Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9358
Doknr.
955828
Dato
24-01-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 16. december 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 39 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 39:
”Vil ministeren oplyse det aktuelle antal børn med grønlandsk baggrund, der er
anbragt uden for hjemmet i Danmark?”
Svar:
De seneste tilgængelige registerdata om anbragte børn og unge, som Social-
og Boligministeriet har adgang til, er fra 2023, hvorfor det ikke er muligt at
opgøre, hvor mange børn og unge, der aktuelt er anbragt uden for hjemmet.
Det kan dog opgøres, hvor mange børn og unge, der var anbragt uden for
hjemmet ultimo 2023.
Ved udgangen af 2023 var 400 grønlandske børn og unge anbragt uden for
hjemmet,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Anbragte børn og unge i Danmark fordelt efter, om de er født i Grønland eller har mindst én
forælder, som er født i Grønland, ultimo 2023
Antal
Grønlandske børn og unge
400
Anm.: Børn og unge i alderen 0-17 år, som var anbragt uden for hjemmet ultimo 2023. Grønlandske børn og
unge er opgjort, som børn, der enten selv er født i Grønland, eller hvor mindst én af forældrene er født i
Grønland. Opgørelsen omfatter kun personer, der indgår i befolkningsregisteret enten primo eller ultimo året.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1