Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
2958035_0001.png
Folketinget
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. december 2024
HR-kontoret
Klara Seirup Særkjær
2024-15273
3524574
Besvarelse af spørgsmål nr. 60 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-,
Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 60 (Alm. del), som Folketingets
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har stillet til
justitsministeren den 19. november 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Mike Villa Fonseca (UFG).
Peter Hummelgaard
/
Rebecca Blomqvist Lund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om, hvor mange politibetjente og fængselsbetjente, der er i risiko for at blive ramt af sygdommen PTSD eller er ramt af sygdommen samt hvordan hjælpen til dem kan styrkes
Spørgsmål nr. 60 (Alm. del) fra Folketingets
Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg:
Forsvars-,
”Vil ministeren oplyse, hvor mange politibetjente og
fængselsbetjente, der er i risiko for at blive ramt af sygdommen
PTSD eller er ramt af sygdommen samt hvordan hjælpen til dem
kan styrkes?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst følgende:
”I perioden 2013-2024 (pr. 1. oktober 2024) er der truffet
afgørelse i 136 sager med slutdiagnosen PTSD inden for
branchegruppen ”politi”. Der er anerkendt 78 sager og afvist 58
sager.
I samme periode er der truffet afgørelse i 184 sager med
slutdiagnosen PSTD inden for branchegruppen ”domstole og
fængselsvæsen”. Der er anerkendt 109 sager og afvist 75 sager.
Det bemærkes, at antallet af anerkendte erhvervssygdomssager
med PTSD som slutdiagnose ikke nødvendigvis kan overføres
som udtryk for forekomsten af PTSD.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet ikke er i besiddelse af
data for, hvor mange politibetjente der er i risiko for at blive
ramt af PTSD eller er ramt af sygdommen.
Rigspolitiet kan dog oplyse, at politiet betragtes som et
højrisikoerhverv i forhold til udvikling af alvorlige
belastningsreaktioner.
Udvikling
af
en
alvorlig
belastningsreaktion kan derfor ske gennem hele karrieren,
eftersom en polititjenestemand kontinuerligt kan blive udsat for
voldsomme og belastende hændelser.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endelig
indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst
følgende:
Side 2/4
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om, hvor mange politibetjente og fængselsbetjente, der er i risiko for at blive ramt af sygdommen PTSD eller er ramt af sygdommen samt hvordan hjælpen til dem kan styrkes
2958035_0003.png
”Indledningsvis skal bemærkes, at kriminalforsorgen ikke er i
besiddelse af data for, hvor mange fængselsbetjente der er i
risiko for at blive ramt af PTSD. Herudover bemærkes, at
kriminalforsorgen som arbejdsgiver ikke har adgang til de
ansattes sundhedsoplysninger. Kriminalforsorgen kan derfor
ikke oplyse, hvor mange medarbejdere der er ramt af
sygdommen PTSD.
Kriminalforsorgen kan for så vidt angår omfanget af psykiske
belastningsreaktioner blandt fængselsbetjente, værkmestre og
transportbetjente henvise til VIVE’s kortlægning fra 2019.
Kriminalforsorgen er ikke i besiddelse af nyere data, der viser
noget om omfanget af psykiske belastningsreaktioner.”
I 2019 igangsatte Justitsministeriet en kortlægning af problemerne med
PTSD blandt politi- og fængselsbetjente samt en evaluering af den
eksisterende indsats. Undersøgelsen blev udført af Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), som i 2020 afgav en
rapport herom. Rapporten viser bl.a., at 4,4 pct. af ansatte og tidligere
ansatte polititjenestemænd og 14,2 pct. af ansatte og tidligere ansatte
fængselspersonale i perioden 2009-2019 ifølge spørgeskema- og
registerundersøgelserne har fået en psykiatrisk diagnose for en
belastningsreaktion, og at 3,0 pct. af ansatte og tidligere ansatte
polititjenestemænd og 11,4 pct. af ansatte og tidligere ansatte
fængselspersonale i samme periode har fået en diagnose for reaktion på svær
belastning (F43,
1
inkl. PTSD).
På baggrund af rapporten iværksatte den daværende regering og Rigspolitiet
en række initiativer til at forbedre indsatsen for tilskadekomne
politibetjente. Der henvises for en nærmere gennemgang af initiativerne til
Justitsministeriets besvarelse af 23. april 2024 af spørgsmål nr. 220 (Alm.
del) fra Folketingets Socialudvalg.
I relation til indsatsen for fængselsbetjente er der bl.a. med
Aftale om
kriminalforsorgens økonomi 2022-2025
taget en række initiativer med
henblik på at forbedre fængselsbetjentes arbejdsforhold og øge sikkerheden
i fængslerne. Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 29. februar
2024 af spørgsmål nr. 660 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Det er vigtigt for mig som justitsminister, at der tages bedst muligt hånd om
de politi- og fængselsbetjente, som kommer til skade i tjenesten. Begge
1
F43 omfatter belastningsreaktioner, der ikke er PTSD.
Side 3/4
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om, hvor mange politibetjente og fængselsbetjente, der er i risiko for at blive ramt af sygdommen PTSD eller er ramt af sygdommen samt hvordan hjælpen til dem kan styrkes
faggrupper løser en meget vigtig samfundsopgave og bidrager hver eneste
dag til vores alles tryghed og sikkerhed. De passer godt på os, og derfor skal
vi også passe godt på dem, og hvis de bliver syge af deres arbejde, skal der
ydes en støtte, der står mål med den store indsats, som de yder.
Selvom vi i forvejen har iværksat flere initiativer på området, bør vi se på,
om vi kan gøre mere. Derfor arbejder vi løbende på forslag til forbedring af
vilkårene for politi- og fængselsbetjente, som har udviklet PTSD eller
pådraget sig andre skader som følge af arbejdet. De konkrete initiativer vil
dog være noget, der bør indgå i en samlet prioritering, når forhandlingerne
om nye politiske aftaler for politiet og kriminalforsorgen igangsættes i det
nye år.
Side 4/4