Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
2941030_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 25. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 25
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 25:
Vil ministeren redegøre for, om man i overensstemmelse med Danmarks internati-
onale forpligtelser kan forhindre et barn af en fætter og kusine i at blive oplistet
som biperson på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ægteskab mellem
fætter og kusine forbydes i Danmark?
Svar:
1.
For så vidt angår rammerne efter Danmarks internationale forpligtelser i forhold
til et eventuelt forbud mod fætter-kusine-ægteskaber kan jeg henvise til min be-
svarelse af 3. september 2024 af spørgsmål nr. 472 UUI (Alm. del). Et forbud mod
fætter-kusine-ægteskaber har ikke i sig selv betydning for, hvordan naturalisations-
sager for børn, hvis forældre er fætter og kusine, behandles.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om de gældende betingelser for bi-
personer til en hovedperson på et lovforslag om indfødsrets meddelelse oplyse, at
hvis en ansøger optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse har børn under
18 år, bliver disse naturaliseret sammen med ansøgeren i medfør af indfødsretslo-
vens § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1, medmindre det i lovteksten udtrykkeligt er bestemt,
at barnet ikke skal være omfattet af ansøgerens erhvervelse af dansk statsborger-
skab, eller hvis betingelserne i indfødsretslovens § 5, stk. 1, eller § 6, stk. 2, 2. pkt.,
ikke er opfyldt.
Det følger af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at barnet skal være ugift, under 18 år og
bosat her i riget. Barnet skal have en selvstændig gyldig opholdstilladelse eller et
gyldigt registreringsbevis. Desuden skal ansøgeren have del i forældremyndigheden
over barnet, og såfremt barnet er undergivet fælles forældremyndighed, skal den
anden forældremyndighedsindehaver have meddelt samtykke til, at barnet natura-
liseres sammen med ansøgeren, jf. forældreansvarslovens § 3, stk. 1.
20. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 16521
2861826
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm., om man i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser kan forhindre et barn af en fætter og kusine i at blive oplistet som biperson
Det følger desuden af indfødsretslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., at barnet skal opfylde
det samme vandelskrav, som der stilles til forælderen. Det vil sige, at det i forbin-
delse med sagsbehandlingen påses ved opslag i Kriminalregistret, om bipersoner
over 15 år opfylder ovennævnte vandelskrav.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan derudover generelt oplyse, at Dan-
mark i medfør af bl.a. Europarådets konvention fra 1996 om statsborgerret (stats-
borgerretskonventionen) er forpligtet til at have en ordning, som giver børn adgang
til at erhverve dansk statsborgerskab.
Statsborgerretskonventionen artikel 6, stk. 4, litra c, indeholder således en generel
forpligtelse til at give børn af forældre, hvoraf den ene erhverver eller har erhvervet
dansk statsborgerskab, en lempet adgang til at erhverve dansk statsborgerskab. De
lempeligere betingelser for børnene kan f.eks. være i form af et kortere opholds-
krav, lempeligere sprogkrav, en lettere ansøgningsprocedure eller lavere ansøg-
ningsgebyr.
Statsborgerretskonventionen artikel 6, stk. 4, litra e og f, indeholder derudover en
generel forpligtelse til at lette adgangen til statsborgerskab til personer, som er født
i Danmark og personer, som har haft ophold af en vis varighed her i landet inden
det fyldte 18. år. Konventionen regulerer dog ikke, hvordan en lettere adgang til
statsborgerskab skal udmøntes i praksis.
Der er således inden for rammerne af statsborgerretskonventionen rum til at æn-
dre betingelserne for børns automatiske erhvervelse af dansk statsborgerskab i for-
bindelse med en forælders naturalisation. Det vil dog forudsætte, at der er en lem-
peligere adgang til at opnå statsborgerskab for den gruppe af børn.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2