Direktoratet for Kriminalforsorgen
Justitsministeriet
Nordatlantkontoret
Dato:
Klassi-
fikation.:
Sagsnr..:
Sagsbeh.:
10. januar 2025
Internt
25-641-0006
Lise Nordskov Nielsen
Center
for
Straffuldbyrdelse
Koncern
Klientsagsbehandling
(KKL)
Orientering om forældelse af en række sager til fuldbyrdelse i
Grønland
Direktoratet for Kriminalforsorgen og Rigsadvokaten skal hermed orientere om, at
Kriminalforsorgen i Grønland og anklagemyndigheden ved Grønlands Politi den 6.
januar 2025 har orienteret om, at i alt 12 domme til anbringelse i anstalt, afsagt i
perioden 2010-2017, ikke er blevet fuldbyrdet inden forældelsesfristens udløb.
Manglende fuldbyrdelse af domme på grund af forældelse
Kriminalforsorgen i Grønland identificerede i 2022 domme, hvor fuldbyrdelse ikke
var iværksat inden udløbet af forældelsesfristen på 5 år, jf. kriminallovens § 261,
stk. 1. På baggrund heraf iværksatte Kriminalforsorgen i Grønland og anklagemyn-
digheden ved Grønlands Politi en gennemgang af en række sager fra perioden 2008-
2024. Kriminalforsorgen i Grønland og Grønlands Politi har i den pågældende pe-
riode identificeret ca. 500 sager om fuldbyrdelse, der vedrører alle sager om foran-
staltninger efter kriminallovens kapitel 28-31. Der er herefter foretaget en gennem-
gang af alle domme, som vedrører foranstaltning til anbringelse i anstalt. Det be-
mærkes, at Grønlands Politi opretter en sag om fuldbyrdelse, når der modtages
dom- og retsbog fra retten.
Gennemgangen viser, at der i 12 sager, hvor der er afsagt dom til anbringelse i
anstalt og hvor der på grund af myndighedsfejl er indtrådt forældelse, inden den
pågældendes foranstaltning (eller en resterende del heraf) er blevet fuldbyrdet.
Dommene er afsagt i perioden 2010-2017 og har foranstaltningslængde på 3 måne-
der og op til 1 år og vedrører bl.a. voldtægt, vold, tyveri og euforiserende stoffer.
For en række af dommene er det alene en del af foranstaltningen, som ikke er fuld-
byrdet. En oversigt over de 12 sager fremgår nedenfor.
Baggrund for manglende fuldbyrdelse
Kriminalforsorgen i Grønland og anklagemyndigheden ved Grønlands Politi oply-
ser, at den manglende fuldbyrdelse i nogle tilfælde skyldes, at anklagemyndigheden
først har fremsendt afsagte domme til kriminalforsorgen, efter forældelse er ind-
trådt, mens der i andre tilfælde er tale om, at kriminalforsorgen ikke ses at have
modtaget domme, der fremstår som afsendt. I de resterende tilfælde har kriminal-
forsorgen ikke inden forældelsesfristens indtræden indkaldt den pågældende til
fuldbyrdelse af (den resterende del af) foranstaltningen.
Side 1 af 4