IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om den nordiske aftale om indfødsret

Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 10. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 12

(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-

ren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 12:

Vil ministeren tage initiativ til at spørge regeringerne i Finland, Island, Norge og

Sverige om deres holdning til en justering af den nordiske aftale om indfødsret, som

sikrer, at kriminelle og personer, der af nordiske efterretningstjenester vurderes at

være en fare for statens sikkerhed, fremover kan udelukkes fra erklæringsadgan-

gen? Der henvises til indlægget "Regeringen vil skærpe reglerne om indfødsret for

nordiske

statsborgere” bragt på uim.dk den 4. oktober 2024.

Svar:

Den nordiske aftale om statsborgerskab, som spørgsmålet henviser til, forpligter

Danmark til at gennemføre bestemmelser, hvorefter en statsborger i et andet afta-

leland (Finland, Island, Norge og Sverige) kan erhverve dansk statsborgerskab ved

at afgive skriftlig erklæring, hvis en række betingelser er opfyldt.

Det fremgår således af indfødsretslovens § 3, at nordiske statsborgere, der har er-

hvervet nordisk statsborgerskab på anden måde end ved naturalisation, kan er-

hverve dansk statsborgerskab ved erklæring, forudsat at visse objektive krav er op-

fyldt, herunder krav til vandel og bopæl.

Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding få dansk statsborgerskab uden ved

lov (naturalisation). Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og det kan så-

ledes ikke overlades til administrative myndigheder eller domstolene at træffe af-

gørelse om tildeling af dansk statsborgerskab til udenlandske statsborgere og stats-

løse personer.

Grundlovens § 44, stk. 1, er dog ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes bestem-

melser om, at dansk statsborgerskab automatisk opnås, når visse faste kendsger-

ninger er til stede. Således er der f.eks. i den gældende indfødsretslov fastsat regler

om, i hvilke tilfælde dansk statsborgerskab erhverves ved fødslen, jf. § 1, ved for-

ældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.

Side

1/3

18. november 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 15925

2853475

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om den nordiske aftale om indfødsret

Grundlovens § 44, stk. 1, er imidlertid heller ikke til hinder for fastsættelse af be-

stemmelser om, at udlændinge kan erhverve dansk statsborgerskab ved at erklære,

at nogle bestemte i loven fastsatte objektive betingelser er opfyldt. Sådanne be-

stemmelser om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved afgivelse af erklæring

fremgår af henholdsvis indfødsretslovens §§ 3 og 4.

Indfødsretslovens § 3 blev nyaffattet ved lov nr. 311 af 5. maj 2004. Af bemærknin-

gerne til lovforslaget fremgår bl.a. følgende om grundlovens § 44, jf. Folketingsti-

dende 2003-2004, tillæg A, L 138 som fremsat, side 4898:

”Det er i overensstemmelse med grundlovens § 44, at der er mulighed

for at opnå dansk indfødsret ved erklæring, blot bestemmelser herom

ikke overlader noget skøn til den myndighed, som skal administrere

bestemmelserne. Myndighederne træffer ikke afgørelser om tildeling

af dansk indfødsret, men har alene til opgave at konstatere, om den

pågældende opfylder de (eksakte) betingelser, som er fastsat i loven.

Derimod ville det stride mod grundloven, hvis den myndighed, som er-

klæringen skal afgives over for, skulle foretage en skønsmæssigt præ-

get vurdering med hensyn til, om en person kan meddeles dansk ind-

fødsret. Det kunne f.eks. være en vurdering af personens danskkund-

skaber.”

Delegationsforbuddet i grundlovens § 44 indebærer således, at der ikke kan indfø-

res betingelser for at opnå indfødsret ved erklæring, som overlader et skøn til myn-

dighederne, som f.eks. en vurdering af om den erklærende kan være til fare for

landets sikkerhed. Jeg vil på den baggrund ikke tage initiativ til en sådan drøftelse

med regeringerne i de øvrige aftalelande bag den nordiske aftale om statsborger-

skab, som spørgeren foreslår.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at ansøgninger om dansk statsborgerskab

ved lov (naturalisation), hvor Politiets Efterretningstjeneste høres over, hvorvidt

ansøgere, der er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, kan være til

fare for landets sikkerhed, adskiller sig fra erklæringssagerne derved, at Politiets

Efterretningstjenestes vurdering forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg,

som herefter tager stilling til, om den pågældende skal tildeles statsborgerskab ved

lov.

Som jeg tidligere har oplyst til Folketinget, mener jeg, at vi bør stille så strenge

betingelser som muligt over for nordiske statsborgere, der ønsker at anvende den

lempede erklæringsadgang i indfødsretslovens § 3.

Regeringen agter derfor at fremsætte et lovforslag om skærpelse af erklæringsad-

gangen for nordiske statsborgere, således at erklæring fremover ikke kan afgives i

en periode på 7 år efter endt afsoning i modsætning til en periode på 7 år efter

idømmelsen af frihedsstraf, som det er tilfældet i dag.

Side

2/3

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om den nordiske aftale om indfødsret

Med denne skærpelse af vandelskravet sikres det, at den danske implementering

af vandelskravet er så strengt, som muligt inden for rammerne af den nordiske af-

tale om statsborgerskab.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

3/3