Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
2938263_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 21
(Alm. del) efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig (LA) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 21:
Vil ministeren redegøre for, om det vil være muligt at nægte en statsborger i et
nordisk land indfødsret, hvis vedkomne er dømt for grov kriminalitet eller er dømt
for terror og/eller billigelse af terror?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, det følger af indfødsretslo-
vens § 3, at nordiske statsborgere (statsborgere i Finland, Island, Norge eller Sve-
rige), der er fyldt 18 år, og som har erhvervet nordisk statsborgerskab på anden
måde end ved naturalisation, kan erhverve dansk statsborgerskab ved erklæring,
forudsat at visse krav til bopæl, ophold og vandel er opfyldt.
Nordiske statsborgere, der ønsker at erhverve dansk statsborgerskab ved erklæ-
ring, skal således bl.a. opfylde et krav om, at de ikke inden for de sidste 7 år er idømt
en frihedsstraf eller en foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf, jf. ind-
fødsretsloven § 3, stk. 2, nr. 4.
Erklæring kan ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der
af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyn-
digheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises, jf.
§ 4 A, stk. 1.
2.
Baggrunden for, at vi i Danmark har lempeligere krav til erhvervelse af dansk
statsborgerskab ved erklæring for statsborgere fra andre nordiske lande, er bl.a.
den fælles nordiske aftale om statsborgerskab fra 1969, som løbende er blevet ju-
steret. Danmark er efter den fælles nordiske aftale om statsborgerskab forpligtet
til at gennemføre bestemmelser, hvorefter en statsborger i et andet aftaleland kan
erhverve dansk statsborgerskab ved at afgive skriftlig erklæring, hvis en række be-
tingelser er opfyldt.
Side
1/2
18. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 16308
2858300
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm., om det vil være muligt at nægte en statsborger i et nordisk land indfødsret, hvis vedkomne er dømt for grov kriminalitet, terror og/eller billigelse af terror
Der kan efter aftalen stilles betingelser om, at den erklærende skal være fyldt 18
år, skal have haft bopæl i Danmark i de sidste 7 år, og ikke i denne periode er idømt
en frihedsstraf eller anden foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf. Det
er muligt at fastsætte en kortere periode end 7 år. Det er ikke muligt at fastsætte
en længere periode end 7 år. Aftalen indebærer ikke, at der skal være tale om en
bestemt type af kriminalitet.
Det fremgår af aftalen bl.a., at hver aftalepart kan gennemføre bestemmelser,
hvorefter den erklærende ikke på tidspunktet for afgivelse af erklæringen afsoner
eller i løbet af de sidste 7 år, eller den kortere bopælstid, som aftaleparten har fast-
sat, har afsonet frihedsstraf eller har været under anden foranstaltning, som efter
dette aftalelands lovgivning er ligestillet med frihedsstraf.
3.
Jeg mener, at vi bør stille så strenge krav som muligt over for nordiske statsbor-
gere, der ønsker at anvende den lempede erklæringsadgang i indfødsretslovens §
3.
Regeringen agter derfor at skærpe vandelskravet i erklæringsadgangen for nordiske
statsborgere, således at vandelskravet fremover regnes fra endt afsoning og ikke,
som det er i dag, fra domstidspunktet. Med denne skærpelse sikres det, at den dan-
ske implementering af vandelskravet i erklæringsadgangen er så strengt som muligt
inden for rammerne af den nordiske aftale om statsborgerskab.
Jeg kan i den forbindelse i øvrigt henvise til bl.a. min besvarelse af spørgsmål nr.
527 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg (2023-24).
4.
Nordiske statsborgere, der ikke opfylder betingelserne for at afgive erklæring ef-
ter indfødsretslovens § 3, herunder nordiske statsborgere der har opnået deres
nordiske statsborgerskab ved naturalisation, kan erhverve dansk statsborgerskab
ved naturalisation og skal således opfylde betingelserne herfor, herunder vandelsk-
ravet i den gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation.
Det bemærkes, at det følger af den seneste indfødsretsaftale fra 2021 bl.a., at det
er af væsentlig betydning for aftaleparterne, at ansøgere om dansk statsborgerskab
ikke har begået alvorlig kriminalitet. Vandelskravet er derfor blevet skærpet bl.a.
således, at en ansøger, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel eller foran-
staltninger efter straffelovens kapitel 9, er udelukket fra at blive dansk statsborger.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2