Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
2950570_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Dato
2. december 2024
Bilag
Ingen
Sag
24/49641
Enhed
INTJUR
GRU alm. del - svar på spørgsmål 16 fra Aaja Chemnitz stillet
den 7. november 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om ILO konvention 169 om oprindelige folks
rettigheder, som Danmark har ratificeret, gælder for grønlændere, der er
bosiddende i Danmark?
Svar
Det er fastlagt i artikel 29 i Wienerkonvention af 23. maj 1969 om traktatretten, at
medmindre andet fremgår af en traktat eller er fastslået på anden måde, er en
traktat bindende for hver enkelt deltager med hensyn til hele dens territorium. Da
Kongeriget Danmark har ratificeret ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedr.
oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater, følger det som udgangspunkt
heraf, at konventionen er folkeretligt bindende for Kongeriget Danmark for hele
dets territorium.
I forbindelse med ratificeringen afgav den danske regering en erklæring, hvoraf det
fremgår, at der i Danmark kun findes et oprindeligt folk i konvention nr. 169's
betydning. Det drejer sig om den oprindelige befolkning i Grønland eller Inuit. Ved
lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre er der indført et
hjemmestyre for Grønland, hvoraf det fremgår, at Grønland udgør et særligt
folkesamfund inden for det danske rige. Ved hjemmestyreloven blev der åbnet
mulighed for, at lovgivningskompetencen og administrationen på en lang række
retsområder kan overgå til det grønlandske hjemmestyre. Der er efterfølgende ved
aftaler mellem den danske regering og det grønlandske hjemmestyre sket
overførelse af lovgivningskompetence og administration på bl.a. en række af de
områder, som er omfattet af den foreliggende konvention. Lov om Grønlands
Hjemmestyre er senere blevet erstattet af Lov om Grønlands Selvstyre.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm., om ILO konvention 169 om oprindelige folks rettigheder gælder for grønlændere, der er bosiddende i Danmark
Den mulige betydning af ILO-konvention nr. 169 for så vidt angår grønlændere, der
er bosiddende uden for Grønland, beror på en konkret vurdering af konventionens
rækkevidde og af de enkelte bestemmelser i konventionen.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2