Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
2932711_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 10. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 11
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11:
Vil ministeren redegøre for, om piraten Lucky vil kunne blive optaget på et regerin-
gens lovforslag om indfødsrets meddelelse, der foreslår statsborgerskab til udlæn-
dinge, hvis han på et tidspunkt lever op til de objektive kriterier i indfødsretsloven
og indfødsretscirkulæret - eller om hans dom for fareforvoldelse i forbindelse med
hans angreb på danske soldater, vil forhindre dette? Det bemærkes, at Lucky ikke
er idømt straf, men alene er dømt for fareforvoldelse. Overholder Lucky med andre
ord vandelskravet på nuværende tidspunkt?
Svar:
1.
Som minister ønsker jeg ikke at gå ind i en nærmere vurdering af, hvorvidt en
person, som ikke har indgivet en ansøgning om indfødsret, opfylder en eller flere
betingelser for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
2.
Jeg kan imidlertid redegøre generelt for vandelskravet i den gældende cirkulæ-
reskrivelse om naturalisation, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021. Det
følger heraf, at en ansøger som udgangspunkt er udelukket fra blive optaget på
lovforslag om indfødsrets meddelelse for bestandig eller for en hvis periode (ka-
rens), hvis vedkommende har begået visse typer af kriminalitet her i landet eller i
udlandet.
Det følger af således af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 2, at ansøgere, der er idømt
betinget eller ubetinget fængselsstraf eller foranstaltninger efter straffelovens ka-
pitel 9 ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Endvidere følger det af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 3, at ansøgere, der er straffet
for overtrædelse af straffelovens 12 og 13, straffelovens § 136, stk. 2 eller 3, eller
er udvist for bestandig, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets medde-
lelse. Ansøgere, der er idømt skærpet straf med henvisning til straffelovens § 81 a,
kan ligeledes ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Side
1/2
7. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 15693
2849707
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om piraten Lucky vil kunne blive optaget på et regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse
Derudover følger det af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 4, at ansøgere, der er straffet
for overtrædelse af straffelovens kapitel 25 begået mod børn under 18 år ikke kan
optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. dog cirkulæreskrivelsens bilag
2 for ansøgere, som på gerningstidspunktet var under 18 år.
Det følger af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 5, ansøgere der i øvrigt er straffet, ikke
kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet af en vis ka-
renstid medmindre forholdet ikke er karensgivende, jf. oversigten i cirkulæreskri-
velsens bilag 2. Karenstiden forlænges efter reglerne i cirkulæreskrivelsens § 19,
stk. 6 og 7.
Endelig følger det af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 8, at ansøgere, der er sigtet for
en lovovertrædelse, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
3.
I det tilfælde, hvor en person i en straffesag kendes skyldig i en forbrydelse, men
ikke idømmes en straf, fordi retten har fundet grundlag for at lade straffen bort-
falde efter straffelovens § 83, 2. pkt., ikke
isoleret set
vil være til hinder for
optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2