FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/10-24 fra Lars Balstrup, Brønshøj og præsentation fra foretræde 16/1-25 vedrørende nedlæggelse af beskyttelsesrum

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

7. februar 2025

Beredskab og Krisesty-

ring

Sagsbeh: JLMP

Besvarelse af spørgsmål nr. 91 (Alm. del) fra Forsvars-, Sam-

fundssikkerheds- og Beredskabsudvalget

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 91 (Alm. del), som Fol-

ketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har

stillet til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab den 17. ja-

nuar 2025.

Torsten Schack Pedersen

Side 1/4

FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/10-24 fra Lars Balstrup, Brønshøj og præsentation fra foretræde 16/1-25 vedrørende nedlæggelse af beskyttelsesrum

Spørgsmål nr. 91 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfundssik-

kerheds- og Beredskabsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 20/10-24 fra

Lars Balstrup, Brønshøj og præsentationen fra foretræde

16/1-25 vedrørende nedlæggelse af beskyttelsesrum, jf.

FOU alm. del - bilag 9?”

Svar:

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har til brug for be-

svarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Beredskabssty-

relsen, der har oplyst følgende:

”Der skelnes mellem tre forskellige typer af beskyttelses-

rum:

•

Sikringsrum, der er beregnet til personer, som bor, ar-

bejder eller har ærinde i den pågældende ejendom.

Offentlige beskyttelsesrum, der er beregnet til perso-

ner, f.eks. trafikanter eller beboere fra ejendomme

uden beskyttelsesrum.

Supplerende rum til beskyttelse, der er lokaliteter, der

ikke lever op til de konstruktionsmæssige krav til of-

fentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum, men yder

en vis beskyttelse.

Administration af beskyttelsesrumsområdet har siden 1.

januar 1993 henhørt under kommunerne, jf. lov om be-

skyttelsesrum. Kommunalbestyrelsen har bl.a. ansvaret

for vedligeholdelse, drift og klargøring af de eksisterende

offentlige beskyttelsesrum.

For så vidt angår sikringsrum, påhviler ansvaret den en-

kelte bygningsejer, og kommunerne har en tilsynsforplig-

telse i forbindelse med eventuel klargøring. Kommunalbe-

styrelsen træffer endvidere afgørelser i henhold til lov om

beskyttelsesrum, f.eks. påbud om at opføre sikringsrum i

nye bygninger og om nedlæggelse af sikringsrum eller be-

tondækningsgrave.

I forhold til sikringsrum kan kommunalbestyrelsen efter §

20, stk. 2, i lov om beskyttelsesrum beslutte, at et sikrings-

rum nedlægges, uden at der skal opføres erstatningsrum.

Det fremgår af forarbejderne, at Folketinget med denne

bestemmelse, der blev sat ind i lov om beskyttelsesrum

Side 2/4

ved § 2 i lov nr. 294 af 30. april 2003, ønskede at åbne

mulighed for, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde

kan godkende, at et sikringsrum nedlægges. Dette kan

ske uden, at bygningen samtidig nedrives, såfremt sik-

ringsrummet udgør en hindring for en planlagt ombygning

eller lignende.

I lov om beskyttelsesrum stilles der ikke krav til nyopfø-

relse af sikringsrum i bygninger, som nedrives. En byg-

ning, som rummer et eller flere sikringsrum, kan således

lovligt nedrives, hvorved sikringsrummet også nedlægges.

Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der vurderer be-

hovet for sikringsrum. Kommunalbestyrelsen har således

mulighed for at påbyde, at der skal opføres sikringsrum i

nye bygninger efter § 4, stk. 1 og 2, i lov om beskyttelses-

rum. Ministeren har efter § 4, stk. 4, mulighed for at på-

lægge kommunalbestyrelsen at udnytte mulighederne for

at pålægge sikringsrumspligt.

Offentlige beskyttelsesrum, der er opført som betondæk-

ningsgrave, kan nedlægges efter reglerne i bekendtgø-

relse nr. 77 af 18. februar 1993 om fjernelse af betondæk-

ningsgrave som ændret ved bekendtgørelsen nr. 1152 af

8. november 2004. Det er kommunalbestyrelsen, bered-

skabskommissionen eller den fælles beredskabskommis-

sion (normalt delegeret til forvaltningen), der træffer afgø-

relse om eventuel fjernelse af betondækningsgrave. Fjer-

nelse af betondækningsgrave kan ske i følgende tilfælde:

•

Hvis ansøger betaler for fjernelse og samtidig opfører

et offentligt beskyttelsesrum (erstatningsrum) med et

antal pladser, som svarer til betondækningsgravens.

(§ 3)

•

Hvis betondækningsgraven udgør en absolut fysisk

hindring for gennemførelse af et aktuelt byggeri eller

vejanlægsarbejde. Kommunalbestyrelsen afholder ud-

gifterne til fjernelsen. Der er ikke krav om opførelse af

erstatningsrum. (§ 4)

•

I særlige tilfælde, hvis ansøgerne afholder udgifterne

til fjernelse af betondækningsgraven, uden at ansøger

skal opføre et erstatningsrum. (§ 5)

•

I særlige tilfælde på kommunalbestyrelsens initiativ og

efter dennes beslutning uden at der skal opføres et er-

statningsrum. Kommunalbestyrelsen afholder udgif-

terne til fjernelsen af betondækningsgraven. (§ 5 a)

Det bemærkes, at Beredskabsstyrelsen ikke er klagein-

stans for kommunernes afgørelser efter lov om beskyttel-

sesrum. Legaliteten af en kommunes afgørelse på

Side 3/4

beskyttelsesrumsområdet henhører under Ankestyrel-

sens kompetence.

Beredskabsstyrelsens opgørelse pr. 19. juni 2024 viser, at

der er ca. 3.681.000 pladser i beskyttelsesrum. Af disse

findes langt de fleste (ca. 3.440.000) pladser i sikringsrum.

Antallet af pladser i offentlige beskyttelsesrum, herunder

betondækningsgrave, er opgjort til ca. 170.000. De reste-

rende pladser findes i supplerende rum til beskyttelse. Det

bemærkes, at den nævnte opgørelse bygger på indmel-

dinger til Beredskabsstyrelsen fra kommunerne samt, for

så vidt angår pladser i sikringsrum, oplysninger, som Vur-

deringsstyrelsen har trukket fra Bygnings- og Boligregiste-

ret (BBR). Det bemærkes, at det fra Beredskabsstyrelsens

side ikke har været forudsat, at de ansvarlige for beskyt-

telsesrum i kommunerne har foretaget en fysisk besigti-

gelse af disse eller foretaget en vurdering af, om rummene

fortsat er egnede som beskyttelsesrum.”

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab kan yderligere op-

lyse, at det af den netop indgåede aftale om beredskabsområdet

2025-2026 fremgår, at der med henblik på at styrke samfundssikker-

heds- og beredskabsområdet på længere sigt er behov for at analy-

sere og belyse en række emner samt danne overblik over samfun-

dets sårbarheder.

Det fremgår af aftalen, at: ”Civilbeskyttelse, herunder evnen til at be-

skytte civilbefolkningen og videreføre samfundets grundlæggende

funktioner under krig, kriser eller katastrofer, er en grundsten i et ro-

bust, modstandsdygtigt og sikkert samfund. Efter den kolde krig af-

viklede Danmark størstedelen af civilbeskyttelseskapaciteten. Den

skærpede sikkerhedspolitiske situation kalder nu på, at der igen ta-

ges konkret stilling til, hvordan Danmark bedst griber civilbeskyttel-

sen an, og hvordan der bedst sikres beskyttelse af civilbefolkningen

i tilfælde af kriser og i yderste tilfælde krig. Ministeriet for Samfunds-

sikkerhed og Beredskab vil på den baggrund i foråret 2025 iværk-

sætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til

beskyttelsesrum. Analysen vil tage udgangspunkt i det aktuelle trus-

sels- og risikobillede samt forventninger til udviklingen på kort og mel-

lemlangt sigt”.

Side 4/4