IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm., om det vil være muligt at nægte en statsborger i et nordisk land indfødsret, hvis vedkomne er dømt for grov kriminalitet, terror og/eller billigelse af terror

Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24

UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 527

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. august 2024 stillet følgende

spørgsmål nr. 527 (Alm. del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra Peter Skaarup

(DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 527:

Vil ministeren redegøre for den nordiske aftale af 13. september 2010 om statsbor-

gerskab, som gør det nemmere for svenske statsborgere at opnå dansk statsbor-

gerskab, og vil ministeren i lyset af bandekriminaliteten i Sverige og det store antal

personer fra Mellemøsten, der har opnået statsborgerskab i Sverige, redegøre for,

om den nordiske aftale om statsborgerskab kan påvirke det danske samfund nega-

tivt?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at den nordiske aftale om

statsborgerskab stammer fra 1969 og løbende er blevet justeret. Danmark har se-

nest den 17. september 2010 godkendt aftale af 13. september 2010 mellem Dan-

mark, Finland, Island, Norge og Sverige om statsborgerskab. Formålet med aftalen

er, på baggrund af det nære samarbejde mellem de nordiske lande, at lette nordi-

ske statsborgere mulighed for at erhverve eller generhverve statsborgerskab i et

andet nordisk land.

Danmark er efter den nordiske aftale om statsborgerskab bl.a. forpligtet til at have

regler, hvorefter en statsborger i et andet aftaleland kan erhverve dansk statsbor-

gerskab ved at afgive skriftlig erklæring, hvis en række nærmere fastsatte betingel-

ser er opfyldt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at den

nordiske aftale om statsborgerskab er implementeret i dansk ret ved indfødsrets-

lovens § 3. Det følger heraf, at nordiske statsborgere (statsborgere i Finland, Island,

Norge eller Sverige), der har erhvervet nordisk statsborgerskab på anden måde end

ved naturalisation, kan erhverve dansk statsborgerskab ved erklæring, forudsat at

visse krav er opfyldt, herunder krav til vandel og bopæl.

4. oktober 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

70 80 24 50

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 13400

2806182

Side

1/2

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm., om det vil være muligt at nægte en statsborger i et nordisk land indfødsret, hvis vedkomne er dømt for grov kriminalitet, terror og/eller billigelse af terror

Jeg mener, at vi bør stille så strenge betingelser som muligt over for nordiske

statsborgere, der ønsker at anvende den lempede erklæringsadgang i indfødsrets-

lovens § 3.

Regeringen agter derfor at fremsætte et lovforslag om skærpelse af erklæringsad-

gangen for nordiske statsborgere, således at erklæring fremover ikke kan indgives i

en periode på 7 år efter endt afsoning i modsætning til en periode på 7 år efter

idømmelsen af frihedsstraf, som det er tilfældet i dag.

Med denne skærpelse af vandelskravet sikres det, at den danske implementering

af den nordiske aftale om statsborgerskab går til grænsen af, hvad der er muligt

inden for aftalen.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

2/2