Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 221
Doknr.
965155
Dato
20-02-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 13. januar 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 48 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 48:
”Vil ministeren uddybe med hvilken vægt forældrekompetenceundersøgelserne
indgår i afgørelsen af sager om anbringelser af grønlandske børn i Danmark?”
Svar:
Jeg kan først og fremmest oplyse, at de såkaldte
forældrekompetenceundersøgelser ikke er reguleret i barnets lov. I sager om
anbringelse uden samtykke er der krav om, at kommunerne skal afdække
forældrenes kompetencer til at varetage omsorgen for barnet eller den unge.
Jeg kan dernæst oplyse, at kommunalbestyrelsens indstilling til kommunens
børne- og ungeudvalg om anbringelse af et barn uden for hjemmet skal
indeholde en række elementer, som skal omfatte følgende:
1) Børnefaglig undersøgelse eller en undersøgelse af kommende
forældres forhold, samt en beskrivelse af om betingelser i §§ 47 eller
49 er opfyldt
2) En vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at
varetage omsorgen for barnet eller den unge og at tage hånd om
barnets eller den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte
efter relevant lovgivning
3) Barnets plan eller ungeplan og en beskrivelse af den støtte og de
initiativer, som er påtænkt for det kommende barn, barnet eller den
unge og barnets eller den unges familie under anbringelsen uden for
hjemmet og i tiden derefter, og formålet hermed
4) Barnets eller den unges holdning til den påtænkte indsats
Formålet med den børnefaglige undersøgelse er at undersøge alle forhold
omkring barnets og familiens situation, herunder deres udfordringer og
ressourcer. Det bygger på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke
fokuspunkter der skal indgå i den børnefaglige undersøgelse.
Kommunen er i alle tilfælde forpligtede til at foretage en konkret, individuel og
helhedsorienteret vurdering af barnets og familiens samlede situation. Det er
op til den enkelte kommune at tilrettelægge den konkrete sagsbehandling og
1