Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
2962002_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 28. november 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 42
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 42:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - supplerende svar på spm. 7, eventuelt
med bidrag fra CPR-administrationen under Digitaliseringsministeriet samt Uden-
rigsministeriets Borgerservice, sikre, at det i tilstrækkeligt omfang fremgår af rele-
vante vejledninger om registrering i Det Centrale Personregister (CPR) til kommu-
ner, konsulater og øvrige myndigheder, at myndigheden skal undersøge sagen nær-
mere med inddragelse af Indfødsretskontoret, hvis en person, der er registreret
med fortrudt registrering af dansk indfødsret i CPR, kontakter en myndighed og an-
moder om at blive genregisteret med dansk indfødsret i CPR? Vil ministeren endvi-
dere redegøre for, hvor mange personer i CPR, der er registreret med fortrudt ind-
fødsret af Indfødsretskontoret, samt redegøre for, hvordan registreringen er, hvis
indfødsretten er frataget eller frakendt, herunder for om en persons anmodning
om genregistrering i disse tilfælde også skal eller bør skulle forelægges for Indføds-
retskontoret af den myndighed, der modtager anmodningen?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let indhentet bidrag fra Digitaliseringsministeriet, der har oplyst følgende:
”Det
fremgår allerede af kapitel 2.2.5. i Digitaliseringsministeriets folkeregistre-
ringsvejledning nr. 9273 af 14. juni 2023, at der for spørgsmål og nærmere in-
formation om erhvervelse af dansk statsborgerskab henvises til Udlændinge- og
Integrationsministeriet, og at Udlændinge- og Integrationsministeriet altid skal
kontaktes i tvivlstilfælde.
Om registrering i CPR i forbindelse med frakendelse eller fratagelse af dansk
statsborgerskab fremgår det endvidere af kapitel 2.2.5., at frakendes nogen sit
danske statsborgerskab ved dom, jf. indfødsretslovens § 8 A eller indfødsretslo-
vens § 8 B, stk. 1 og 2, har bopælskommunen ansvaret for at registrere ændrin-
Side
1/3
7. januar 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 18272
2891676
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om registrering af fortrudt registrering af dansk indfødsret i Det Centrale Personregister
gen i CPR. Anklagemyndigheden skal underrette domfældtes registrerede bo-
pælskommune om, at pågældende er blevet frakendt sit danske statsborger-
skab, jf. afsnit 6.3. om frakendelse af dansk indfødsret ved dom i Rigsadvokatens
meddelelse af 6. februar 2023 om frakendelse af dansk indfødsret ved dom. Fra-
tages nogen sit danske statsborgerskab administrativt, jf. indfødsretslovens § 8
B, stk. 3, omregistrerer Udlændinge- og Integrationsministeriet den pågælden-
des statsborgerskab i CPR.
Digitaliseringsministeriet kan herudover oplyse, at når registreringen af fraken-
delse eller fratagelse af danske statsborgerskab har fundet sted i CPR, vil det
fremgå af CPR, at personen i en nærmere angivet periode har været registreret
med dansk statsborgerskab, men fra en given dato igen er registreret med uden-
landsk statsborgerskab.
Digitaliseringsministeriet kan desuden oplyse, at i tilfælde hvor Udlændinge- og
Integrationsministeriet måtte finde, at en bestemt person ikke har erhvervet
dansk indfødsret ved pågældendes deltagelse i en grundlovsceremoni, idet ved-
kommende forud herfor har fået en karensgivende sanktion (nullitet), ændrer
Udlændinge- og Integrationsministeriet vedkommendes registrering i CPR, såle-
des at det fremgår, at vedkommende ikke er dansk statsborger. Det vil i den
situation fremgå af CPR, at registreringen er fortrudt af Indfødsretskontoret.
Kontakter en person efterfølgende en kommune og anmoder om at blive regi-
streret med dansk statsborgerskab i CPR på grundlag af et tidligere udstedt
statsborgerretsbevis, skal det forhold, at det af CPR fremgår, at personen i en
nærmere angivet periode har været registreret med dansk statsborgerskab,
men fra en given dato igen er registreret med udenlandsk statsborgerskab, eller
at registreringen er fortrudt af Indfødsretskontoret, give kommunen anledning
til at undersøge sagen nærmere - eventuelt gennem kontakt til Indfødsretskon-
toret, jf. kapitel 2.2.5. i folkeregistreringsvejledningen, med henblik på at sikre,
at vedkommende ikke bliver registreret som dansk statsborger.
Henset til spørgsmålets ordlyd bemærkes for en god ordens skyld, at Udenrigs-
ministeriet ikke har adgang til at foretage omregistrering af statsborgerskab i
CPR på personer, som er bopælsregistreret eller tidligere har været bopælsregi-
streret her i landet.”
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forhold til den del af spørgsmålet,
der vedrører antallet af sager udfundet ved det supplerende kriminalitetstjek op-
lyse, at det følger af indfødsretsaftalen af 29. juni 2018 blandt andet, at der 2 år
efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse systematisk vil blive vurde-
ret, om der er grundlag for at indlede inddragelsessager på baggrund af fortielse af
strafbare forhold (supplerende kriminalitetstjek). Som led heri skulle også perso-
ner, der siden 2014 var blevet naturaliseret, vurderes i forhold til, om der var grund-
lag for at indlede inddragelsessager på baggrund af fortielse af kriminelle handlin-
ger (engangsforanstaltningen).
Side
2/3
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om registrering af fortrudt registrering af dansk indfødsret i Det Centrale Personregister
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der i denne forbindelse er
identificeret 7 sager, hvor det på baggrund af fortiet kriminalitet er konstateret, at
de pågældende aldrig har erhvervet dansk statsborgerskab, idet de pågældende på
grund af det begåede strafbare forhold ikke opfyldte betingelserne for at erhverve
dansk statsborgerskab efter lov om indfødsrets meddelelse (nullitet). Herudover er
der sket frakendelse af statsborgerskabet ved dom i 4 sager, hvoraf de 3 af dom-
mene er anket til Landsretten.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
3/3