Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
2935533_0001.png
Transportministeren
Grønlandsudvalget
Folketinget
1. oktober 2024
2024-3237
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 17. juli 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 92:
En opgørelse fra Rigspolitiet fra 2023, viser at der er langt flere
narkobilister end spritbilister på vejene, jf. artiklen: ” Flere narko-
bilister end spritbilister for femte år i træk”, Nordsoeposten.dk,
den 23. november. På trods af det har politiet i Grønland fortsat
ikke hjemmel til at anvende narkometer, modsat deres danske kol-
legaer. Politiet i Grønland mangler derfor et effektivt våben i kam-
pen mod påvirkede bilister. Vil ministeren oplyse status for tilveje-
bringelse af hjemmel til at anvende narkometer?
Svar:
Et narkometer er et screeningsværktøj, der måler, om der er spor
af ulovlige stoffer i spyttet. Da et narkometer alene er et scree-
ningsværktøj, vil et positivt resultat altid skulle følges op med en
blodprøve, som herefter kan anvendes som bevismiddel i en even-
tuel senere straffesag.
Den grønlandske færdselslov indeholder ikke hjemmel til, at poli-
tiet kan udtage spytprøver. Politiet i Grønland har i stedet mulig-
hed for at fremstille en fører til undersøgelse af en læge, hvis der er
mistanke om, at føreren har kørt narkokørsel.
Jeg er altid indstillet på at drøfte det grønlandske selvstyres ønsker
på færdselsområdet, og hvis det grønlandske selvstyre retter hen-
vendelse med et ønske om ændringer af den grønlandske færdsels-
lovs regler om kørsel i narkopåvirket tilstand og politiets mulighed
for prøveudtagning, er jeg naturligvis åben over for nærmere drøf-
telser. Sådanne drøftelser vil i givet fald skulle ske under
GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om det findes hensigtsmæssigt i forhold til trafiksikkerheden i Grønland, at der i færdselsloven for Grønland ikke er hjemmel til, at politiet kan udtage spytprøver
2935533_0002.png
Side 2/2
inddragelse af Justitsministeriet og Rigspolitiet, da ændringer af
den omhandlede karakter vil indebære praktiske og økonomiske
konsekvenser for Grønlands Politi.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen