Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
2980211_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 221
Doknr.
965155
Dato
20-02-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 13. januar 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 53 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 53:
”Hvordan er en grønlandsk familie, som står over for at få et barn fjernet, stillet,
hvis familien ikke ønsker VISO rådgivning?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist understrege, at inddragelse af børn og forældre ifølge
barnets lov er central for al sagsbehandling, herunder også i de sager, hvor det
vurderes nødvendigt at anbringe et barn uden for hjemmet.
I medfør af barnets lov § 47 kan en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet
kun træffes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse jf. §§ 20 eller
26 i barnets lov eller en ungefaglig undersøgelse jf. § 31 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet.
Den børnefaglige undersøgelse skal ifølge barnets lov altid gennemføres så
skånsomt som muligt, og den må ikke være mere omfattende end formålet
tilsiger. Ifølge barnets lov § 22 stk. 2, skal undersøgelsen desuden
gennemføres så vidt muligt i samarbejde med
forældremyndighedsindehaveren.
Myndigheden er i medfølge af retssikkerhedslovens § 11 a forpligtet til at
forsøge at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren i forbindelse
med, at der indhentes oplysninger om den pågældende, herunder ved en
børnefaglig undersøgelse. Kravet om samtykke kan dog jævnfør
retssikkerhedslovens §11 c stk. 1, nr. 1 fraviges i sager om særlig støtte til børn
og unge. Uanset denne mulighed skal myndigheden dog i medfør af
retssikkerhedslovens § 11 c stk. 5, altid forsøge at opnå samtykke fra
forældrene.
For så vidt angår spørgsmålet om den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen, lægges der
til grund, at der henvises til regeringens netop fremsatte lovforslag om at
oprette en særlig enhed med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur i regi af
VISO. Den særlige enhed skal blandt andet bistå kommunerne i
anbringelsessager i anbringelsessager med familier med grønlandsk baggrund.
1
GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, hvordan er en grønlandsk familie stillet, hvis familien ikke ønsker VISO rådgivning
2980211_0002.png
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det i det fremsatte lovforslag er forudsat, at
der skal være samtykke fra forældremyndighedsindehaver, kommende
forælder eller en ung, der er fyldt 15 år, for at anvende enheden som led i
behandlingen af sager om anbringelse uden for hjemmet i familier med
grønlandsk baggrund. Dette krav kan dog fraviges af hensyn til barnets eller
den unges bedste.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2