Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
2985039_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 6. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 100
(Alm. del) efter ønske fra Brigitte Klintskov Jerkel (KF) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 100:
Vil ministeren kommentere opslaget på LinkedIn om en sag, hvor Udlændingesty-
relsen i forbindelse med en ansøgning om dansk pas kræver, at en person, der aldrig
har været i Uganda, skal rejse dertil for at undersøge mulighederne for at få udstedt
et ugandisk pas, jf. IFU alm. del
bilag 106?
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at spørgsmålet henviser til en konkret sag vedrø-
rende ansøgning om et fremmedpas. Som minister hverken kan eller skal jeg kom-
mentere eller gå ind i konkrete enkeltsager.
Jeg kan dog generelt oplyse, at ansøgninger om at få udstedt eller forlænget et kon-
ventions- eller fremmedpas behandles af Udlændingestyrelsen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bi-
drag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen
kan oplyse, at en ansøgning om udstedelse eller for-
længelse af særlig rejselegitimation i form af konventions- eller fremmedpas
behandles efter § 7 i udlændingebekendtgørelsen.
Der kan efter en konkret vurdering udstedes eller ske forlængelse af et tidli-
gere udstedt fremmedpas til en herboende udlænding med gyldig opholds-
tilladelse, hvis udlændingen kan dokumentere, at det ikke er muligt at få ud-
stedt pas af de pasudstedende myndigheder i hjemlandet (statsborgerskabs-
landet), jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3-4. Hvis udlændingen ikke
er i besiddelse af de relevante understøttende ID-dokumenter, som de pas-
udstedende myndigheder i hjemlandet kræver for at behandle en ansøgning
om udstedelse af nationalitetspas, skal det ligeledes dokumenteres, at det
ikke er muligt at fremskaffe disse.
Side
1/2
3. marts 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 2316
3109719
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil kommentere opslaget på LinkedIn om en sag, hvor Udlændingestyrelsen i forbindelse med en ansøgning om dansk pas kræver, at en person, der aldrig har været i Uganda, skal rejse dertil for at undersøge mulighederne for at få udstedt et ugandisk pas
Et mindreårigt barn, der er anbragt uden for hjemmet, skal som udgangs-
punkt opfylde de samme dokumentationskrav som andre ansøgere. Udlæn-
dingestyrelsen kan dog ud fra en konkret og individuel vurdering af ansøge-
rens forhold beslutte, at der af hensyn til den mindreårige ansøger er særlige
grunde, der taler for udstedelse af pas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7,
stk. 5. Det kan fx være, hvis samarbejdet med de biologiske forældre er af en
sådan karakter, at det ikke er muligt at opnå deres samtykke til at indgive en
ansøgning om nationalitetspas, eller hvis statsborgerskabslandet ikke aner-
kender danske myndigheders afgørelser om forældremyndighed.
Når et tidligere anbragt barn fylder 18 år, vil der som udgangspunkt ikke læn-
gere være behov for forældresamtykke i forbindelse med udstedelse af pas
ved hjemlandets pasudstedende myndigheder. Et tidligere anbragt barn, der
er fyldt 18 år, vil derfor blive anmodet om at dokumentere, at det ikke er
muligt at få udstedt et nationalitetspas. Der foretages altid en konkret og in-
dividuel vurdering af alle oplysningerne i sagen, herunder om ansøgeren på
grund af den tidligere anbringelse uden for hjemmet har mulighed for at op-
fylde de krav til fremvisning af relevante understøttende ID-dokumenter,
som hjemlandets pasudstedende myndigheder stiller.”
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af 11. november 2024 på spørgsmål 25
(Alm. del), folketingsåret 2024-25, fra Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Kaare Dybvad Bek
/
Brit Gotthard Jensen
Side
2/2