret.
Side
1/3
17. december 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 18565
2895732
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om et afslag på dispensation i sag nr. 9 på dispensationsliste 10, lov II 2024/2025 vil stride mod Danmarks forpligtelser efter Handicapkonventionen
Handicapkonventionens artikel 5 indeholder således et generelt forbud mod en-
hver form for diskrimination af personer med langvarige funktionsnedsættelser, og
artikel 18 forpligter medlemsstaterne til bl.a. at anerkende retten for personer med
handicap til statsborgerskab på lige fod med andre.
Handicapkonventionens artikel 5 og 18 indeholder alene en ret for personer med
handicap, der er omfattet af konventionen, til på lige fod med andre at erhverve
statsborgerskab. De omfattede personer har derimod ikke et retskrav på erhver-
velse af statsborgerskab.
Handicapkonventionen er ikke til hinder for, at der i forbindelse med en ansøgning
om dansk indfødsret som udgangspunkt kan stilles de samme betingelser over for
personer, der er omfattet af konventionen, som der stilles over for personer, der
ikke er omfattet af konventionen. De betingelser, der stilles, må dog ikke udgøre
diskrimination i forhold til personer omfattet af konventionen.
I det omfang en person er omfattet af handicapkonventionens anvendelsesområde,
og betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation
sammen-
holdt med handicappet
udgør en barriere for, at den pågældende kan opnå stats-
borgerret, skal der være mulighed for dispensation fra disse betingelser.
Det bemærkes endvidere, at en ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om
indfødsret, ved domstolene kan få prøvet, om folkeretlige forpligtelser, herunder
handicapkonventionen, er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på
erstatning eller godtgørelse.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan desuden oplyse, at det fremgår af §
24, stk. 3, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, at det er
en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøge-
ren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie
ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021, jf. dog § 33, stk. 7, og bilag
4.
Det fremgår videre af cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 4 og 5, at en ansøgning kan
forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra bl.a.
kravet om dokumentation for bestået Indfødsretsprøve af 2021, hvor ganske sær-
lige forhold taler herfor.
De krav, der skal være opfyldt, for at Udlændinge- og Integrationsministeriet kan
forelægge en sådan ansøgning for Folketingets Indfødsretsudvalg, fremgår af cirku-
læreskrivelsens § 24, stk. 4-7.
4.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om den konkrete sag, som spørgs-
målet vedrører, oplyse, at ansøgeren ikke opfylder kravet om en bestået indføds-
retsprøve af 2021, jf. cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 3.
Side
2/3
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om et afslag på dispensation i sag nr. 9 på dispensationsliste 10, lov II 2024/2025 vil stride mod Danmarks forpligtelser efter Handicapkonventionen
Ansøgeren har efter det oplyste ikke forsøgt at tage (gå op til) Indfødsretsprøven af
2021 eller en indfødsretsprøve ved prøvetermin juni 2016 til og med prøvetermin
juni 2021.
Det fremgår af de lægelige oplysninger i sagen bl.a., at ansøgeren lider af antifosfo-
lipid syndrom, som har medført et tilfælde af apopleksia cerebri (slagtilfælde) i
2016. Ansøgeren har som følge heraf lidt af tiltagende epilepsianfald. Det fremgår
endvidere, at ansøgeren er kognitivt udfordret efter apopleksien og de mange epi-
lepsianfald efterfølgende, og at hun siden har lidt af nedsat hukommelse, mang-
lende koncentrationsevne og hovedpine. Det fremgår desuden, at ansøgeren på
grund af ovennævnte under ingen omstændigheder kan læse op til eller gennem-
føre indfødsretsprøven. Det fremgår endelig af de lægelige oplysninger i sagen, at
speciallægen ikke kan forestille sig, at ansøgeren vil kunne forsøge at tage (gå op
til) en indfødsretsprøve på særlige prøvevilkår eller ved brug af hjælpemidler.
5.
Det er en forudsætning for at kunne foretage den i spørgsmålet anmodede vur-
dering, at der tages stilling til, hvilke faktiske oplysninger der kan lægges til grund i
sagen.
Hvis Folketingets Indfødsretsudvalg på baggrund af en samlet vurdering af alle de
lægelige oplysninger i sagen lægger til grund, at ansøgeren har en langvarig funkti-
onsnedsættelse, der forhindrer ansøgeren i at opfylde kravet om dokumentation
for en bestået indfødsretsprøve, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og
ved brug af hjælpemidler, og hvis det endvidere lægges til grund, at den langvarige
funktionsnedsættelse er årsagen til det manglende prøveforsøg, vil et afslag på ind-
fødsret i den konkrete sag være i strid med Danmarks forpligtelser i henhold til han-
dicapkonventionen.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
3/3