Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
2960421_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8802
Doknr.
949972
Dato
20-12-2024
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 22. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 24 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 24:
”Mener ministeren, at underretning –
eller mangel på samme - mellem
grønlandske og danske kommuner om grønlandske borgere eller familier, der
har sociale udfordringer og som flytter fra Grønland til Danmark, udgør en
grænsehindring inden for Rigsfællesskabet? Hvis der er en udfordring i
kommunikationen mellem grønlandske og danske kommuner om grønlandske
borgere, der flytter mellem rigsdelene, hvordan vil ministeren da løse en sådan
grænsehindring?”
Svar:
Jeg kan alene oplyse om reglerne efter dansk lovgivning.
Efter barnets lov, der trådte i kraft den 1. januar 2024, er der indført en
mulighed for, at fagpersoner i Danmark kan underrette myndigheder i Grønland
ved bekymring for et barn eller ung, der opholder sig i Grønland.
Underretningsmuligheden går forud for fagpersoners tavshedspligt, og det
betyder, at fagpersonen ikke bryder sin tavshedspligt med underretningen.
Jeg kan derudover oplyse, at såfremt familier med børn under 18 år flytter fra
Danmark til Grønland og den danske kommune mener, at et eller flere børn har
behov for særlig støtte, har de pligt til at underrette den danske kommune efter
Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1