Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
2963562_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8802
Doknr.
949972
Dato
10-01-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 22. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 19 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 19:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke elementer (f.eks. psykologsamtaler,
Forældrekompetenceundersøgelser m.v.), der indgår i sager om anbringelse af
grønlandske børn i Danmark og hvilken vægt de enkelte elementer har for den
endelige afgørelse i sagerne, og herunder sende udvalget eksempel på en
forældrekompetencetest?”
Svar:
Det er som bekendt kommunalbestyrelsens kompetence på baggrund af
lovgivningen at tilrettelægge den konkrete sagsbehandling i børnesager.
Jeg kan oplyse, at der efter barnets lov kun kan træffes afgørelse om
anbringelse uden samtykke, når der er begrundet formodning om, at
problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i
hjemmet efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. §§ 20 eller 26
i barnets lov, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
En afgørelse om anbringelse uden samtykke træffes af kommunens børne- og
ungeudvalg, der er en uafhængig myndighed, som ledes af en dommer. Jf. §
20 stk. 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har
dommeren blandt andet til opgave at påse, at der er foretaget de nødvendige
undersøgelser, samt beslutte, om der skal indhentes flere oplysninger.
Kommunalbestyrelsens indstilling til kommunens børne- og ungeudvalg om
anbringelse af et barn uden for hjemmet skal indeholde en række elementer,
som skal omfatte følgende:
1) Børnefaglig undersøgelse eller en undersøgelse af kommende
forældres forhold, samt en beskrivelse af om betingelser i §§ 47 eller
49 er opfyldt
2) En vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at
varetage omsorgen for barnet eller den unge og at tage hånd om
barnets eller den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte
efter relevant lovgivning
1
GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvilke elementer der indgår i sager om anbringelse af grønlandske børn i Danmark
2963562_0002.png
3) Barnets plan eller ungeplan og en beskrivelse af den støtte og de
initiativer, som er påtænkt for det kommende barn, barnet eller den
unge og barnets eller den unges familie under anbringelsen uden for
hjemmet og i tiden derefter, og formålet hermed
4) Barnets eller den unges holdning til den påtænkte indsats
Formålet med den børnefaglige undersøgelse er at undersøge alle forhold
omkring barnets og familiens situation, herunder deres udfordringer og
ressourcer. Det bygger på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke
fokuspunkter der skal indgå i den børnefaglige undersøgelse.
Kommunalbestyrelsen skal dog ifølge barnets lov § 22 stk. 1 inddrage de
fagfolk, der allerede har viden om barnets og familiens forhold som led i
undersøgelsen. Kommunen skal ligeledes lade barnet eller den unge
undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog som led i den børnefaglige
undersøgelse, hvis det er nødvendigt.
Jeg kan endvidere oplyse, at vurdering af forældrekompetencer altid bør
gennemføres ved brug af flere informationskilder og metoder, herunder
samtaler med forældrene, samtaler med barnet, observationer af samspillet
mellem barn og forældre samt eventuelt relevante psykologiske tests. Såfremt
kommunalbestyrelsen beslutter at igangsætte en psykologisk undersøgelse af
forældremyndighedsindehaveren er det jf. barnets lov § 22 stk. 5 et krav, at
denne undersøgelse foretages af en autoriseret psykolog.
Kommunen er i alle tilfælde forpligtede til at foretage en konkret, individuel og
helhedsorienteret vurdering af barnets og familiens samlede situation. Det er
op til den enkelte kommune at tilrettelægge den konkrete sagsbehandling og
sikre at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Kommunen skal derfor også konkret
vurdere, hvilken vægt de enkelte oplysninger skal have i behandlingen af en
konkret sag om anbringelse uden for hjemmet.
Kommunerne har pligt til at tage højde for borgeres kultur og sprog i
forbindelse med behandlingen af alle sociale sager, herunder også i sager med
familier med grønlandsk baggrund. Det gælder ikke mindst i sager, hvor der
træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.
Derudover har kommunen pligt til at sikre sig, at den kan forstå og blive forstået
af borgeren i forbindelse med sagsbehandlingen, blandt andet i forbindelse
med en børnefaglig undersøgelse, en forældrekompetenceundersøgelse eller
lignende.
Derfor er kommunen efter omstændighederne forpligtet til at stille tolke- og
oversættelsesbistand til rådighed i forbindelse med sagsbehandlingen, hvis der
er behov for det. Det gælder i alle sager, hvor forældremyndighedsindehaverne
taler et andet sprog end dansk.
Der spørges desuden ind til, om udvalget kan få tilsendt et eksempel på en
såkaldt forældrekompetencetest. Til det kan jeg oplyse, at der findes forskellige
typer af psykologiske tests, og det er den enkelte autoriserede psykolog, der
tager stilling til, hvilke/hvilken tests/test, der anvendes i forbindelse med en
forældrekompetenceundersøgelse i en konkret sag. Ministeriet er derfor ikke i
besiddelse af en psykologisk test.
2
GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvilke elementer der indgår i sager om anbringelse af grønlandske børn i Danmark
2963562_0003.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
3