Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 5. november 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 28
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 28:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 7 hvoraf det fremgår, at
den pågældende ikke har erhvervet dansk indfødsret, og at den pågældende i Det
Centrale Personregister (CPR) er registreret som udrejst til USA den 31. oktober
2022, bekræfte, at vedkommende ikke længere har noget opholdsgrundlag i Dan-
mark, og således ikke kan genindtræde i en tidligere tidsubegrænset (permanent)
opholdstilladelse, men vil være overladt til at søge opholdsgrundlag på ny? Vil mi-
nisteren endvidere oplyse, om det i hele Schengen-området vil fremgå af oplysnin-
ger i Schengen Information System (SIS), at den pågældendes danske pas er spærret
og at vedkommende ikke har dansk indfødsret? Vil ministeren endelig redegøre for,
om den pågældende har bipersoner eller andre børn og efterkommere, der fejlag-
tigt er blevet registreret med dansk indfødsret i Det Centrale Personregister, og
derved har fået udstedt indfødsretsbeviser eller danske pas i vildfarelse om, at de
havde dansk indfødsret?
Svar:
1.
Til brug for besvarelsen af første del af spørgsmålet har Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet indhentet bidrag fra Styrelsen for International Rekruttering og In-
tegration (SIRI), der har oplyst følgende:
”Den pågældende
har ikke længere et opholdsgrundlag i Danmark, da udlændin-
gens tidsubegrænsede opholdstilladelse er bortfaldet jf. udlændingelovens § 17
stk.1. Opholdstilladelsen er bortfaldet, da den pågældende har opgivet sin bo-
pæl i Danmark og opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden føl-
gende måneder. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har den
18. november 2024 konstateret den pågældendes tidsubegrænsede opholdstil-
ladelse for bortfaldet. Den pågældende kan derfor ikke genindtræde i den tids-
ubegrænsede opholdstilladelse, medmindre udlændingen får meddelt dispensa-
tion fra bortfald, hvilket kræver en ansøgning.”
Side
1/2
3. december 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 17217
2873352