Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
3003589_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 12. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 175 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mike Villa Fon-
seca (UFG).
Spørgsmål nr. 175:
Danmark anskaffer ca. 14 pct. af sit forsvarsmateriel fra indenlandske
leverandører
betydeligt lavere end lande som Sverige, Norge, Stor-
britannien og Frankrig. Hvilke konkrete planer har ministeren og rege-
ringen for at øge den nationale andel af forsvarsanskaffelser og der-
med styrke den danske forsvarsindustris omsætning?
Svar:
Det er vigtigt, at danske virksomheder har gode muligheder for at le-
vere materiel og tjenester til Forsvaret. Det handler ikke alene om at
øge andelen af danskproduceret materiel, men også om at sikre, at
danske virksomheder fortsat har en rolle i vedligehold, opgradering, og
udvikling af de systemer, der anskaffes.
Forsvaret har en opgave i at sikre, at anskaffelser sker hurtigt og effek-
tivt, så de rigtige kapaciteter er tilgængelige, når de er nødvendige.
Det betyder, at hensyn til danske forsvarsvirksomheder altid skal ba-
lanceres med behovet for hastighed i anskaffelserne, operative behov
og behovet for forsyningssikkerhed.
Med den kommende forsvarsindustrielle strategi skal der skabes en
langsigtet ramme for samarbejdet mellem Forsvaret og industrien med
netop denne balance for øje. Samtidig er det en prioritet, at danske
virksomheder fortsat tænkes ind i internationale forsvarsprogrammer,
herunder i en europæisk ramme.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
9. april 2025
Kontor for EU
2025/002916
1017954
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1