Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 7. november 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 41 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz
(IA).
Spørgsmål nr. 41:
”I sit interview med Politikken den 17. oktober 2024 ”Troels Lund: Vi kan
ikke forhindre, at danske våbendele
kan havne i Israel” udtalte ministe-
ren, at Danmark ikke kan være en del af F-35-programmet og samtidig
nægte at levere dele til fly, der bruges til bombardementer af civile i
Gaza. I samme interview erkendte ministeren, at den danske våbenek-
sport til Israel
bryder FN’s regler. Reglerne forbyder eksport af våben,
hvis der er en klar eller overvejende risiko for, at udstyret kan bidrage
til krigsforbrydelser. Vil ministeren i den forbindelse:
a. Nærmere redegøre for, hvordan den danske våbeneksport har brudt
FN’s regler?
b. Oplyse, om der efter ministerens opfattelse er en risiko for, at Dan-
mark bryder FN’s våbenhandelstraktat og EU’s fælles regler for våben-
eksport ved deltagelse i F-35-programmet?
c. Oplyse, om medlemskab i F-35-programmet vægter højere end inter-
national lov?
d. Standse våbeneksporten til Israel på baggrund af erkendelsen af, at
Danmark bryder international lov?”
Svar:
Som jeg også bemærkede i min besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 202
den 6. november 2024
–
der ligeledes omhandlede det pågældende in-
terview med Politiken den 17. oktober 2024
–
anser jeg den humanitære
katastrofe i Gaza for at være dybt bekymrende, ligesom jeg ser med
bekymring på de israelske operationer i Libanon, der er gået ud over FN-
soldater.
Generelt om Danmarks deltagelse i F-35-programmet vil jeg under-
strege, at deltagelsen sker som led i en forsvarsstrategi, der fokuserer
på at sikre det nationale forsvar og vores bidrag til NATO. Med krig i
Europa er den danske deltagelse i samarbejdet om F-35-programmet
helt afgørende for vores sikkerhed og forsvarsevne i fremtiden, og det
er et samarbejde, som naturligvis bør fortsætte.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. december 2024
International Jura
2024/011878
960304
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2