Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 19. november 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 55 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Valentina
Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 55:
Vil ministeren redegøre for, hvilke opgaver de enkelte tjenestesteder på-
tænker at anvende deres respektive andele af de 42 mio. kr., som i in-
deværende år er afsat til styrket vedligeholdelse af forsvarets tjeneste-
steder? Der henvises til, at de afsatte midler er en del af Genopretnings-
planen fra Forsvarsforliget og skulle gerne afspejle de behov, som de
enkelte tjenesteder tidligere har indberettet til FES.
Svar:
Det er i forsvarsforligskredsen i 2024 besluttet ekstraordinært at tilføre
42 mio. kr. til Forsvarets tjenestesteder som en del af de personelnære
tiltag. Midlerne er udmøntet til de enkelte tjenestesteder, og projekterne
er besluttet samt igangsat under inddragelse af de lokale samarbejds-
udvalg.
Midlerne er bl.a. gået til flere typer af reparationsopgaver på bygninger,
forbedring af velfærds- og træningsfaciliteter til soldaterne, reparation
af slidte vinduer, opsætning af nye lamper mv. Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse forventer ultimo november, at stort set alle midler an-
vendes i 2024. Eventuelt uforbrugte driftsmidler i 2024 vil blive anvendt
i 2025, således at der i alt prioriteres 42 mio. kr. til personelnære tiltag
som forudsat.
De personelnære tiltag i 2024 skal ses som tillæg til det allerede igang-
satte arbejde med genopretningen af Forsvarets fundament, hvor der er
afsat ca. 2 mia. kr. (2024-pl) i forligsperioden 2024-2033 til Forsvarets
bygninger, herunder til Akutpakken.
Det bemærkes, at det er besluttet at analysere ejendomsområdet nær-
mere med henblik på at afdække tilstanden af Forsvarets bygninger,
herunder omfanget af vedligeholdelsesefterslæbet og udgiftsomfanget.
Analysearbejdet forventes færdiggjort ultimo 2024 med henblik på, at
forligskredsen forelægges analysens resultater i 2025.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
16. december 2024
Økonomistyring
–
Støttende Myndigheder
2024/011166
940770
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2