Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 28. november 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 43
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 43:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 234 (folketingsåret 2023-
24), hvoraf det fremgår, at det efter 1. behandlingen af et lovforslag om indfødsrets
meddelelse undersøges på ny, om der i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregi-
steret) er oplysninger om, at personer optaget på lovforslaget er straffet eller sigtet
for en lovovertrædelse med henblik på at disse personer kan udtages af lovforslaget
ved ændringslovforslag inden vedtagelsen, henset til at den omtalte person ifølge
artiklen blev sigtet “få dage” før vedtagelsen af lov nr. 622 den 8. juni 2016, rede-
gøre for, om der kan og bør indføres en fast praksis om, at ansøgerne på lovforsla-
get ved en registersammenkørsel screenes en sidste gang i Kriminalregisteret på
dagen eller senest dagen før 3. behandlingen i Folketinget, og at Udlændinge- og
Integrationsministeriet i den henseende bekræfter screeningen oplyser Folketinget
forud for den sidste afstemning, om der er vandelsændringsforslag fra ministeren,
så folketingsmedlemmerne kan stemme i god tro om, at de mange udlændinge, der
hyppigt fortier kriminalitet over for Folketinget, er udtaget af lovforslaget? Vil mi-
nisteren endvidere forholde sig til, om ministeren er enig med spørgeren i, at der
bør tilvejebringes hjemmel til, at Folketingets Indfødsretsudvalg efter 3. behandlin-
gen kan forhindre en person i at deltage i en kommunal grundlovsceremoni, så der
ikke opstår flere cirkusagtige seancer, hvor landets borgmestre og rådmænd bliver
sat til at skulle stå til grundlovsceremonier og give håndtryk og sige tillykke til ud-
lændinge, der slet ikke har erhvervet dansk indfødsret?
Svar:
1.
Som det fremgår af besvarelsen af IFU spørgsmål 234 (Alm. del (2023-24)), un-
dersøger Udlændinge- og Integrationsministeriet forud for fremsættelsen af et lov-
forslag om indfødsrets meddelelse, om der i Kriminalregisteret er oplysninger om,
at de pågældende personer er blevet straffet mv. eller sigtet for en lovovertræ-
delse.
10. januar 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 18273
2891683
Side
1/3