Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
2963419_0001.png
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens
talepapir
Anledning
Samråd A-B om anbringelser af børn
og unge med grønlandsk baggrund
samt brug af
forældrekompetenceundersøgelser
Tirsdag d. 7. januar kl. 13.30
FT
Ca. 13 min. [120 ord = ca. 1 min.]
Besvarelse af samrådsspørgsmål A
og B
Grønlandsudvalget
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
Samrådsspørgsmål A – stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA)
Hvad kan ministeren oplyse om danske kommuners håndtering af sager om
anbringelser af grønlandske børn i Danmark, herunder overholdelse af FN’s
Børnekonvention vedr. sproglige og kulturelle rettigheder, anvendelsen af de
nuværende forældrekompetenceundersøgelser, som ikke er sprog- og
kulturtilpasset til grønlandsk og hvilke initiativer regeringen vil tage for at
forebygge anbringelser af grønlandske børn i Danmark?
Samrådsspørgsmål B – stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam
(SIU)
Kan ministeren redegøre for regeringens holdning til tvangsfjernelser og
anbringelser af grønlandske børn i Danmark, herunder brugen af eksisterende
forældrekompetenceundersøgelser, som er baseret på en dansk kulturel
referenceramme, samt barnets ret til at bevare sit grønlandske ophav og kultur
under en anbringelse?
1
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 7/1-25 om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Det talte ord gælder
[Indledning]
•
Tak for ordet og invitationen til samrådet i dag.
•
Det er et meget vigtigt emne, som jeg ser frem til at
drøfte.
•
Som I jo ved, har der særligt i den seneste tid været et
fokus på de psykologiske tests, der kan bruges i
forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser –
eller FKU som de også forkortes.
•
Det er altså – for en god ordens skyld – psykologiske
tests, som kommunerne
kan
vælge at bruge, når der
skal laves en samlet vurdering af forældres
kompetencer til at varetage omsorgen for deres barn –
blandt andet når det skal vurderes, om et barn skal
anbringes uden for hjemmet.
•
Det gør selvfølgelig stort indtryk på mig, når der fra
flere sider udtrykkes bekymring for den måde,
forældrekompetenceundersøgelserne bliver brugt i
sager med familier med grønlandsk baggrund.
•
Det tager jeg som minister meget alvorligt, og jeg
anerkender, at der er behov for, at kommunerne er
mere opmærksomme på hensyntagen til sprog og
kultur i netop denne type af sager.
•
Det er helt afgørende, at kommunerne i hver enkelt
konkrete sag tager stilling til, hvordan de relevant kan
afdække forældrekompetencer, så der tages højde for
familiens samlede situation – herunder også familiens
sproglige og kulturelle baggrund. Tests, som ikke
tager behørigt højde for dette, bør efter min opfattelse
stoppe.
•
Det er også derfor, at vi med aftalen om udmøntning
af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-
2
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 7/1-25 om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
og arbejdsmarkedsområdet for 2023-2026 (SSA23)
besluttede, at der skulle ske en sprog- og
kulturtilpasning af de psykologiske tests til grønlandsk.
•
Som I ved, blev Social- og Boligstyrelsen
opmærksomme på, at der dog var en række
udfordringer forbundet med tilpasningen, som
krævede yderligere afsøgning.
•
Og det var derfor, at det med SSA-aftalen for 2024-
2027 blev besluttet, at der skulle igangsættes en
forundersøgelse, der skulle afdække muligheder og
begrænsninger i forbindelse med oversættelse og
tilpasning af testene.
•
Det blev også besluttet, at forundersøgelsen skal
danne baggrund for en beslutning om den videre
håndtering af de her tests.
•
Jeg har netop modtaget forundersøgelsen, og jeg er
nu i gang med at læse mig ned i materialet sammen
med mit embedsværk.
•
Jeg vil også sende forundersøgelsen til formanden for
Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for børn og unge.
Jeg håber på et godt samarbejde med det
grønlandske selvstyre i den videre proces.
•
I mellemtiden har jeg skrevet ud til alle landets
borgmestre, og opfordret til, at kommunerne i sager
med familier med grønlandsk baggrund konkret
overvejer at stoppe brugen af de kritiserede tests.
•
Jeg vil gerne slå fast, at vi gør alt, hvad vi kan inden
for dansk lovgivning for at sikre, at der tilrettelægges
en god og korrekt sagsbehandling, som afdækker
forældrekompetencer i børnesager med familier med
grønlandsk baggrund på en retvisende måde.
3
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 7/1-25 om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
[Kommunernes håndtering af sager om anbringelser af
grønlandske børn og regeringens holdning til anbringelser af
børn og unge med grønlandsk baggrund]
•
Med de indledende ord, vil jeg starte med spørgsmålet
om kommunernes håndtering af sager om
anbringelser af børn og unge i Danmark med
grønlandsk baggrund og regeringens holdning hertil.
•
Det er netop kommunerne, der har kompetencen til at
tilrettelægge den konkrete sagsbehandling i
børnesager.
•
Og jeg kan generelt oplyse, at der i alle sociale sager,
der afgøres efter barnets lov, skal foretages konkrete
og individuelle vurderinger. Heri ligger også, at der bør
tages hensyn til borgerens kultur og sprog.
•
Det er regeringens klare forventning, at kommunerne
tager højde for dette i behandlingen af alle sociale
sager, herunder i forhold til borgere med grønlandsk
baggrund.
•
Dertil er det kommunernes klare opgave at foretage en
helhedsorienteret vurdering af barnets og familiens
samlede situation i sager om anbringelser uden for
hjemmet.
•
Afgørelser om anbringelser træffes på baggrund af en
samlet vurdering af en lang række forskellige forhold i
barnets og familiens liv.
•
Og en afgørelse om anbringelse kan
aldrig
træffes
alene på baggrund af en
forældrekompetenceundersøgelse.
•
Det er en forudsætning for en ordentlig og grundig
sagsbehandling, at kommunen kommer hele vejen
rundt om barnet eller den unges liv og hverdag.
4
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 7/1-25 om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
•
Og det er også derfor, at jeg i brevet til kommunerne
indskærpede, at vurderingen af forældres
kompetencer i en børnesag skal tage højde for sprog
og kultur hos familier med grønlandsk baggrund, da
sagsoplysningen skal være faglig, saglig og
helhedsorienteret.
[Vedr. anvendelse af forældrekompetence-test, som ikke er
sprog- og kulturtilpasset]
•
Jeg bliver spurgt til kommunernes brug af de
psykologiske tests, som ikke er oversat og tilpasset til
grønlandsk sprog og kultur.
•
Jeg er meget opmærksom på den kritik, der er rejst fra
flere sider omkring de her psykologiske tests
•
Det er også en udfordring, som jeg har drøftet med
min grønlandske kollega (Naalakkersuisoq Aqqaluaq
B. Egede) og formanden for Naalakkersuisut, Múte B.
Egede.
•
For jeg er helt enig i, at der selvfølgelig ikke skal
bruges test, der ikke tager behørigt højde for familiers
samlede situation, herunder deres grønlandske
sproglige og kulturelle baggrund. Anvendelsen af tests
i sådanne tilfælde bør efter min opfattelse stoppe.
•
Derfor skrev jeg d. 19. november ud til alle landets
borgmestre, og opfordrede til, at kommunerne i sager
med familier med grønlandsk baggrund konkret
overvejer at stoppe brugen af de psykologiske tests.
[Oversættelse af FKU-tests]
•
Det var netop også derfor, det i aftalen om SSA23 blev
besluttet at sætte initiativet om sprog- og
kulturtilpasning af de psykologiske test i gang.
•
Jeg vil slå fast, at jeg deler ærgrelsen over, at det ikke
var muligt at udmønte initiativet, som det oprindeligt
var tiltænkt.
5
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 7/1-25 om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
•
Men jeg vil også tage det alvorligt, når der fra fagligt
hold bliver udtrykt behov for et grundigt forarbejde for
at sikre, at vi har det nødvendige faglige fundament på
plads med en forundersøgelse.
•
Jeg har netop modtaget forundersøgelsen, og jeg er
nu i gang med at læse mig ned i materialet sammen
med mit embedsværk.
[Oprettelse af særlig enhed og opdatering af retningslinjer]
•
Jeg har også set på, hvad jeg kan gøre på den korte
bane.
•
Jeg har indledt dialog med Social- og Boligstyrelsen
om at oprette en særlig enhed med ekspertise i
sagsbehandling i sager med familier med grønlandsk
baggrund.
•
Den særlige enhed skal forankres i VISO, og skal
kunne bistå kommunerne i sagsbehandlingen med
viden og forståelse om grønlandsk sprog og kultur, og
hvordan dette kommer til udtryk i familierelationer.
•
På den måde sikrer vi, at kommunerne går godt til
opgaven, når vi har at gøre med borgere med
grønlandsk baggrund.
•
Samtidig har jeg også bedt Social- og Boligstyrelsen
om at opdatere de generelle retningslinjer for
udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser,
så det er helt tydeligt for kommunerne, hvad de skal
være opmærksom på ift. familier med grønlandsk
baggrund.
[Overholdelse af FN’s Børnekonvention samt barnets ret til
at bevare sit grønlandske ophav og kultur under en
anbringelse]
6
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 7/1-25 om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
•
Jeg bliver bedt om at forholde mig til FN’s
Børnekonvention og barnets ret til at bevare sit
grønlandske ophav og kultur under en anbringelse.
•
Og jeg vil gerne understrege, at jeg er meget
opmærksom på overholdelse af de omtalte
internationale konventioner, herunder retten til sprog,
kultur og familieliv.
•
I den forbindelse er det vigtigt for mig at sige, at
kommunerne i børnesager
skal
tage hensyn til
eventuelle særlige forhold, som barnets etniske,
religiøse, kulturelle og sproglige baggrund giver
anledning til.
•
Det gælder naturligvis også i forbindelse med valg af
anbringelsessted, og under selve anbringelsen.
•
Jeg mener klart, at kommunerne er forpligtet til at
sikre, at forbindelsen mellem barnet og forældrene -
og barnets netværk i øvrigt - holdes ved lige under en
anbringelse uden for hjemmet.
•
Derfor skal børn, som er anbragt, naturligvis have
muligheden for at bevare deres modersmål.
•
For at sikre, at landets kommuner er opmærksomme
på reglerne om hensyntagen til sprog og kultur, sendte
min forgænger Astrid Krag allerede i 2022 et brev til
kommunerne for netop at tydeliggøre dette. Og den
linje står jeg helt fast på som minister i dag.
[Vedr. initiativer mhp. at forebygge anbringelser af
grønlandske børn i Danmark]
•
Jeg er også blevet spurgt til, hvilke initiativer,
regeringen vil tage for at forebygge anbringelser af
grønlandske børn i Danmark.
•
Til det vil jeg gerne sige, at jeg selvfølgelig først og
fremmest er optaget af, at børnene får en tryg og
7
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 7/1-25 om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
sikker barndom – og derved de bedste forudsætninger
for et godt og selvstændigt voksenliv.
•
Med det sagt har regeringen også været optaget af,
hvordan området for børnesager med grønlandske
familier kan styrkes.
•
Det var netop også derfor, det i aftalen om SSA23 blev
besluttet at sætte midler af til styrkelse af
sagsbehandling og samarbejdet i børnesager med
grønlandske familier.
•
På den baggrund er der udarbejdet materiale på
grønlandsk målrettet forældre og børn med
grønlandsk baggrund, som skal oplyse dem om de
rammer, regler og rettigheder, der er i det danske
system og om de forskelle, der kan være i hhv.
Danmark og Grønland, men også oplyse om de tilbud,
som grønlandske foreninger har i Danmark.
•
Der blev også afsat midler til at etablere et
rådgivningsteam af grønlandskyndige fagpersoner
forankret i Foreningen Grønlandske Børn, som
kommunerne kan rette henvendelse til.
•
Senest er der med Nordatlantpuljen på finansloven for
2025 afsat midler til at videreudvikle et projektet
”Familieværkstedet”, som har til formål at mindske
anbringelser af børn og unge med grønlandsk
baggrund.
•
Familieværkstedet er forankret i Det Grønlandske Hus
i Aarhus og tilbyder bl.a. tværfaglig støtte og
vejledning til sårbare familier med grønlandsk
baggrund.
[Afslutning]
•
Afslutningsvist vil jeg endnu en gang slå fast, at jeg
tager den her sag meget alvorligt.
8
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 7/1-25 om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
•
Der må ikke være tvivl om, at kommunerne altid skal
sørge for en ordentlig sagsbehandling i forhold til
familier med grønlandsk baggrund.
•
Det er netop på den baggrund, at jeg har opfordret
kommunerne til konkret at overveje at stoppe brugen
af de kritiserede tests i sager med familier med
grønlandsk baggrund.
•
Med det vil jeg sige tak for ordet.
9