Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
2980232_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 7. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 103
(Alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 103:
Vil ministeren vurdere, om et afslag på dispensation i sag nr. 3 på dispensationsliste
15, lov II 2024/2025 (IFU alm. del
bilag 73) ville stride imod Danmarks forpligtelser
i forhold til handicapkonventionen eller øvrige internationale forpligtelser?
Svar:
1.
For så vidt angår
anvendelsesområdet af FN’s konvention af 13. december 2006
om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventionen) kan Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet henvise til bl.a. besvarelse af IFU (Alm. del) spm.
64.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af
§ 24, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, at det
er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansø-
geren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddan-
nelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de i bilag 3.a angivne prøver, jf. dog stk. 2.
Det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 3, at det herudover er en betingelse
for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumen-
terer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for
at have bestået Indfødsretsprøven af 2021, jf. dog § 33, stk. 7, og bilag 4.
Det fremgår videre af cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 4, at en ansøgning kan fore-
lægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra kravet
om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 samt Indfødsretsprøven af 2021,
hvor ganske særlige forhold taler herfor.
De krav, der skal være opfyldt, for at Udlændinge- og Integrationsministeriet kan
forelægge en sådan ansøgning for Folketingets Indfødsretsudvalg, fremgår af cirku-
læreskrivelsens § 24, stk. 4-7.
Side
1/5
20. februar 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 2263
3109121
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm., om et afslag på dispensation i sag nr. 3 på dispensationsliste 15, lov II 2024/2025 ville stride imod Danmarks forpligtelser i forhold til handicapkonventionen
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan desuden oplyse, at det fremgår af §
23, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, at det er
en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøge-
ren er selvforsørgende. Det indebærer, at ansøgeren ikke må have modtaget hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2 år
forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Det fremgår videre af cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 2, at i forbindelse med frem-
sættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse må ansøgeren i de seneste 5 år
ikke have modtaget den i stk. 1 nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt
mere end 4 måneder.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil oplyse, at kontanthjælp udbeta-
les efter lov om aktiv socialpolitik. Kontanthjælp er dermed til hinder for optagelse
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 23.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ledighedsydelse,
som gives til personer, der er visiteret til fleksjob, ligeledes udbetales efter lov om
aktiv socialpolitik. Ledighedsydelse er dermed til hinder for optagelse på et lov-
forslag om indfødsrets meddelelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 23.
Ministeriet forelægger imidlertid efter fast praksis sager, hvor en ansøger har mod-
taget ydelser, der efter cirkulæreskrivelsens § 23 er til hinder for optagelse på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse, og hvor ansøgeren har godtgjort, at ansøge-
ren som følge af dokumenteret sygdom (langvarig funktionsnedsættelse) ikke op-
fylder selvforsørgelseskravet, for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på
udvalgets stillingtagen til, om der på grund af ansøgerens funktionsnedsættelse kan
dispenseres fra kravet om selvforsørgelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 23. Forelæg-
gelse sker i den forbindelse efter cirkulæreskrivelsens § 25, stk. 1.
4.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan herudover oplyse, at det fremgår af
§ 23 A, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, at det
er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansø-
geren har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervs-
virksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år. Det er endvidere
en betingelse, at ansøgeren er tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet for frem-
sættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 23 A,
stk. 2.
Det fremgår videre af cirkulæreskrivelsens § 23 A, stk. 4, at en ansøgning kan fore-
lægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra beskæf-
tigelseskravet, hvor ganske særlige forhold taler herfor. Forelæggelse vil ske, hvis
ansøgeren inden det fyldte 22. år søger om dansk statsborgerskab, forudsat at an-
søgeren er indrejst i Danmark inden det fyldte 8. år og i øvrigt opfylder de øvrige
grundlæggende betingelser.
Side
2/5
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm., om et afslag på dispensation i sag nr. 3 på dispensationsliste 15, lov II 2024/2025 ville stride imod Danmarks forpligtelser i forhold til handicapkonventionen
5.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om den konkrete sag, som spørgs-
målet vedrører, oplyse, at ansøgeren ikke opfylder kravet om danskkundskaber og
kravet om en bestået indfødsretsprøve, jf. cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 1 og 3.
Det fremgår af sagen, at ansøgeren ikke har bestået danskuddannelsernes Prøve i
Dansk 3, Prøve i Dansk 2, eller en af de i bilag 3.a eller 3.b. angivne prøver.
Ansøgeren har efter det oplyste ikke forsøgt at tage (gå op til) Prøve i Dansk 3 og
Prøve i Dansk 2.
Ansøgeren har efter det oplyste ikke forsøgt at tage (gå op til) Indfødsretsprøven af
2021 eller en indfødsretsprøve ved prøvetermin juni 2016 til og med prøvetermin
juni 2021.
Det fremgår videre af sagen, at ansøgeren ikke opfylder kravet om selvforsørgelse,
jf. cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 2, idet ansøgeren har modtaget ydelser efter lov
om aktiv socialpolitik (kontanthjælp og ledighedsydelse) i følgende perioder: fra
den 1. april 2020 til den 30. juni 2021 (kontanthjælp) og fra den 13. august 2021 til
den 31. maj 2022 (ledighedsydelse).
Ansøgeren er tilkendt fleksjob med virkning fra den 13. august 2021.
Det fremgår derudover af sagen, at ansøgeren ikke opfylder kravet om beskæfti-
gelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 23 A, stk. 1, da ansøgeren ikke har været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3
år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for fremsættelse af næstkommende
lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det fremgår således af oplysninger fra eInd-
komstregistret, at ansøgeren har arbejdet mindre end 120 timer i mere end seks
måneder inden for de seneste 4 år forud for fremsættelse af næstkommende lov-
forslag om indfødsrets meddelelse (april 2025) pr. 31. december 2024.
Ansøgeren har med henvisning til sin funktionsnedsættelse søgt om dispensation
fra kravene om danskkundskaber, en bestået indfødsretsprøve, selvforsørgelse og
beskæftigelse.
Det fremgår af den til sagen indsendte lægelige dokumentation, at ansøgeren lider
af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Det fremgår yderligere, at ansøgeren
lider af hududslæt og komplekse langvarige eller kroniske ikke-maligne smerter i
ryggen og lænden. Det fremgår endvidere, at ansøgeren er diagnosticeret med en
langvarig psykisk funktionsnedsættelse, PTSD, og har som følge heraf ikke været i
stand til
eller har rimelig udsigt til
at kunne opfylde kravet om dokumentation
for bestået Prøve i Dansk 3 (eller Prøve i Dansk 2) ved lempeligere krav/særlige vil-
kår/hjælpemidler, samt Indfødsretsprøven, herunder ved prøveaflæggelse på sær-
lige vilkår eller ved brug af hjælpemidler. Det fremgår desuden, at ansøgeren heller
ikke kan tilegne sig dansk svarende til Prøve i Dansk 3, Prøve i Dansk 2, eller Prøve
i Dansk 1, ej heller ved særlige vilkår eller hjælpemidler, samt at ansøgeren på grund
af sin langvarige funktionsnedsættelse ikke vil kunne forsøge at aflægge dansk
Side
3/5
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm., om et afslag på dispensation i sag nr. 3 på dispensationsliste 15, lov II 2024/2025 ville stride imod Danmarks forpligtelser i forhold til handicapkonventionen
Prøve i Dansk 3, eller Prøve i Dansk 2 eller 1, ej heller ved særlige vilkår eller hjæl-
pemidler. Det fremgår derudover, at der ikke er udsigt til, at ansøgeren inden for 5
år vil blive i stand til at deltage i danskundervisning eller forsøge prøveaflæggelse
af Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 3, herunder på særlige vilkår. Det fremgår
også, at ansøgerens kroniske lidelse påvirker både patientens tilknytning til arbejds-
markedet og livsførelse, at ansøgeren har et funktionsniveau, der er nedsat væsent-
ligt og varigt nedsat fysisk og kognitivt, og at ansøgeren har en meget lav fysisk
belastningsgrad i ethvert erhverv. Det fremgår endelig, at der er tale om en statio-
nær tilstand, hvor behandlingsmulighederne er udtømte, og at behandling ikke kan
forventes at forbedre funktionsniveauet.
6.
For så vidt angår den udbetalte ledighedsydelse, der er til hinder for ansøgerens
opfyldelse af selvforsørgelseskravet i cirkulæreskrivelsens § 23, henvises til orien-
tering om Vestre Landsrets dom af 7. februar 2020 vedrørende en konkret indføds-
retssag om betydningen af udbetalt ledighedsydelse og kopi af dommen (IFU Alm.
del
Bilag 120, FT 2019-20), der er vedlagt dispensationslisten. Det fremgår heraf
bl.a., at Vestre Landsret i sin begrundelse bl.a. har anført, at sagsøgeren på bag-
grund af sit handicap (det var lagt til grund i landsretten, at sagsøger på tidspunktet
for Indfødsretsudvalgets beslutning var handicappet) alene var i stand til at arbejde
i et fleksjob, og han dermed i tilfælde af uforskyldt ledighed ikke var berettiget til
at opnå arbejdsløshedsdagpenge, uanset om han havde været medlem af en ar-
bejdsløshedskasse. I modsætning hertil ville en person uden handicap, der var i ar-
bejde, have været berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge ved uforskyldt
arbejdsløshed, såfremt personen var medlem af en arbejdsløshedskasse, hvilket
ikke havde været til hinder for dansk indfødsret. Landsretten fandt på den bag-
grund, at sagsøgeren indirekte blev forskelsbehandlet som følge af sit handicap i
forhold til personer uden handicap, og at forskelsbehandlingen ikke kunne anses
for objektivt og rimeligt begrundet, og den derfor var i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions
art. 14 og FN’s Handicapkonventions artikel 18.
7.
Det er en forudsætning for at kunne foretage den i spørgsmålet anmodede vur-
dering, at der tages stilling til, hvilke faktiske oplysninger der kan lægges til grund i
sagen.
Hvis Folketingets Indfødsretsudvalg på baggrund af en samlet vurdering af alle de
lægelige oplysninger i sagen lægger til grund, at ansøgeren har en langvarig funkti-
onsnedsættelse, der forhindrer ansøgeren i at opfylde kravene om danskkundska-
ber, en bestået indfødsretsprøve og beskæftigelse, og hvis det endvidere lægges til
grund, at den langvarige funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende
deltagelse i danskundervisning som de manglende prøveforsøg, samt årsag til at
ansøgeren ikke har været ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år, vil et afslag
på indfødsret i den konkrete sag være i strid med Danmarks forpligtelser i henhold
til handicapkonventionen.
Side
4/5
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm., om et afslag på dispensation i sag nr. 3 på dispensationsliste 15, lov II 2024/2025 ville stride imod Danmarks forpligtelser i forhold til handicapkonventionen
For så vidt angår selvforsørgelseskravet er det Udlændinge- og Integrationsministe-
riets vurdering, at faktum i den konkrete sag sammenholdt med domspraksis ved-
rørende betydningen af udbetalt ledighedsydelse i en konkret indfødsretssag, jf.
ovennævnte dom af 7. februar 2020 fra Vestre Landsret, peger i retning af, at dom-
stolene i den konkrete sag ville komme frem til, at et afslag på dispensation fra
selvforsørgelseskravet, jf. cirkulæreskrivelsens § 23, vil være indirekte forskelsbe-
handling som følge af ansøgerens handicap i forhold til personer uden handicap, og
at en sådan forskelsbehandling ikke vil kunne anses for objektivt og rimeligt begrun-
det.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
5/5