Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
2956169_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8636
Doknr.
947670
Dato
13-12-2024
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 18. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 18 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU).
Spørgsmål nr. 18:
”Hvordan forholder ministeren sig til situationer, hvor grønlandske forældre
nægter at deltage i en forældrekompetenceundersøgelse på grund af tvivl om
testresultaternes validitet og kvalitet, og kan ministeren oplyse, om
myndighederne har mulighed for at tvinge grønlandske forældre og børn til at
gennemføre disse?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist understrege, at inddragelse af børn og forældre ifølge
barnets lov er central for al sagsbehandling, herunder også i de sager, hvor
kommunen vurderer det nødvendigt at få foretaget en
forældrekompetenceundersøgelse. Jeg vil desuden slå fast, at det ikke er et
lovmæssigt krav, at kommunerne skal iværksætte en psykologisk
undersøgelse af forældrenes kompetence. I medfør af barnets lov § 51 er det
dog et krav, at der i sager om anbringelse uden samtykke foretages en
vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage
omsorgen for barnet og at tage hånd om barnets særlige behov. Såfremt
denne vurdering sker gennem iværksættelse af en
forældrekompetenceundersøgelse skal denne foretages af en autoriseret
psykolog, jf. ifølge barnets lov § 22 stk. 5.
For så vidt angår indholdet af en forældrekompetenceundersøgelse henviser
jeg til mit svar på GRU alm. del. spm. 17.
Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at igangsætte en
forældrekompetenceundersøgelse sker det som led i en børnefaglig
undersøgelse efter barnets lov §20. Den børnefaglige undersøgelse, herunder
forældrekompetenceundersøgelsen, skal ifølge barnets lov altid gennemføres
så skånsomt som muligt, og den må ikke være mere omfattende end formålet
tilsiger. Ifølge barnets lov §22 stk. 2 skal undersøgelsen desuden gennemføres
så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren.
Myndigheden er i medfølge af retssikkerhedslovens § 11 a forpligtet til at
forsøge at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren i forbindelse
1
GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til situationer, hvor grønlandske forældre nægter at deltage i en forældrekompetenceundersøgelse på grund af tvivl om testresultaternes validitet og kvalitet
2956169_0002.png
med, at der indhentes oplysninger om den pågældende, herunder ved en
børnefaglig undersøgelse. Kravet om samtykke kan dog jævnfør
retssikkerhedslovens §11 c stk. 1 nr. 1 fraviges i sager om særlig støtte til børn
og unge. Uanset denne mulighed skal myndigheden dog i medfør af
retssikkerhedslovens § 11 c stk. 5 altid forsøge at opnå samtykke fra
forældrene.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt forældrekompetenceundersøgelser
kan gennemtvinges, kan jeg oplyse, at en sådan undersøgelse ikke kan
gennemføres, såfremt forældremyndighedsindehaveren afviser eller ikke er i
stand til at medvirke. I medfør af retssikkerhedslovens § 4 kan jeg oplyse, at
kommunen er forpligtet til at tilrettelægge den samlede behandling af en sag på
en sådan måde, at borgeren har mulighed for at medvirke.
Jeg vil afslutningsvist fremhæve, at det er kommunens kompetence at sørge
for en så høj grad af inddragelse og samarbejde med barn og forældre som
muligt. Det bør blandt andet sikres, at forældrene har mulighed for at give
deres eventuelle ønsker til forældrekompetenceundersøgelsen til kende,
eksempelvis ønsker eller præferencer i forbindelse med valget af den psykolog,
som skal gennemføre forældrekompetenceundersøgelsen. Det påhviler
endvidere kommunen at sikre, at forældremyndighedsindehaveren forstår
formålet med forældrekompetenceundersøgelsen, herunder psykologens rolle,
udførelse af undersøgelsen samt formålet med den. Såfremt det vurderes
relevant i den enkelte sag bør kommunen som led heri afdække, hvorvidt der
kan være behov for tolkebistand.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. GRU alm. del. spm. 17
2