IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om et afslag på dispensation i sag nr. 15 på dispensationsliste 7, lov II 2024-25 ville stride imod Danmarks forpligtelser efter Handicapkonventionen

Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 14. november 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 37

(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmini-

steren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 37:

Vil ministeren vurdere om et afslag på dispensation i sag nr. 15 på dispensationsliste

7, lov II 2024-25 (IFU alm. del bilag 20) ville stride imod Danmarks forpligtelser efter

Handicapkonventionen?

Svar:

Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få indfødsret uden

ved lov (naturalisation). Det er således Folketinget, der ved lov tildeler dansk ind-

fødsret.

Beslutningen om, hvorvidt en ansøger skal meddeles dispensation fra betingelser i

cirkulæreskrivelsen, træffes af Folketingets Indfødsretsudvalg. Det betyder, at det

er Indfødsretsudvalget, der foretager den retlige vurdering af sagen.

Det fremgår af præmisserne til Højesterets dom af 13. september 2013 (gengivet i

Ugeskrift for Retsvæsen 2013, s. 3328-3336) bl.a., at Danmark har påtaget sig en

række folkeretlige forpligtelser, som forudsættes efterlevet ved Folketingets udø-

velse af skønnet over, om dansk statsborgerskab skal meddeles en ansøger.

Folketinget forudsættes således at efterleve Danmarks internationale forpligtelser,

herunder FN’s konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med

handicap (handicapkonventionen), i forbindelse med behandling af sager om med-

delelse af dansk indfødsret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at handicapkonventionen

forpligter medlemsstaterne til at sikre, at handicappede personer kan nyde ret-

tigheder på lige fod med andre, uanset at de pågældende har en langvarig fysisk,

psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som hindrer de pågæl-

dende i at opfylde en eller flere betingelser for erhvervelse af dansk indfødsret.

Side

1/4

26. november 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 17458

2877699

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om et afslag på dispensation i sag nr. 15 på dispensationsliste 7, lov II 2024-25 ville stride imod Danmarks forpligtelser efter Handicapkonventionen

Handicapkonventionens artikel 5 indeholder således et generelt forbud mod en-

hver form for diskrimination af personer med langvarige funktionsnedsættelser, og

artikel 18 forpligter medlemsstaterne til bl.a. at anerkende retten for personer med

handicap til statsborgerskab på lige fod med andre.

Handicapkonventionens artikel 5 og 18 indeholder alene en ret for personer med

handicap, der er omfattet af konventionen, til på lige fod med andre at erhverve

statsborgerskab. De omfattede personer har derimod ikke et retskrav på erhver-

velse af statsborgerskab.

Handicapkonventionen er ikke til hinder for, at der i forbindelse med en ansøgning

om dansk indfødsret som udgangspunkt kan stilles de samme betingelser over for

personer, der er omfattet af konventionen, som der stilles over for personer, der

ikke er omfattet af konventionen. De betingelser, der stilles, må dog ikke udgøre

diskrimination i forhold til personer omfattet af konventionen.

I det omfang en person er omfattet af handicapkonventionens anvendelsesområde,

og betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation

–

sammen-

holdt med handicappet

–

udgør en barriere for, at den pågældende kan opnå stats-

borgerret, skal der være mulighed for dispensation fra disse betingelser.

Det bemærkes endvidere, at en ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om

indfødsret, ved domstolene kan få prøvet, om folkeretlige forpligtelser, herunder

handicapkonventionen, er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på

erstatning eller godtgørelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af

§ 23, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, at det

er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansø-

geren er selvforsørgende. Det indebærer, at ansøgeren ikke må have modtaget

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2

år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Det fremgår videre af cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 2, at i forbindelse med frem-

sættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse må ansøgeren i de seneste 5 år

ikke have modtaget den i stk. 1 nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt

mere end 4 måneder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil oplyse, at kontanthjælp udbeta-

les efter lov om aktiv socialpolitik. Kontanthjælp er dermed til hinder for optagelse

på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 23.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ledighedsydelse,

som gives til personer, der er visiteret til fleksjob, ligeledes udbetales efter lov om

aktiv socialpolitik. Ledighedsydelse er dermed til hinder for optagelse på et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 23.

Side

2/4

Ministeriet forelægger imidlertid efter fast praksis sager, hvor en ansøger har mod-

taget ledighedsydelse, for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets

stillingtagen til, om der kan dispenseres fra kravet om selvforsørgelse, jf. cirkulære-

skrivelsens § 23. Forelæggelse sker i den forbindelse efter cirkulæreskrivelsens §

25, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan yderligere oplyse, at Vestre Landsret

ved dom af 7. februar 2020 har taget stilling til betydningen af udbetalt ledigheds-

ydelse i en konkret indfødsretssag. Ministeriet har tidligere oversendt en oriente-

ring om dommen til Folketingets Indfødsretsudvalg, jf. IFU (Alm. del) bilag 120

2019-20. Det fremgår af dommen bl.a., at Vestre Landsret i sin begrundelse bl.a.

har anført, at sagsøgeren på baggrund af sit handicap

–

det var lagt til grund i lands-

retten, at sagsøger på tidspunktet for Indfødsretsudvalgets beslutning var handi-

cappet

–

alene var i stand til at arbejde i et fleksjob, og at han dermed i tilfælde af

uforskyldt ledighed ikke var berettiget til at opnå arbejdsløshedsdagpenge, uanset

om han havde været medlem af en arbejdsløshedskasse. I modsætning hertil ville

en person uden handicap, der var i arbejde, have været berettiget til at modtage

arbejdsløshedsdagpenge ved uforskyldt arbejdsløshed, såfremt personen var med-

lem af en arbejdsløshedskasse, hvilket ikke havde været til hinder for dansk ind-

fødsret. Landsretten fandt på den baggrund, at sagsøgeren indirekte blev forskels-

behandlet som følge af sit handicap i forhold til personer uden handicap, og at for-

skelsbehandlingen ikke kunne anses for objektivt og rimeligt begrundet, og den der-

for var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 14 og FN’s

Handicapkonventions artikel 18.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om den konkrete sag, som spørgs-

målet vedrører, oplyse, at ansøgeren ikke opfylder kravet om selvforsørgelse, jf.

cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 2 i, idet ansøgeren har modtaget ydelser efter lov om

aktiv socialpolitik (ledighedsydelse) i perioden fra den 1. april 2020 til den 30. juni

2021.

Det fremgår af den til sagen fremlagte lægerklæring af 24. januar 2022 bl.a., at an-

søgeren lider af paranoid skizofreni, posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og

periodisk depression. Det fremgår endvidere af lægeerklæringen,

at ansøgeren ”er

førtidspensionist pga. psykiske udfordringer og lavt funktionsniveau.”

Det fremgår yderligere af sagen, at ansøgeren fra den 1. juli 2021 er tilkendt før-

tidspension, og at ansøgeren opfylder cirkulæreskrivelsens øvrige betingelser.

Sagen har været forelagt for Indfødsretsudvalget efter fast praksis, jf. cirkulæreskri-

velsens § 25, med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der på grund af ansøge-

rens funktionsnedsættelse kan dispenseres fra kravet om selvforsørgelse, jf. cirku-

læreskrivelsens § 23. Udvalget besluttede under mødet at udsatte sagens behand-

ling.

Side

3/4

Det er en forudsætning for at kunne foretage den i spørgsmålet anmodede vur-

dering, at der tages stilling til, hvilke faktiske oplysninger der kan lægges til grund i

sagen.

Det fremgår af de lægelige oplysninger i sagen bl.a., at ansøgeren lider af paranoid

skizofreni, posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og periodisk depression.

Endvidere fremgår det, at ansøgeren har psykiske udfordringer og lavt funktionsni-

veau. Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger på den baggrund til grund, at

ansøgeren har en langvarig funktionsnedsættelse, og at ansøgeren derfor er om-

fattet af handicapkonventionen.

Idet ansøgeren er tilkendt fleksjob, lægges det endvidere til grund, at ansøgeren

som følge af sin langvarige funktionsnedsættelse alene er i stand til at arbejde i et

fleksjob. Det betyder, at ansøgeren i tilfælde af uforskyldt ledighed ikke er beretti-

get til at opnå arbejdsløshedsdagpenge, uanset om ansøgeren er medlem af en ar-

bejdsløshedskasse. Ansøgeren modtager som følge heraf i stedet ledighedsydelse

og opfylder dermed ikke selvforsørgelseskravet efter cirkulæreskrivelsens § 23. I

modsætning hertil vil en person uden en langvarig funktionsnedsættelse, der er i

arbejde, være berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge ved uforskyldt ar-

bejdsløshed, såfremt personen er medlem af en arbejdsløshedskasse. En person vil

i et sådant tilfælde opfylde selvforsørgelseskravet efter cirkulæreskrivelsens § 23.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at faktum i den konkrete

sag sammenholdt med domspraksis, jf. ovennævnte dom af 7. februar 2020 fra Ve-

stre Landsret, peger i retning af, at domstolene i den konkrete sag ville komme frem

til, at et afslag på dispensation fra selvforsørgelseskravet, jf. cirkulæreskrivelsens §

23, vil være indirekte forskelsbehandling som følge af ansøgerens handicap i for-

hold til personer uden handicap, og at en sådan forskelsbehandling ikke vil kunne

anses for objektivt og rimeligt begrundet.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

4/4