Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 221
Doknr.
965155
Dato
20-02-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 13. januar 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 54 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 54:
”Er ministeren bekendt med det materiale om børneanbringelsessager, som
familiehusene i Grønland har udarbejdet og vil ministeren lade materialet tilgå
danske kommuner, således de kan anvende materialet i sager om anbringelser
af grønlandske børn i Danmark?”
Svar:
Det er helt centralt, at kommunerne i sager om anbringelser af børn uden for
hjemmet kan få den nødvendige vejledning i sagsbehandling, herunder også i
sager med familier med grønlandsk baggrund.
Jeg kan desuden oplyse, at der pågår et arbejde med regeringens netop
fremsatte lovforslag om at oprette en særlig enhed med ekspertise i grønlandsk
sprog og kultur i regi af den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen. Den særlige
enhed skal blandt andet bistå kommunerne i anbringelsessager i
anbringelsessager med familier med grønlandsk baggrund.
Jeg er i forlængelse heraf altid åben for at modtage ny relevant information og
udveksle materiale, som kan bidrage til udviklingen af området.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1