Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
2945041_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 30. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 27
(Alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 27:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt Liberal Alliances forslag om en ”særlig profile-
ring” af indfødsretsansøgere, hvor myndighederne skal tage stilling til,
om ansø-
gerne tror på og bakker op om ”grundlæggende frihedsrettigheder og demokrati”,
vil være i overensstemmelse med grundlovens og evt. andre gældende reglers krav
om, at ministeriet i indfødsretssager ikke må foretage skøn? Der henvises til artiklen
»Alex Vanopslagh fremlægger nye krav til værdier hos ansøgere om statsborger-
skab: Man kan godt kalde det sindelagskontrol«, bragt på berlingske.dk den 29. ok-
tober 2024.
Svar:
1.
Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk statsbor-
gerskab uden ved lov (naturalisation). Bestemmelsen indebærer et delegationsfor-
bud, og det kan således ikke overlades til administrative myndigheder eller dom-
stolene at træffe afgørelse om tildeling af dansk statsborgerskab til udenlandske
statsborgere og statsløse personer.
2.
For så vidt angår statsborgerskab ved naturalisation bemærkes, at behandlingen
af ansøgninger om naturalisation gennem mange år har været tilrettelagt således,
at et flertal i Folketinget i en aftale har beskrevet de betingelser, der skal være op-
fyldt for, at en ansøger kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. En
sådan aftale udmøntes i en cirkulæreskrivelse om naturalisation, der beskriver de
betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger uden videre kan optages på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt
for, at en ansøger forelægges for Indfødsretsudvalget.
Senest indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) den 20. april 2021 sam-
men med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en indfødsretsaf-
tale, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisa-
tion.
Side
1/2
28. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 16804
2865778
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm., om ministeriet i indfødsretssager ikke må foretage skøn
Det bemærkes endvidere, at grundlovens § 44, stk. 1, ikke er til hinder for, at der
indføres en ordning, hvorefter der i forbindelse med processen ved ansøgning om
dansk statsborgerskab ved naturalisation gennemføres en profilering med henblik
på at afdække ansøgernes holdning til demokrati og frihedsrettigheder. Det be-
mærkes i den forbindelse, at det vil være lovgivningsmagten, der træffer afgørelse
om, hvorvidt den enkelte ansøger på baggrund af profileringen skal meddeles stats-
borgerskab.
Det er således Folketinget, der beslutter, hvordan behandlingen af ansøgninger om
dansk statsborgerskab ved naturalisation tilrettelægges. Det er derfor op til Folke-
tinget, herunder Folketingets Indfødsretsudvalg, at beslutte, om der skal gennem-
føres en ordning med profilering af ansøgere om dansk statsborgerskab.
Indførelse af en ordning som foreslået af Liberal Alliance vil dog rejse en række ju-
ridiske og administrative spørgsmål, som vi skulle afklares nærmere. Der henvises i
den forbindelse generelt til Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 12.
juni 2023, som oversendt til Indfødsretsudvalget (Indfødsretsudvalget 2022-2023,
IFU Alm. del
Bilag 138).
Henset til, at profilering af indfødsretsansøgere som udgangspunkt vil være en kon-
kret og skønsmæssig vurdering, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-
dering, at en endelig afgørelse om optagelse på et lovforslag på baggrund af profi-
leringen ikke bør foretages af ministeriet, men af Indfødsretsudvalget.
3.
For så vidt angår statsborgerskab ved erklæring bemærkes, at grundlovens § 44
indebærer, at der ikke kan indføres betingelser for at opnå indfødsret ved erklæ-
ring, som overlader et skøn til myndighederne, som f.eks. en vurdering af om ansø-
gere tror på og bakker op om grundlæggende frihedsrettigheder og demokrati.
Der henvises i den forbindelse til Udlændinge- og Integrationsministeriets besva-
relse af 18. november 2024 af spørgsmål nr. 12 (Alm. del) fra Indfødsretsudvalget.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2