Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
2957235_0001.png
Grønlandsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 28
I brev af 28. november 2024 har udvalget efter ønske fra Aaja Chemnitz
(IA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 28:
Ved et foretræde for Grønlandsudvalget den 27. november 2024 gav re-
præsentanter for den nordatlantiske gymnasieklasse udtryk for, at der ikke
så stor en søgning om optagelse i klassen fra unge mennesker i Danmark,
som man kunne ønske sig. Vil ministeren bidrage til at udbrede kendska-
bet til den nordatlantiske gymnasieklasse blandt unge mennesker i Dan-
mark og i givet fald hvordan?
Svar:
Det er vigtigt for regeringen at understøtte det nordatlantiske fællesskab
blandt elever, skoler, lokalsamfund og lande. Den nordatlantiske gymna-
sieklasse giver i den forbindelse god mulighed for at lære hinanden at
kende på tværs af de forskellige kulturer. Derfor besluttede jeg i foråret
2024 at forlænge forsøget med den nordatlantiske gymnasieklasse for en
toårig periode, dvs. til og med skoleåret 2026/27.
Jeg er samtidig bekendt med, at der er en lav søgning til klassen, og i mi-
nisteriet følger vi denne udvikling.
Ministeriet har årlige evalueringer fra forsøget med nordatlantisk gymna-
sieklasse. På baggrund af disse har Gribskov Gymnasium siden 2023 fået
en tilskudsordning til pædagogisk opsyn af eleverne, når de bor i Dan-
mark. Tilskuddet går til ansættelse af pædagogisk personale, der har op-
syn med elever i weekenden og som bl.a. afvikler diverse trivselstiltag for
klassen. Jeg er således opmærksom på, at tilbuddet om at gå tre år i den
nordatlantiske gymnasieklasse skal gøres både attraktivt og ansvarligt.
Ministeriet har ikke tradition for at gøre særskilt opmærksom på enkelte
forsøg eller enkelte institutioner på de gymnasiale uddannelser, men det
er naturligvis vigtigt med kendskab til de muligheder, der er. Jeg har bedt
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om at gå i dialog med Gribskov
Gymnasium om muligheder for at udbrede kendskabet til forsøget og
eventuelle muligheder for ændring af forsøget med henblik på at gøre
Børne- og Undervisningsministeriet
17. december 2024
Sagsnr.: 24/37600
GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om at udbrede kendskabet til den nordatlantiske gymnasieklasse blandt unge mennesker i Danmark
det mere attraktivt. Derudover kan jeg oplyse, at der bliver gjort opmærk-
som på uddannelsestilbuddet på UddannelsesGuiden, som er ministeriets
nationale informations- og vejledningsportal.
Rigsfællesskabet har en særlig betydning i forståelsen af samfundsudvik-
lingen. Derfor er det vigtigt for regeringen via forskellige initiativer at
styrke børn og unges kendskab til rigsfællesskabet.
Ud over forsøget med nordatlantiske gymnasieklasser har Børne- og Un-
dervisningsministeriet
siden 2019 udbudt en rejsepulje, ”Studieture på
Færøerne og i Grønland”, som har til formål at
give tilskud til, at flere
unge på danske ungdomsuddannelser kan komme til Færøerne og Grøn-
land. Puljen skal være med til at øge danske elevers kendskab til og for-
ståelse for fællesskabet med Færøerne og Grønland.
Derudover tilbyder ministeriet årligt fem 2.g-elever fra en naturvidenska-
belig studieretning på de treårige gymnasiale uddannelser at deltage på
sommerskole i Grønland. Sommerskolens mål er blandt andet at inspirere
og lære gymnasieelever om naturvidenskab i Grønland. Derudover styrker
det bl.a. samarbejdet og forståelsen mellem grønlandske og danske unge.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye