Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskab
Dato:
22. november 2024
Kontor:
Beredskab og Krisestyring
Sagsbeh: Ida Styrbæk Jensen
Besvarelse af spørgsmål nr. 40 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-,
Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 (Alm. del), som Folketingets
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har stillet til ministe-
ren for samfundssikkerhed og beredskab den 7. november 2024. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Mike Villa Fonseca (UFG).
Torsten Schack Pedersen
Side 1/4
FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ministeren vil forholde sig til oplysningerne om krænkende adfærd i Beredskabsstyrelsen, som der redegøres for i Forsvarsministeriets Personalestyrelses Undersøgelse af værnepligtsuddannelsen, trivsel og krænkende adfærd 2023
Spørgsmål nr. 40 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfundssikker-
heds- og Beredskabsudvalg:
”Vil
ministeren forholde sig til oplysningerne om krænkende
adfærd i Beredskabsstyrelsen, som der redegøres for i Forsvars-
ministeriets Personalestyrelses ”Undersøgelse af værnepligts-
uddannelsen, trivsel og krænkende adfærd 2023”, jf. FOU alm.
del
bilag 20 samt artiklen herom den 1. november 2024 på
beredskabsinfo.dk
”Massive problemer med kønskrænkende
adfærd i Beredskabsstyrelsen”? Hvordan vil ministeren herun-
der håndtere udfordringerne med krænkende adfærd i Bered-
skabsstyrelsen?”
Svar:
Resultatet af undersøgelsen af værnepligtsuddannelsen, trivsel og kræn-
kende adfærd 2023 på Beredskabsstyrelsens område er uacceptabelt. Tal-
lene viser tydeligt, at Beredskabsstyrelsen har udfordringer med krænkende
adfærd, herunder særligt med omgangstonen blandt de værnepligtige.
Det er åbenlyst problemer, der skal håndteres, og det er naturligvis min for-
ventning, at Beredskabsstyrelsen tager hånd om udfordringerne og iværk-
sætter de nødvendige tiltag. Jeg har fuld tillid til, at Beredskabsstyrelsen ta-
ger resultatet af undersøgelsen meget alvorligt.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har til brug for besvarel-
sen indhentet en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen, der har oplyst følgende,
om hvilke initiativer styrelsen har eller påtænker at iværksætte på baggrund
af undersøgelsen:
”Som
et led i opfølgningen på værnepligtsundersøgelsen gen-
nemføres der pt. dialogmøder med værnepligtige og sergentele-
ver ved Beredskabsstyrelsens fem værnepligtsuddannende en-
heder. Dialogmøderne skal bl.a. bidrage til en øget forståelse og
nuancering af de udfordringer, som værnepligtsundersøgelsen
peger på.
På baggrund af bl.a. de afholdte dialogmøder har Beredskabs-
styrelsen iværksat
og planlægger at iværksætte
en række til-
tag for at forebygge og håndtere krænkende adfærd blandt de
værnepligtige. Det bemærkes, at der kan ske justeringer af
Side 2/4
FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ministeren vil forholde sig til oplysningerne om krænkende adfærd i Beredskabsstyrelsen, som der redegøres for i Forsvarsministeriets Personalestyrelses Undersøgelse af værnepligtsuddannelsen, trivsel og krænkende adfærd 2023
2942194_0003.png
initiativerne i takt med, at dialogmøderne gennemføres, og erfa-
ringerne opsamles.
Af eksisterende initiativer, som bliver styrket, kan følgende
nævnes:
Stuekontrakter: Beredskabsstyrelsen har initieret, at de
såkaldte stuekontrakter, som de værnepligtige udarbej-
der i begyndelsen af deres værnepligt, nu bliver genbe-
søgt løbende for dermed at fastholde fokus på at respek-
tere hinandens grænser.
Undervisning i forebyggelse af krænkende adfærd: I de
to første uger af de værnepligtiges uddannelse modtager
de tre lektioner i forebyggelse af krænkende adfærd. Fo-
kus i lektionerne har hidtil særligt været på forebyggelse
af seksuel tvang og vold mv. og i mindre grad på fore-
byggelse af andre former for krænkende adfærd. Bered-
skabsstyrelsen vil fremover sikre fokus på forebyggelse
af også andre former for krænkende adfærd og chikane,
herunder omgangstone og verbale krænkelser. Bered-
skabsstyrelsen vil desuden sikre, at emnet bringes op lø-
bende under hele værnepligten.
Action cards til håndtering af krænkende adfærd: Bered-
skabsstyrelsen har i styrelsens interne forvaltnings-
grundlag en bestemmelse vedrørende chefer og lederes
handlepligt ved krænkende adfærd. Bestemmelsen vil
blive suppleret med et særskilt afsnit om håndtering af
krænkende adfærd blandt værnepligtige samt et tilsva-
rende action card med råd og vejledning til befalings-
mændenes håndtering af krænkende adfærd. Tillæg til
bestemmelsen forventes implementeret i Q1 2025.
Anvendelse af disciplinarmidler: Beredskabsstyrelsen
kan efter beredskabslovens § 62 anvende disciplinar-
midler, bl.a. hvis en værnepligtig undlader at efter-
komme de pligter, tjenesten medfører. Disciplinarmid-
lerne kan tildeles i form af belæring, tilrettevisning, ar-
bejde og efterøvelse i en del af fritiden, fremstilling, vagt
eller anden tjeneste uden for orden, fratagelse af friheder
eller overflytning til anden tjeneste. Beredskabsstyrelsen
har initieret, at cheferne for uddannelsesenhederne i hø-
jere grad anvender disciplinarmidlerne ved gentagne el-
ler grovere overtrædelser af reglerne. Det betyder samti-
dig, at sanktionerne registreres, og strafniveauet kan for-
øges ved yderligere gentagelser, dog således at sanktio-
nen er proportional med den konkrete krænkelse.
Af nye initiativer kan følgende nævnes:
Udvikling af et adfærdskodeks: Beredskabsstyrelsen vil
i et adfærdskodeks i højere grad italesætte de værneplig-
tige som kolleger i en professionel relation samt
Side 3/4
FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ministeren vil forholde sig til oplysningerne om krænkende adfærd i Beredskabsstyrelsen, som der redegøres for i Forsvarsministeriets Personalestyrelses Undersøgelse af værnepligtsuddannelsen, trivsel og krænkende adfærd 2023
2942194_0004.png
understrege, at de gør tjeneste og bor på en arbejdsplads,
som har en vigtig samfundsmæssig funktion. Adfærds-
kodekset skal være rammesættende og skabe en mere
professionel omgangstone, særligt blandt de værneplig-
tige, og dermed bidrage til, at de værnepligtige respek-
terer hinandens grænser. Adfærdskodekset forventes im-
plementeret i december 2024.
Etablering af et ungeråd: Beredskabsstyrelsen planlæg-
ger at nedsætte et ungeråd bestående af bl.a. repræsen-
tanter for de værnepligtige. Ungerådet skal bl.a. anven-
des til løbende dialog om eksisterende og nye initiativer,
drøftelse af trivsel generelt samt sikre en god og ensrettet
værnepligt i Beredskabsstyrelsen. Sammensætningen af
ungerådet skal afklares nærmere. Ungerådet forventes
etableret i Q1 2025.”
Side 4/4