Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
2949117_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 11. november 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 45 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Sønder-
gaard (EL).
Spørgsmål nr. 45:
Vil ministeren redegøre for baggrunden for beslutningen om at nedlægge
Forsvarsministeriets interne revision samt kommentere bemærknin-
gerne fra professor Peter Skærbæk og tidligere kontorchef i Rigsrevisio-
nen Rolf Elm-Larsen, der begge kritiserer beslutningen
i artiklen ”For-
svarsministeriet nedlægger sin interne revision trods udsigt til milliard-
udgifter: "En
klar svækkelse”, bragt på altinget.dk den 11. november
2024?
Svar:
Baggrunden for at nedlægge Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR)
er, at Rigsrevisionen gennemfører en fuld uafhængig revision af For-
svarsministeriet, og at det samtidig vurderes hensigtsmæssigt, at med-
arbejdere i FIR overføres til en ny enhed med fokus på interne kontroller
mv. i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Rigsrevisionen har gennemført en fuld uafhængig revision siden 2016,
hvor aftalen med Forsvarsministeriet om en intern revision i henhold til
rigsrevisorlovens § 9 blev opsagt. Forsvarsministeriet vil dermed også
efter nedlæggelsen af FIR være omfattet af en fuld, uafhængig og kom-
petent revision udført af Rigsrevisionen.
I FMI er det besluttet at oprette en ny enhed, som vil have til opgave at
styrke de interne kontroller og bidrage til løsninger, så de finansielle pro-
cesser på ministerområdet kan blive styrket og risiko for fejl reduceret.
Formålet er ikke mindst at skabe løsninger på de udfordringer, som iden-
tificeres, så de fremadrettet kan blive løst på et tidligt tidspunkt. Medar-
bejdere fra FIR har netop kompetencer på disse områder, hvorfor det er
fagligt hensigtsmæssigt, at de overføres til denne enhed.
Herudover er der etableret et nyt kontor for tilsyn, revision og regnskab
i Forsvarsministeriets departement, som vil have til opgave at koordinere
ministeriets centrale tilsyn med, at der gennemføres konkrete løsninger
på de problemer, som revisionen måtte identificere.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
4. december 2024
Tilsyn, Revision og
Regnskab
2024/010767
932397
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren vil redegøre for baggrunden for beslutningen om at nedlægge Forsvarsministeriets interne revision samt kommentere bemærkningerne fra professor Peter Skærbæk og tidligere kontorchef i Rigsrevisionen Rolf Elm-Larsen
Der er således med disse tiltag tale om en samlet løsning, der har til
hensigt at anvende ressourcerne mere optimalt og styrke den faglige
opgavevaretagelse.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2024/010767
Dok.nr.: 932397
Side 2 af 2