Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
2952158_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 14. november 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 47 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Ahrendtsen
(DF).
Spørgsmål nr. 47:
Kan ministeren garantere, at der ikke skal gennemføres besparelser un-
der Hjemmeværnskommandoen i 2025? Med besparelser forstås der en
påvirkning af det nuværende aktivitets- og bemandingsniveau og ikke
det numeriske beløb i kroner og øre, som Hjemmeværnskommandoen
har til rådighed.
Svar:
Samlet set forventes Hjemmeværnskommandoen i 2025 at have en øko-
nomisk ramme på ca. 516 mio. kr. mod samlet 496 mio. kr. i 2024 (alle
udgifter i 2025-prisniveau).
Hjemmeværnskommandoens lønsumsramme forventes i 2025 at udgøre
ca. 421 mio. kr. mod ca. 411 mio. kr. i 2024. Heraf er ca. 101 mio. kr.
afsat til aktivitetsløn mod ca. 97 mio. kr. i 2024. Aktivitetsløn er den del
af økonomien, der bl.a. understøtter gennemførslen af konkrete aktivi-
teter, øvelser og indsættelser, m.m.
Endelig forventes der afsat ca. 95 mio. kr. i 2025 til øvrig drift mod ca.
85 mio. kr. i 2024. Øvrig drift er ligeledes et udtryk for Hjemmeværnets
evne til at gennemføre de planlagte aktiviteter.
Hjemmeværnskommandoen er ansvarlig for egen bemandingsstyring i
henhold til princippet for den decentrale lønsums- og organisationssty-
ring på Forsvarsministeriets område. Hjemmeværnet er desuden ansvar-
lig for at tilrettelægge den aktivitetsplanlægning, som i 2025 skal under-
støtte øvelser og indsættelser, m.m.
Hjemmeværnskommandoen oplyser, at planlægningen af aktivitets- og
bemandingsniveau i 2025 pågår. Hjemmeværnskommandoen har ikke
forventning om, at der vil være en nedgang i aktivitets- og beman-
dingsniveauet fra 2024 til 2025.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
9. december 2024
Forsvar og Hjemmeværn
2024/010913
936313
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 1