Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
2928270_0001.png
Effekt af behandling på PTSD-
symptomer pr. 30. april 2022
v/ seniorforsker Anni B.S. Nielsen, Videncentret
Militærpsykologisk Afdeling
0
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil oversende de rapporter og den forskning, som ligger til grund for de nævnte tal i aftaleudkastet
INDHOLD
1. Opsummering ............................................................................................................................................. 2
1.1 Effekt af behandling ............................................................................................................................ 2
1.2 Tiltag .................................................................................................................................................... 3
2. Bilag A. Baggrund for dimensionerne, der indgår i Militærpsykologisk Afdelings effektmåling ................ 4
2.1 Svære psykiske problemer .................................................................................................................. 4
2.2 Selvvurderet helbred og socialt funktionsniveau................................................................................ 6
2.3 Selvmedicinering ................................................................................................................................. 6
3. Bilag B. Antal internt behandlede klienter med mulig PTSD samt klienter, der har sluttet
behandlingen .................................................................................................................................................. 7
4. Bilag C. Udviklingen fra før behandling til 14 dage efter behandlingen er sluttet ..................................... 8
4.1 PTSD – effektmåling blandt klienter med mulig PTSD før behandlingsstart ....................................... 8
4.2 Klienter med mulig PTSD før behandlingsstart: Karakteristika for dem, der profiterer/ikke
profiterer af behandlingen ...................................................................................................................... 10
4.3 Karakteristika for klienter, der ikke opfylder kriterier for mulig PTSD-diagnose før
behandlingsstart i MPA ........................................................................................................................... 13
1
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil oversende de rapporter og den forskning, som ligger til grund for de nævnte tal i aftaleudkastet
2928270_0003.png
1. OPSUMMERING
Fra 1/1 2018 – 30/4 2022 har 765 personer startet et behandlingsforløb hos Veterancentrets psykologer
(”internt behandlede”). Heraf opfylder 476 (62,2 %) kriterierne for mulig PTSD og kan derfor indgå i effekt-
målingen (Bilag A beskriver de dimensioner, der måles på).
I alt 258 af de 765 personer har sluttet behandlingen og er inviteret til at besvare et spørgeskema efter be-
handlingen er afsluttet:
147 (57 %) har svaret på et spørgeskema behandlingen er sluttet (4 er gengangere). 80 (54,4 %) af de
147 har mulig PTSD.
102 (39,5 %) svarer ikke på spørgeskemaet, der er udsendt 14 dage efter behandlingen er sluttet. 58
(56,9 %) af 102 har mulig PTSD.
8 (3,1 %) har aktivt givet besked om, at de ikke ønsker at deltage i undersøgelsen. 4 (50 %) af de 8
har mulig PTSD.
1 (0,4 %) kan ikke rubriceres da vedkommende fortsat kan nå at svare på spørgeskemaet 14 dage ef-
ter behandlingen er sluttet, dvs. før vedkommende evt. bliver rubriceret som ikke-svarere. Den ene
(100 %) har mulig PTSD.
Da der kun er afsluttet ca. 1/3 af de klienter, der startede op pr. 1/1 2018, hvorfor det må undersøges nær-
mere, hvorvidt nogle klienter, opført som internt behandlede, er fejlagtigt rubriceret eller ikke har modtaget
spørgeskemaet udsendt 14 dage efter behandlingen er sluttet.
1.1 Effekt af behandling
Denne effektmåling er baseret på den 1. gang 77 klienter, med mulig PTSD ved behandlingsstart, indgår i
datasættet (3 ligger i datasættet to gange). Følgende effekttal skal således læses i lyset af, at det er en rela-
tivt lille gruppe effektmålingen er baseret på. Det forventes, at svarprocenten fremover vil øges da Militær-
psykologisk Afdeling (MPA) pr. 1/12 2021 er overgået til, at afsluttende spørgeskema udfyldes i forbindelse
med til den afsluttende behandlingsgang fremfor, at dataindsamling sker 14 dage efter behandlingen er af-
sluttet. Allerede pr. 30/4 kan konstateres, at 100 % har svaret ved afslutningen.
Over 60 % af klienter med mulig PTSD vurderet ud fra PCL version IV (n=75, 2 klienter mangler data) har efter
behandling hos Veterancentrets psykologer opnået reduktion af de initiale symptomer. Målet kan således
siges at være tilfredsstillende ved midtvejsevalueringen for 2022.
48
(64,0 %)
af 75 klienter (2 mangler data) med muligt PTSD, der har svaret på spørgeskemaet ud-
sendt efter behandlingen er sluttet, har opnået en klinisk relevant reduktion af de initiale sympto-
mer
1
(se bilag C for yderligere dokumentation).
I alt 40 (53,3 %) af 75 klienter (2 mangler data), der initialt opfyldte kriterierne for muligt PTSD, op-
fylder efter behandlingen ikke kriterierne mere.
Effekten gælder også selvom klienter, der har afbrudt behandlingen indgår i den klientgruppe effekten er
baseret på.
Der er i effektevalueringen også set på, hvad der karakteriserer dem med mulig PTSD, der hhv. profiterer/
ikke profiterer af behandlingen; her sås meget få forskelle grupperne imellem, bl.a. at en større andel blandt
dem, der ikke profiterer af behandlingen, har en længere behandlingsperiode end dem, der profiterer af
behandlingen.
Endelig er der også set på, hvad der karakteriserer dem, der hhv. initialt ikke har mulig PTSD (n=66), ift. dem,
der initialt har mulig PTSD. Før behandlingen har dem, der initialt ikke har mulig PTSD, et lavere symptom-
1
Forstået som enten en reduktion på 10 eller derover i PCL-score og/eller fravær af at opfylde symptomklynge-kriterierne for PTSD.
2
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil oversende de rapporter og den forskning, som ligger til grund for de nævnte tal i aftaleudkastet
omfanget både for PTSD, depression og angst, men bedre sociale funktionsevne sammenlignet med dem,
der initialt har mulig blandt PTSD. Der ses også behandlingseffekt blandt dem, der ikke initialt har mulig
PTSD: Der er en statistisk vurderet bedring af symptomomfang for både PTSD, depression og angst samt
bedring af det selvvurderede helbred.
1.2 Tiltag
VIC og MPA vil arbejde på, at der fremover kan indsamles spørgeskemaer undervejs i den psykoterapeutiske
behandling for at sikre, at der er tæt opfølgning og monitorering. Bl.a. forventes dette at kunne ske via ap-
pen Psykologassistenten, der forventes implementeret i MPA i løbet af ultimo 2022 – primo 2023. Endvidere
kunne et forslag også være, at alle veteraner besvarer 3-4 udvalgte symptom-spørgeskemaer i forbindelse
med re-visitation (efter hver 10. session), hvor det også noteres på ny, hvor klienten behandles.
For at imødekomme effektmåling på hele den militære population, der modtager behandling i MPA for diag-
noser/problematikker ud over PTSD, blev der i efteråret 2019 indført effektmåling på socialt funktionsniveau
med anvendelse af spørgeskemaerne WHO-5 og Sheehan Disability Scale (SDS). WHO-5 er en anerkendt
standardiseret metode til at måle trivsel og velbefindende, der ofte bruges ved før- og eftermålinger af
sundheds- og sociale indsatser, som har til formål at forbedre klienter trivsel/mentale sundhed. SDS måler
klienters oplevelse af betydningen af egne funktionsnedsættelser indenfor områderne arbejde/skole, socialt
liv og familieliv/hjemlige forpligtelser. SDS bruges bl.a. i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er endnu ikke et
tilstrækkeligt antal klienter, der har svaret på de nye spørgsmål til, at der er det fulde overblik over, hvordan
det ser ud for effektmålingen. Der er i denne evaluering vist resultater for WHO-5 og SDS for de klienter, der
har besvaret spørgsmålene.
Derudover arbejdes løbende med en sammenhængende behandlingsmodel i MPA, der skal kvalitetssikre
MPAs behandlingstilbud både til gruppen af veteraner, der søger behandling med og uden PTSD. Til vetera-
ner med kompleks PTSD, som der også er vist data for i denne effektevaluering, tilbyder MPA aktuelt et helt
nyt behandlingsprogram, der består af forskellige evidensbaserede behandlingsmoduler, som tilbydes klien-
ten afhængig af hans/hendes ønsker og mest fremtrædende symptomer. Aktuelt afprøves dette behand-
lingsprogram i et pilot-randomiseret forsøg, der forventes at blive efterfulgt af et decideret randomiseret-
kontrolleret forsøg. Til veteraner med PTSD og primære genoplevelsessymptomer vil det fremadrettet blive
undersøgt, om MPA kan fortsætte med at tilbyde eksponeringsterapi med brug af virtual reality. Til vetera-
ner med primære hyperarousal symptomer vil der fremadrettet blive tilbudt kropsterapi, som supplement til
den psykoterapeutiske behandling. Endvidere tilbyder MPA også fortsat mindfullness og gruppebehandling.
Derudover vil MPA frem mod 2025 arbejde med at kvalitetssikre behandlingstilbud til veteraner, der søger
behandling med psykiske problemer relateret til deres udsendelse, men som ikke har PTSD.
3
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil oversende de rapporter og den forskning, som ligger til grund for de nævnte tal i aftaleudkastet
2928270_0005.png
2. BILAG A. BAGGRUND FOR DIMENSIONERNE, DER INDGÅR I MILITÆRPSYKOLOGISK AFDELINGS EFFEKT-
MÅLING
Veterancentrets psykologer måler blandt andet på dimensioner for svære psykiske lidelser, selvvurderet
helbred og selvmedicinering, samt fra efteråret 2019 på livskvalitet og socialt funktionsniveau. Målingerne
bliver gennemført ved besvarelse af spørgeskemaer som klienterne selv udfylder. Den første måling gen-
nemføres forud for den visiterende samtale. Anden måling er initieret to uger efter behandlingen er sluttet
(fra og med december 2021 er denne måling flyttes til at ske ved behandlingsafslutningen).
Nedenfor uddybes kort de tre første dimensioner, som der fokuseres på, når det handler om effektmåling.
Det skal bemærkes, at der er hovedfokus på svære psykiske problemer og i særdeleshed på PTSD. I Effektmå-
lingen, når det drejer sig om forbedring af PTSD symptomer, indgår
kun
klienter, der før behandlingen opfyl-
der kriterierne for mulig PTSD defineret ved, at klienten har haft symptomer fra 3 symptomklynger efter et
traume, i over en måned, hvilket inkluderer traume genoplevelse (et eller flere symptomer på dette), undgå-
elsessymptomer (tre eller flere symptomer på dette) og hypervigilitet (årvågen, vagtsom – to eller flere
symptomer på dette) jfr. DSM-IV diagnosekriterierne (se Steenkamp et al. fra 2015
2
og Skema A i Afdeling for
Traume- og Torturoverlevere Psykiatrien i Region Syddanmark 2013
3
)
2.1 Svære psykiske problemer
Formålet med dimensionen er at afdække de symptomer, der er relateret til klientens efterreaktioner på
traumatiske oplevelser under udsendelse; fx post-traumatisk stress syndrom (PTSD), unipolar depression og
angst. Dog er hovedfokus på ændringer i PTSD symptomer, som hovedparten af henvendelser til Veteran-
centrets psykologer drejer sig om.
Videnskabelig gennemgang af litteratur indenfor behandling af PTSD har vist, at effekten af kognitiv ad-
færdsterapi til PTSD (typisk såkaldt eksponeringsterapi, der involverer traumebearbejdning, som tilbydes af
Veterancentrets psykologer), må kunne forventes at reducere de initiale symptomer blandt ca. 60 % af de
klienter, der har modtaget behandling. Dette er også fundet i en gennemgang af effekten af psykoterapeu-
tisk behandling for militært-relateret PTSD i forskellige lodtrækningsforsøg af Steenkamp et al. fra 2015.
Steenkamp et al.’s gennemgang viste:
at mellem 49-70 % af dem, de får ”cognitive processing therapy” (CPT) eller ”prolonged exposure
therapy” (PE) vil opleve en klinisk relevant bedring i symptomomfanget, forstået som reduktion i
PTSD symptomer (fx målt ved reduktion i PCL på 10 point eller derover), eller at de efter endt be-
handling ikke længere opfylder kriterierne for mulig PTSD (vurderet ud fra symptomklynge-
kriterierne). Dette forventer vi derfor også vil ses hos klienter behandlet hos MPA og som har afslut-
tet deres behandlingsforløb efter planen.
Steenkamp et al. (2015) fandt også, at 2/3 af de klienter, der har modtaget CPT eller PE fortsat vil
have deres PTSD diagnose efter afsluttet behandlingen (range: 60-70 %) (Steenkamp et al., 2015).
Dette forventer vi derfor også at se hos klienter behandlet hos MPA og som har afsluttet deres be-
handlingsforløb efter planen.
Steenkamp MM et al. Psychotherapy for Military-Related PTSD: A Review of Randomized Clinical Trials. JAMA. 2015 Aug
4;314(5):489–500.
3
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Psykiatrien i Region Syddanmark: Programmer for PTSD Region Syddanmarks tværfaglige
udrednings- og behandlingsprogrammer for personer med Posttraumatic Stress Disorder (PTSD), kompleks PTSD og komorbide
diagnoser”. Bind 1, 2013. Skema A ses her:
http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:GftvXfcXaTEJ:traumeogtorturoverlevere.dk/dwn323092+&cd=1&hl=en&ct=c
lnk&gl=dk
2
4
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil oversende de rapporter og den forskning, som ligger til grund for de nævnte tal i aftaleudkastet
2928270_0006.png
Gennemgangen i artiklen af Steenkamp et al. viste også, at omkring 9-35 % ikke afsluttede deres be-
handling, men droppede ud før tid. Undersøgelser af dropoutrate i traumefokuserede behandlings-
forløb i MPA har vist en sammenlignelig dropoutrate på 27%
4
.
Der var ved opstart af effektmålingen ikke belæg for at forvente andre resultater blandt Veterancentrets
psykologer.
En opdatering af artiklen af Steenkamp et al. 2015 i 2020
5
revurderer dog effekten af PE og CPT og konklude-
rer, at PE og CPT er utilstrækkelige til effektiv behandling af militært-relateret PTSD. Effekten vurderes i ar-
tiklen fra 2020 til at være sammenlignelig med ikke-traumefokuseret psykoterapi og det fremhæves, at PE og
CBT har dårligere effekt i militære populationer end i andre traumepopulationer. Samtidig er omfanget af
dropouts i traumefokuserede terapier opjusteret i Steenkamp et al. 2020 til at være så så højt som mellem
25-48%.
I vurderingen af behandlingseffekt fra før behandling til 14 dage efter behandlingsafslutning (fra og med
1/12 2022 ved afsluttende behandlingsgang) vil forekomsten af mulig PTSD diagnose før og efter behandlin-
gen blive vurderet ud fra klienternes besvarelse af spørgeskemaet The Post-traumatic Stress Disorder Check-
list (PCL, version IV). Herudfra er det muligt at vurdere, om klienterne opfylder kriterierne for mulig PTSD (se
definition ovenfor). Endvidere vil der blive set på gennemsnitlig behandlingseffekt, hvor der vil blive taget
højde for, at data er parrede. Såfremt der ikke er statistisk signifikant behandlingseffekt vil det blive vurde-
ret, for hvor mange klienter, der har ændringer, der ikke tyder på tilfældige udsving. Der er generelt enighed
om, at en 5-9 points ændring over tid i PTSD-score ikke tyder på tilfældige udsving samt, at en 10-20 points
ændring er klinisk relevant
6
. I fald klienter ikke besvarer opfølgningsskemaerne laves der frafaldanalyser,
hvor det sammenlignes om dem, der ikke har svaret ligner dem, der har svaret.
Siden efteråret 2019 er omfanget af kompleks-PTSD også blevet vurderet både ved før- og efter behandling.
Kompleks-PTSD er en helt ny diagnose i WHO’s sygdomsdiagnosesystem ICD-11, der forventes at blive taget i
brug i Danmark i 2022. I ICD-11 sker en opdeling af posttraumatiske reaktioner i to lidelser nemlig i PTSD og i
kompleks posttraumatisk stresslidelse (CPTSD). CPTSD diagnosen fordrer, at klienten har alle 3 symptomer
svarende til de symptomklynger, som indgår i symptomer på PTSD: 1) genoplevelse, 2) undgåelse og 3) hy-
pervigilitet. Endvidere skal der også være symptomer på, eller klienten skal udvise problemer, indenfor 3
symptomklynger, som i ICD-11 beskrives som ”forstyrrelser i selv-organiseringen” (eng.: Disturbances in Self-
organisation; DSO). De tre DSO-symptomklynger er 1) problemer med affektregulering, 2) negativt selvbille-
de og 3) problemer med at relatere til andre. Dvs. kriterierne for at få CPTSD indeholder flere forskellige
symptomer end blot PTSD. Lidelsen er jfr. ICD-11 som regel et resultat af et større antal og mere langvarige
traumeeksponeringer. Forekomsten af PTSD og CPTSD ud fra ICD-11 vurderes med den danske udgave af The
International Trauma Questionnaire (ITQ)
7
, der indeholder 20 spørgsmål, som bl.a. kan vurdere om kriterier-
ne for ICD-11 PTSD eller CPTSD opfyldes. Der er endnu ret få klienter, der har svaret på ITQ spørgeskemaet
ved første og anden måling vil forekomst og ændring, hvorfor præsentation af PTSD og CPTSD vurderet ud
fra ICD-11 fortsat ikke giver et fuldkomment billede.
Folke, S., Nielsen, A.B.S., Andersen, S.B., Karatzias, T., Karstoft, K.I. (2020). ICD-11 PTSD and Complex PTSD in Treatment-
seeking Danish Veterans: A Latent Profile Analysis. Poster presentation,
Veterans’ Mental Health Conference, London
5
Steenkamp MM et al. First-Line Psychotherapies for Military-Related PTSD. JAMA 323, no. 7 (2020): 656–57.
6
Monson CM et al. Change in posttraumatic stress disorder symptoms: Do clinicians and patients agree? Psychological Assessment,
2008: 20(2), 131-8. Information fra “PTSD: National Center for PTSD” på websiden U.S Departments of Veteran Affairs.
http://www.ptsd.va.gov/professional/pages/assessments/ptsd-checklist.asp (besøgt 26-11-2013).
7
Cloitre M et al. The International Trauma Questionnaire: Development of a self-report measure of ICD-11 PTSD and complex PTSD.
Acta Psychiatrica Scandinavica 2018, 138(6), 536–546.
https://doi.org/10.1111/acps.12956.
Dansk oversættelse og validering af ITQ
er udført af Maj Hansen og kollegaer ved Syddansk Universitet.
4
5
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil oversende de rapporter og den forskning, som ligger til grund for de nævnte tal i aftaleudkastet
2.2 Selvvurderet helbred og socialt funktionsniveau
Formålet med dimensionen er at afdække klientens subjektive vurdering af eget helbred. Selvvurderet hel-
bred er målt ved hjælp af et spørgsmål fra spørgeskemaet SF-36, der er vidt brugt i både effektstudier og i
befolkningsundersøgelser til vurdering af det generelle helbred. Det forventes, at klientens vurdering af de-
res generelle helbred i de fleste tilfælde vil være ”dårligt” (dækker over svarkategorierne
Mindre godt
og
Dårligt)
og at behandlingseffekter målt efter afsluttet behandling vil afspejle sig på selvvurderet helbred. Der
er ikke opstillet specifikke mål til vurdering af effekt for selvvurderet helbred, da vurderingen forventes at
være afledt af bl.a. ændringer i PTSD score og øvrige psykiske målinger fra før til efter behandlingen.
Siden efteråret 2019 er psykologisk trivsel og socialt funktionsniveau blevet vurderet både ved første og
anden måling vha. spørgeskemaerne The 5-item World Health Organization Well-being Index (WHO-5) og
Sheehan Disability Scale (SDS). WHO-5 måler vha. 5 spørgsmål subjektiv psykologisk trivsel med fem spørgs-
mål, der alle vurderes på en 6-point skala (0-5). Scoren for de fem spørgsmål ganges med 4, hvilket giver en
totalscore gående fra 0 (værst tænkelige trivsel) til 100 (bedst tænkelige trivsel). En WHO-5 trivselsscore på
50 og derunder indikerer risiko for stress og depression. Der bruges en dansk udgave af WHO-5 oversat af
Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød. SDS omfatter tre spørgsmål, der spørger ind til ens arbejdsmæssige,
sociale og familiemæssige funktionsniveau, hvor alle spørgsmål scores på en skala fra 0 (”Slet ikke”) til 10
(”Meget stærkt”). Nedsat funktionsniveau er til stede, hvis man scorer 5 eller derover i ét af de tre domæ-
ner. For både WHO-5 og SDS er der endnu kun få klienter, der har besvaret spørgsmål om dette ved første
og anden måling, hvorfor der fortsat ikke kan siges fuldt og helt, hvorvidt en ændring fra før til efter er en
sikker ændring, der også vil være present når flere klienter har begge målinger.
2.3 Selvmedicinering
Formålet med dimensionen er at afdække udviklingen i et eventuelt forbrug af alkohol og andre rusmidler i
behandlingsperioden. Overforbrug og afhængighedsforhold kan i sig selv føre til alvorlige psykiske efterreak-
tioner. Dvs. hovedfokus er på andelen af klienter der har overskredet Sundhedsstyrelsens (SSTs) genstands-
grænse for ugentligt forbrug for mænd (=>21 genstande) og kvinder (=>14 genstande). Desuden fokuseres
der på andelen, der før og efter behandlingen hos Veterancentrets psykologer, har et rusmiddelforbrug.
6
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil oversende de rapporter og den forskning, som ligger til grund for de nævnte tal i aftaleudkastet
2928270_0008.png
3. BILAG B. ANTAL INTERNT BEHANDLEDE KLIENTER MED MULIG PTSD SAMT KLIENTER, DER HAR SLUTTET
BEHANDLINGEN
Fra 1/1 2018 og frem til 30/4 2022 har 765 veteraner, hvoraf 476 (62,2 %) opfylder kriterierne for mulig
PTSD, startet et behandlingsforløb hos Veterancentrets psykologer (”internt behandlede”). Der er dog man-
ge flere i behandling, da Veterancentret også benytter sig af eksterne psykologer for at kunne tilbyde be-
handling tæt på klientens bopæl.
I alt 258 af de 765 internt behandlede klienter har afsluttet behandlingen
8
:
147 (57 %) besvaret afslutningsspørgeskemaet. 80 (54,4 %) af de 147 har mulig PTSD (NB. 4 ud af de
147 er gengangere).
102 (39,5 %) ikke besvaret afslutningsspørgeskemaet. 58 (56,9 %) af 102 har mulig PTSD.
8 (3,1 %) har aktivt givet besked om, at de ikke ønsker at deltage i undersøgelsen. 4 (50 %) af de 8
har mulig PTSD.
1 (0,4 %) kan ikke rubriceres som hverken svar/ikke svar/ønsker ikke at være med da vedkommende
fortsat kan nå at svare på spørgeskemaet 14 dage efter behandlingen er sluttet. Vedkommende (100
%) har mulig PTSD.
Da der kun er afsluttet ca. 1/3 af de klienter, der startede op pr. 1/1 2018 må det undersøges nærmere,
hvorvidt nogle klienter, opført som internt behandlede, er fejlagtigt rubriceret eller ikke har modtaget spør-
geskemaet udsendt 14 dage efter behandlingen er sluttet.
Det kan undre, at kun knap 1/3 har afsluttet deres behandling i observationsperioden samt, at antallet, der
behandles internt er på så højt. Pt. er der knap 25 aktive psykologer, der behandler klienter. Hvis de skal
behandle de resterende betyder det, at hver har ca. 20 klienter. Det er lidet sandsynligt, at alle har dette
antal klienter. Der kan være flere mulige forklaringer på det høje antal, der står som internt behandlede og
som ikke er afsluttet som fx:
1) Behandlingssted er skrevet fejlagtigt ind i FASE 1 Excel-ark.
2) Nogle klienter er startet op internt, men er siden blevet re-visiteret til anden behandling eller henvist til
netværkspsykolog uden, at vedkommende afsluttes internt, hvorfor der ikke er udløst link til 14-dages
opfølgning. En sådan re-visitation vil ikke optræde som behandlingssted i FASE 1 Excel-ark, hvorfor be-
handlingssted fortsat vil figurere som internt. Noget kan indikere, at der sker skift undervejs: I den aktu-
elle effektevaluering var 53 klienter inviteret til besvarelse af spørgeskema 14-dage efter afsluttet be-
handling, men de kunne ikke matches med en FASE 1 besvarelse da de ud fra deres behandlingsstatus
ikke blev rubriceret til at være ”internt behandlede”. Dvs. nogle klienter skifter fra at være behandlet
andre steder til at være internt behandlede uden, at dette er noteret i FASE 1 Excel-ark.
3) Der sker ikke udløsning af 14-dages opfølgning efter afslutning internt. Dette er ikke sandsynligt jfr. at
MPA-sekretærer automatisk udsender link til 14-dages opfølgning når en klient afsluttes internt.
For at belyse det nærmere må der ske opslag COSMIC for de klienter, der har været i behandling i en længe-
re periode uden afslutning (fx 12 mdr.). Det vil være vigtigt for det fremadrettede arbejde med såvel effekt-
måling som forskning i MPA. Dette arbejde er påbegyndt og studenter har allerede identificeret ca. 70 per-
soner, der har henvendt sig til MPA, der er fejlagtigt rubriceret. Ændringer er af tekniske årsager ikke medta-
get i denne afrapportering. Endvidere vil studenter se ind i klienthenvendelser, der står som interne, men
som ikke står som afsluttede fra eftersommeren 2022.
8
Frem til ultimo november 2021 har dem, der har afsluttet behandlingen fået tilsendt link at besvare et spørgeskema
14 dage efter behandlingsafslutningen. Fra 1/12 2021 er dataindsamlingstidspunktet overgået til at ske ved behand-
lingsafslutningen
7
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil oversende de rapporter og den forskning, som ligger til grund for de nævnte tal i aftaleudkastet
2928270_0009.png
4. BILAG C. UDVIKLINGEN FRA FØR BEHANDLING TIL 14 DAGE EFTER BEHANDLINGEN ER SLUTTET
I analyserne indgår 147 internt behandlede klienter som har startet behandlingen fra 1/1 2018 og frem og
som har besvaret et spørgeskema efter de er sluttet med behandlingen, heraf er der 4 af de 147 (2,7 %), der
indgår to gange i datasættet, hvorfor der kun gives resultater for første gang klienterne indgår i data, dvs. for
i alt 143 klienter.
I alt 23 (16,1 %) af de 143 har svaret ved afsluttende behandling og de øvrige 120 (83,9 %) har svaret efter
invitation til besvarelse 14 dage efter afsluttende behandling.
Spørgeskemaet er som oftest besvaret ca. 2 måneder efter dato for sidste behandlingsgang. Den gennem-
snitlige afstand fra dato for sidste behandlingsgang til besvarelse af spørgeskema er 61,6 dage (standardafvi-
gelse 53,7
9
)). Hvis man kun ser på dem, der har svaret i forbindelse med afsluttende behandling, er spørge-
skemaet i gennemsnit besvaret 1-2 dage efter sidste behandlingsdato hos psykologen
10
(gennemsnit 1,8
dage (standardafvigelse 6,0).
Nedenfor beskrives først behandlingseffekten blandt klienter med mulig PTSD før behandlingsstart. Derefter
undersøges dels, hvad der kendetegner dem, der hhv. profiterer og ikke profiterer af behandlingen blandt
dem med mulig PTSD før behandlingsstart. Dette sker, for at få viden om, hvorvidt der er særlige faktorer,
der gør sig gældende når ikke alle får reduceret PTSD-symptomomfanget så de ikke opfylder kriterierne for
mulig PTSD-diagnose. Endvidere vil vi se på, hvad der karakteriserer dem, der ikke initialt opfylder kriterierne
for mulig PTSD. Bl.a. for at blive klogere på denne målgruppe
I alt 86 (60,1 %) af de 143 klienter er førstegangsbehandlede, hvorfor der i afrapporteringen vil være fokus
på at formidle resultatet for hhv. første- og flergangsbehandlede.
4.1 PTSD – effektmåling blandt klienter med mulig PTSD før behandlingsstart
I det følgende rapporteres behandlingseffekten både for klienter, der blev afsluttet efter planen, og som har
valgt at afbryde deres behandlingsforløb før tid (men, de har besvaret spørgeskema efter endt behandling).
Tabel 1 viser, at 77 (53,9 %) af de 143 klienter opfyldte kriterierne for mulig PTSD før behandlingsstart, dvs.
de havde symptomer fra 3 PTSD symptom-klynger efter et traume jfr. DSM-IV diagnosekriterierne og opfyl-
der derved A1 kriterium.
I alt 64,0 % opnår en reduktion af de initiale PTSD symptomer
11
fra før til efter
behandlingen vurderet ud fra en reduktion i selvrapporterede PTSD symptomer (målt ved PCL) på 10 point
eller derover og/eller ændring fra at opfylde kriterierne for PTSD til ikke at gøre dette mere.
1 klient har missing for dato da Excel-ark med dato for afstand mellem svardato og behandlingsslutdato.
Jfr. studenters opslag i Cosmic for dato for sidste behandlingsgang ift. dato for spørgeskemabesvarelse.
11
2 klienter har ufuldstændige oplysninger for posttraumatisk stress-symptomer ved opfølgningen og indgår derfor ikke i analysen.
9
10
8
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil oversende de rapporter og den forskning, som ligger til grund for de nævnte tal i aftaleudkastet
2928270_0010.png
Tabel 1 Effektmåling for klienter, som har besvaret spørgeskemaer efter endt behandling, og som havde mulig PTSD
før behandlingsopstart fra 1/1 2018 og som har sluttet behandlingen pr. 30/4 2022
Før
Efter
Ændring
P
a
Mis-
Mis-
Mis-
Karakteristika
sing
sing
sing
PCL-C, version IV
Opfylder A1 krit., mulig PTSD, N (%)
77 (100)
35 (46,7)
2
Nedgang i PCL => 10, N (%)
46 (61,3)
2
Nedgang i PCL => 10 og/eller opfylder ikke A1 krit.
48 (64,0)
2
mere (mulig PTSD), N (%)
ITQ, ICD-11 PTSD, N (%)
47
49
0,14
Nej
15 (50)
17 (60,7)
PTSD
9 (30)
5 (17,9)
Kompleks PTSD
6 (20)
6 (21,4)
DASS-42
Middel-svær-meget svær depression, N(%)
58 (75,3)
32 (41,6)
<0,0001
Middel-svær-meget svær angst, N (%)
52 (67,5)
30 (39)
<0,0001
Alkohol-rusmidler
Median genstandsindtag/uge (q1-q3)
4 (0,5-9)
2 (0,5-6)
6
0.03
Bruger rusmidler/hash (%)
12 (16,9)
8 (11,3)
6
0,13
Mindre godt-dårligt selvvurderet helbred (%)
42 (54,6)
26 (33,8)
0,007
Note til tabel 1: Værdierne er antal (%) eller medianer, dvs. den midterste værdi i et sorteret datasæt. I tilfælde af, at der er lige antal
observationer i datasættet er medianen lig gennemsnittet af de to midterste værdier. I parentesen er angivet hhv. 25. og 75 kvartilen
(q1-q3) svarende til, hvad værdien var, hvis man tik til den værdi der opdeler et sorteret datasæt i hhv. en fjerdel og tre-fjerdedele. P-
værdier stammer fra Wilcoxon Signed Rank test (kontinuerte variable) eller McNemar's exact test (dikotome kategoriske variable) eller
(Bowker’s exact test (for ITQ-oplysninger), der alle tager højde for, at data er parrede.
I alt 40 (53,3 %) af 75 klienter (2 mangler data), der før behandlingsstart opfyldte kriterierne for mulig PTSD,
opfylder efter behandlingsafslutningen ikke dette mere. Ligeledes er der 61,3 %, der opnår en reduktion i
selvrapporterede PTSD symptomer på 10 point eller derover. Der er endnu meget få, der har besvaret ITQ-
spørgeskemaet, der vurdere kompleks PTSD og PTSD efter ICD-11 kriterierne. Tendensen er dog, at færre
opfylder kriterierne for PTSD og kompleks PTSD efter behandlingen uden, at forskellen er statistisk signifi-
kant (p=0,14).
Blandt de 77 klienter, med muligt PTSD, opnås også stor reduktion i depressionssymptomer. Før behandlin-
gen havde 75,3 % symptomer på middel-svær-meget svær depression. Efter behandlingen er dette reduce-
ret til 41,6 %. Forskel testes med McNemar's exact test, p<0.0001. Når P er under 0,05 må nul-hypotesen
om, at ”der er ikke forskel på før- og eftermålingen” afvises. Dvs. der er statistisk sikker forskel i andelen af
personer, der har middel-svær-meget svær depression før til efter behandlingen er sluttet.
Ligeledes ses i tabel 1, at der også opnås stor reduktion i angstsymptomer. Før behandlingen havde 67,5 %
middel-svær-meget svær angst, hvor det efter behandlingen kun er 39 %, der har dette. Det ses også en sta-
tistisk sikker reduktion i alkoholindtag pr. uge, men en ikke statistisk sikker reduktion i brug af rusmid-
ler/hash. Fra før behandlingen til efter behandlingen vurderer færre, at deres helbred er mindre godt/dårligt
54,6 % vs. 33,8 %, p=0,007). Dvs. det tyder generelt på, at klienterne bedres væsentligt efter behandlingen
uagtet, at alle ikke får reduceret deres PTSD-symptomer i sådant et omfang, at de ikke opfylder kriterierne
for mulig PTSD-diagnose.
9
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil oversende de rapporter og den forskning, som ligger til grund for de nævnte tal i aftaleudkastet
4.2 Klienter med mulig PTSD før behandlingsstart: Karakteristika for dem, der profiterer/ikke pro-
fiterer af behandlingen
Tabel 2 sammenligner baselinedata for dem, der initialt opfylder kriterierne for mulig PTSD ift. om de hhv.
profiterer eller ikke profiterer af behandlingen. Som det ses, er der meget få forskelle de to grupper imellem:
Der ses større afstand mellem besvarelse af spørgeskemaet efter behandlingsafslutningen for dem, der ikke
profiterer end for dem, der profiterer af behandlingen (median 73 vs. 52 dage, p=0,048). Endvidere har flere
af dem, der profiterer af behandlingen afsluttet behandlingen efter planen ift. dem, der ikke profiterer af
behandlingen (91,5 % vs. 74,1 %). For de øvrige parametre ses kun, at en større andel af dem, der ikke profi-
terer af behandlingen har middel-svær-meget svær angst før behandlingsstarten end dem, der profiterer af
behandlingen (81,5 % vs. 58,3 %). Det kunne tyde på, at der kun er få forskelle de to grupper imellem og
noget indikerer, at det særligt at afstand mellem afslutningsdato og dato for besvarelse af spørgeskema, der
kunne have betydning.
Der er derfor lavet en logistisk multivariat regressionsanalyse (se endeligt resultat i Tabel 3), hvor det er un-
dersøgt, hvilke faktorer i Tabel 2, der evt. kan forudsige, hvorvidt man tilhører gruppen, der ikke profiterer af
behandlingen. I analysen er kun oplysninger, hvor p-værdien er <= 0,35 medtaget. Hvis der er en oplysning
baseret på en kontinuert variabel, fx PCL-score, så er denne medtaget i modellen frem for en oplysning, der
opdeler efter sværhedsgraden. Forud for den multivariate logistiske regressionsanalyse er det blevet under-
søgt, om nogle de enkelte faktorer i problematisk grad overlapper med hinanden (multikollinearitet). Test
for multikollinearitet viste, at der ikke var tale om værdier på 10 eller derover for Variance Inflation Factor,
hvilket ville have indikeret multikollinearitet (højeste værdi var på 3,6 (PCL-score)).
Tabel 3 viser, at det, der har betydning for, hvorvidt man havner i den gruppe, der ikke profiterer af behand-
lingen i høj grad er afstand fra behandlingsslutdagen og dato for spørgeskemabesvarelse Odds ratio (OR):
1,017, samt længden på terapien OR: 1,003, hvilket viser, at der er lidt over 1 gang større odds for at havne i
den gruppe, der ikke profiterer af behandlingen end i gruppen, der profiterer af behandlingen. Derimod er
der mindre risiko for at være i gruppen, der ikke profiterer af behandlingen, hvis man ikke har haft selv-
mordsplaner inden for det seneste år.
Hvad kan være mulig forklaring på, at afstanden mellem behandlingens afslutningsdato og svardato har en
betydning? Det er velkendt inden for klinisk behandling, at PTSD-symptomniveauet typisk er lavest umiddel-
bart efter behandlingen er stoppet og derefter øges lidt igen, hvorfor en måling foretaget længere tid efter
behandlingsafslutningen, vil betyde, at symptomniveauet er højere end blandt dem, der er spurgt kortere tid
efter behandlingsafslutningen.
Hvad kan være en mulig forklaring på, at behandlingslængden har en betydning? Det kan måske dels handle
om, at der er tale om klienter, der er ”dårligere” ved baseline, men at vores målinger ikke opfanger dette.
Dels kan det være klienter, der ikke er vedholdende i behandlingen således, at behandlingen trækker ud over
tid. Dette er svært at sige noget om ud fra data. En lille ekstra eksplorativ analyse, der har undersøgt, hvad
der forudsiger behandlingsvarighed hos dem, der ikke profiterer af behandlingen viser, at de faktorer, der
har statistisk signifikant betydning for behandlingslængden bl.a. er alder og depressions-score før behand-
lingsstart – se resultatet af plot i figur 1 og figur 2. Det skal bemærkes, at tallene er små, hvorfor den fundne
sammenhæng må tages med forbehold. Dvs. det kan ud fra foreliggende data være svært at sige noget om,
hvorvidt der én eller flere bagvedliggende årsager til længere behandlingsforløb. Men, det indikerer, at der
skal ses nærmere på, hvad der ligger bag lange forløb i MPA (fx ved at spørge behandlende psykolog eller
ved at tjekke journalen) ift. at vurdere, hvorvidt nogle lange forløb kan/skal sluttes tidligere og hvad der evt.
kan gøres for at støtte klienter, der ikke er vedholdende (hvis det sidste er tilfældet).
10
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil oversende de rapporter og den forskning, som ligger til grund for de nævnte tal i aftaleudkastet
2928270_0012.png
Tabel 2 Klienter med mulig PTSD med opstart af behandling fra 1/1 2018 og som har sluttet behandlingen: Sammenligning af dem,
der hhv. profiterer og ikke profiterer af behandlingen ud fra nedgang i PCL => 10 og/eller opfylder ikke A1 krit.
Karakteristika
Profiterer
Missing Profiterer ikke Missing
P
N
48
27
Første behandlingsgang (%)
30 (62,5)
12 (44,4)
0,12
12
Mediane behandlingslængde (q1-q3)
225 (133-330)
332 (146-520)
0,08
Mediane afstand ml. behandlingsslutdato og spørgeskemabesvarelse (efter)
52 (25-95)
73 (46-113)
0,048
Afslutningsårsag
1
F 0,04
Afsluttet efter planen, endt behandling
43 (91,5)
20 (74,1)
Afbrudt grundet udeblivelse
1 (2,1)
0 (0)
Afbrudt - initieret af klienten
3 (6,4)
2 (7,4)
Afbrudt - initieret af MPA (%)
0 (0)
2 (7,4)
Henvist til anden behandling
0 (0)
3 (11,1)
Socio-demografi
Mænd (%)
42 (87,5)
27 (100)
F 0,08
Mediane alder (q1-q3)
36,5 (29,5-49)
43 (32-50)
0,14
Samlevende/gift (%)
24 (50)
13 (48,2)
0,88
Har barn/børn (%)
29 (60,4)
19 (70,4)
0,39
Erhvervsmæssig stilling (udvalgte)
Ansat i Forsvaret (%)
14 (29,2)
6 (22,2)
0,51
Studerende/lærling (%)
6 (12,5)
3 (11,1)
F 1,00
Langtidssyg (%)
4 (8,3)
6 (22,2)
F 0,15
Arbejdsløs/aktivering (%)
4 (8,3)
2 (7,4)
F 1,00
PCL-C, version IV
Mediane PCL-score (q1-q3)
56,5 (48,5-64)
57 (52-69)
0,2940
PCL score>44 (høj) (%)
45 (93,8)
25 (92,6)
F 1,00
Opfylder A1 krit (%)
41 (85,4)
25 (92,6)
F 0,47
Opfylder A2 krit (%)
25 (52,1)
13 (48,2)
0,74
ITQ, ICD-11 PTSD
28
17
F 0,61
Nej
11 (55)
4 (40)
PTSD
6 (30)
3 (30)
Kompleks PTSD
3 (15)
3 (30)
DASS-42
Mediane depressions-score (q1-q3)
19 (13,5-28,5)
20 (12-27)
0,71
Middel-svær-meget svær depression (%)
36 (75)
20 (74,1)
0,93
Mediane angst-score (q1-q3)
12,5 (6,5-16,5)
14 (11-18)
0,11
Middel-svær-meget svær angst (%)
28 (58,3)
22 (81,5)
0,04
Alkohol-rusmidler
Median genstandsindtag/uge (q1-q3)
3 (0,5-8,5)
4 (2-9)
0,41
13
(%)
Alkoholindtag/uge> end anbefalet
5 (10,4)
2 (7,4)
0,67
F
0,52
Bruger rusmidler/hash (%)
9 (18,8)
3 (11,1)
Mindre godt-dårligt selvvurderet helbred (%)
25 (52,1)
15 (55,6)
0,77
WHO-5: Trivselsscore på 50 og derunder, risiko for stress og depression (%)
19 (95)
29
9 (90)
17
F 1,00
Sheehan Disability Scale: Nedsat funktionsniveau, samlet vurdering (%)
16 (80)
29
10 (100)
17
F 0,27
ADHD-symptomer i barndommen (%)
5 (10,4)
5 (18,5)
0,32
Traumer
Mediane antal traumer, i alt (q1-q3)
14 (9-21)
1
15,5 (7-18)
1
0,49
Mediane antal unikke traumer (q1-q3)
6 (4-8)
7 (4-9)
0,96
Har oplevet barndomstraumer (%)
15 (31,3)
6 (12,1)
1
0,46
Selvmordstanker/adfærd
Selvmordstanker, indenfor sidste år (%)
14 (29,2)
10 (37,0)
0,48
Selvmordsplaner, indenfor sidste år (%)
13 (27,1)
4 (14,8)
F 0,26
Forsøgt selvmord, indenfor sidste år (%)
1 (2,1)
0 (0)
F 1,00
Forsøgt selvmord, nogensinde (%)
6 (12,5)
5 (18,5)
F 0,51
14
Recept/håndkøbsmedicin, indenfor sidste 14 dage (%)
28 (58,3)
18 (66,7)
F
0,62
Brug af pscycholeptica og/eller psychoanaleptica)
8 (16,7)
8 (29,6)
0,19
Note til Tabel 2: Værdierne er antal (%) eller medianer, dvs. den midterste værdi i et sorteret datasæt. I tilfælde af, at der er lige antal
observationer i datasættet er medianen lig gennemsnittet af de to midterste værdier. I parentesen er angivet hhv. 25. og 75 kvartilen
”Behandlingslængde” er beregnet fra svardato på baselinespørgeskema til behandlingsslutdato hos behandler.
Over 21 genstande for mænd / over 14 genstande for kvinder (SST).
14
Der findes ikke forskel i forbrug indenfor de sidste 14 dage for udvalgte lægemidler af relevans for MPA, dvs. hverken for antiepilep-
tica, morfinpræparater (Opioider), Salicylsyre-derivater med psycholeptica, pyrazoloner med psycholeptica, andre N7 mediciner, andre
smertestillende (analgetika), midler mod migræne eller antiparkinsonmidler.
12
13
11
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil oversende de rapporter og den forskning, som ligger til grund for de nævnte tal i aftaleudkastet
2928270_0013.png
(q1-q3) svarende til, hvad værdien var, hvis man tik til den værdi der opdeler et sorteret datasæt i hhv. en fjerdel og tre-fjerdedele. P-
værdier stammer fra Wilcoxon Two-Sample test (2-sidet) og
2
-tests. Fishers Exact tests er brugt ved sammenligning af andele (%),
hvis der er få personer og der er noteret ”F” foran teststørrelsen.
Tabel 3. Multivariat regressionsanalyse for, hvad der kendetegner klienter med mulig PTSD initialt, der ikke profiterer af behandlin-
gen (definition: nedgang i PCL => 10 og/eller opfylder ikke A1 krit.). Kun klienter med opstart af behandling fra 1/1 2018 og som har
sluttet behandlingen pr. 30/4 2022
Karakteristika
Odds ratio
95% konfidens interval
P
Første behandlingsgang (0=nej, 1=ja)
0,332
0,104
1,053
0,06
Behandlingslængde (0=K, 1=K+1)
1,003
1,000
1,005
0,03
Afstand ml. behandlingsslutdato og spørgeskemabesvarelse (0=K, 1=K+1)
1,017
1,004
1,030
0,008
Selvmordsplaner (0=nej, 1=ja)
0,176
0,036
0,858
0,03
Figur 1. Plot af alder vs. behandlingslængde for dem med mulig PTSD initialt, der ikke profiterer af behandlingen (definition:
nedgang i PCL => 10 og/eller opfylder ikke A1 krit.). Kun klienter med opstart af behandling fra 1/1 2018 og som har sluttet
behandlingen pr. 30/4 2022
Antal år
12
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil oversende de rapporter og den forskning, som ligger til grund for de nævnte tal i aftaleudkastet
2928270_0014.png
Figur 2. Plot af baseline depression-score vs. behandlingslængde for dem med mulig PTSD initialt, der ikke profiterer af
behandlingen (definition: nedgang i PCL => 10 og/eller opfylder ikke A1 krit.). Kun klienter med opstart af behandling fra 1/1
2018 og som har sluttet behandlingen pr. 30/4 2022
4.3 Karakteristika for klienter, der ikke opfylder kriterier for mulig PTSD-diagnose før behand-
lingsstart
Nedenfor sker først en sammenligning blandt dem, der hhv. initialt og ikke initialt opfylder kriterierne for
mulig PTSD. Bl.a. for at blive klogere på hvad der adskiller disse to grupper. Dernæst ses på, hvilke ændringer
der sker fra behandlingsstart til afslutningen blandt gruppen, der ikke initialt opfylder kriterierne for mulig
PTSD.
Tabel 4 viser, at der er flere forskelle de to grupper imellem særligt, hvad angår symptomniveau for PTSD,
depression og angst. Det ses også, at når det handler om funktionsniveau så er der en større andel blandt
dem, der initialt opfylder kriterierne for mulig PTSD, der har mindre godt - dårligt selvvurderet helbred (54,6
% vs. 27,3 %), har en trivselsscore på <50 for WHO-5 (93,3 % vs. 71,9 %), nedsat funktionsniveau vurderet
med Sheehan Disability Scale (86,7 % vs. 50 %) sammenlignet med dem, der ikke initialt opfylder kriterierne
for mulig PTSD. Derudover ses, at dem, der opfylder kriterierne for mulig PTSD ved baseline har angivet flere
oplevede traumer, en større andel har haft selvmordstanker (32,5 % vs. 13,6 %) og selvmordsplaner (22,1 %
vs. 4,6 %). Der findes ikke forskel i medicinforbrug inden for de seneste 14 dage og heller ikke for brug af
psycholeptica og/eller psychoanaleptica.
13
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil oversende de rapporter og den forskning, som ligger til grund for de nævnte tal i aftaleudkastet
2928270_0015.png
Tabel 4 Klienter med og uden mulig PTSD med opstart af behandling fra 1/1 2018 og som har sluttet behandlingen: Sammenligning
ift. demografi, symptomer mv. før behandlingsstarten.
Mulig PTSD Missing
Ikke mulig
Karakteristika
P
initialt
PTSD initialt Missing
N
77
66
Første behandlingsgang (%)
43 (55,8)
43 (65,2)
0,26
15
Mediane behandlingslængde (q1-q3)
250 (142-386)
186 (119-311)
0,12
Mediane afstand ml. behandlingsslutdato og spørgeskemabesvarelse (efter)
53 (32-96)
52 (20-74)
0,04
Afslutningsårsag
1
F
0,30
Afsluttet efter planen, endt behandling
64 (84,2)
57 (86,36)
Afbrudt grundet udeblivelse
1 (1,3)
4 (6,1)
Afbrudt - initieret af klienten
6 (7,9)
4 (6,1)
Afbrudt - initieret af MPA (%)
2 (2,6)
1 (1,5)
Henvist til anden behandling
3 (4)
0(0)
Socio-demografi
Mænd (%)
71 (92,2)
61 (92,4)
0,96
Mediane alder (q1-q3)
41 (30-49)
36 (30-46)
0,46
Samlevende/gift (%)
38 (49,4)
43 (65,2)
0,06
Har barn/børn (%)
49 (63,6)
37 (56,1)
0,36
Erhvervsmæssig stilling (udvalgte)
Ansat i Forsvaret (%)
20 (26)
36 (54,6)
0,0005
Studerende/lærling (%)
10 (13)
9 (13,6)
0,91
Langtidssyg (%)
10 (13)
5 (7,6)
0,29
Arbejdsløs/aktivering (%)
6 (7,8)
0 (0)
F
0,0307
PCL-C, version IV
Mediane PCL-score (q1-q3)
57 (51-66)
33,5 (25-41)
<0,0001
PCL score>44 (høj) (%)
71 (92,2)
8 (12,1)
<0,0001
Genoplevelse (Krit B) (%)
77 (100)
25 (37,9)
F <0,0001
Undgåelse (Krit C) (%)
77 (100)
11 (16,7)
F <0,0001
Hyperarousal (Krit D) (%)
77 (100)
36 (54,6)
F <0,0001
Både krit B, C og D (%)
77 (100)
0 (0)
F <0,0001
Opfylder A1 krit (%)
67 (87,0)
40 (60,6)
F <0,0001
Opfylder A2 krit (%)
39 (50,6)
18 (27,3)
F 0,006
ITQ, ICD-11 PTSD
47
34
F
0,006
Nej
15 (50)
28 (87,5)
PTSD
9 (30)
3 (9,4)
Kompleks PTSD
6 (20)
1 (3,1)
DASS-42
Mediane depressions-score (q1-q3)
20 (14-27)
10,5 (6-15)
<0,0001
Middel-svær-meget svær depression (%)
58 (75,3)
21 (31,8)
<0,0001
Mediane angst-score (q1-q3)
14 (8-17)
6 (2-13)
<0,0001
Middel-svær-meget svær angst (%)
52 (67,5)
23 (34,9)
<0,0001
Alkohol-rusmidler
Median genstandsindtag/uge (q1-q3)
4 (0,5-9)
4 (1-6)
0,75
16
(%)
Alkoholindtag/uge> end anbefalet
7 (9,1)
1 (1,5)
F
0,07
Bruger rusmidler/hash (%)
13 (16,9)
5 (7,6)
0,09
Mindre godt - dårligt selvvurderet helbred (%)
42 (54,6)
18 (27,3)
0,001
WHO-5: Trivselsscore på 50 og derunder, risiko for stress og depression (%)
28 (93,3)
47
23 (71,9)
34
F
0,044
Sheehan Disability Scale: Nedsat funktionsniveau, samlet vurdering (%)
26 (86,7)
47
16 (50)
34
F
0,0027
ADHD-symptomer i barndommen (%)
10 (13)
9 (13,6)
0,91
Traumer
Mediane antal traumer, i alt (q1-q3)
14 (8-21)
2
10 (5-18)
0,02
Mediane antal unikke traumer (q1-q3)
6 (4-8)
4,5 (3-7)
0,03
Har oplevet barndomstraumer (%)
22 (29)
1
15 (22,7)
0,40
Selvmordstanker/adfærd
Selvmordstanker, indenfor sidste år (%)
25 (32,5)
9 (13,6)
0,008
Selvmordsplaner, indenfor sidste år (%)
17 (22,1)
3 (4,6)
F
0,003
Forsøgt selvmord, indenfor sidste år (%)
1 (1,3)
1 (1,5)
F 1,0000
Forsøgt selvmord, nogensinde (%)
11 (14,3)
6 (9,1)
0,34
17
Recept/håndkøbsmedicin, indenfor sidste 14 dage (%)
48 (62,3)
37 (56,1)
0,45
Brug af pscycholeptica og/eller psychoanaleptica)
18 (23,4)
11 (16,7)
0,32
15
16
”Behandlingslængde” er beregnet fra visitationsdato til behandlingsslutdato hos behandler.
Over 21 genstande for mænd / over 14 genstande for kvinder (SST).
17
Der findes ikke forskel i forbrug inden for de sidste 14 dage for udvalgte lægemidler af relevans for MPA, dvs. hverken for antiepi-
leptica, morfinpræparater (Opioider), Salicylsyre-derivater med psycholeptica, pyrazoloner med psycholeptica, andre N7 mediciner,
andre smertestillende (analgetika), midler mod migræne eller antiparkinsonmidler.
14
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil oversende de rapporter og den forskning, som ligger til grund for de nævnte tal i aftaleudkastet
2928270_0016.png
Note til Tabel 4: Værdierne er antal (%) eller medianer, dvs. den midterste værdi i et sorteret datasæt. I tilfælde af, at der er lige antal
observationer i datasættet er medianen lig gennemsnittet af de to midterste værdier. I parentesen er angivet hhv. 25. og 75 kvartilen
(q1-q3) svarende til, hvad værdien var, hvis man tik til den værdi der opdeler et sorteret datasæt i hhv. en fjerdel og tre-fjerdedele. P-
værdier stammer fra Wilcoxon Two-Sample test (2-sidet) og
2
-tests. Fishers Exact tests er brugt ved sammenligning af andele (%),
hvis der er få personer og der er noteret ”F” foran teststørrelsen.
Tabel 5 viser, at selv for dem, der ikke opfyldte kriterierne for mulig PTSD før behandlingsstarten sker der
væsentlige ændringer. På trods at, at PCL-score var relativ lav før behandlingsstarten er der statistisk sikker
reduktion i omfanget (median ændringsscore på 6,5, p<0,0001). Der er også en tredjedel, der har en reduk-
tion i score på 10 eller derover. Det har ikke været muligt at vurdere evt. forskel fra før til efter på ITQ-
spørgeskemaet, men tendensen er, at færre efter behandlingen opfylder ICD-11 kriterierne for PTSD. Det ses
også af Tabel 5, at der er en statistisk sikker reduktion i omfanget af middel-svær-meget svær depression
(31,8 vs. 7,6 %) og middel-svær-meget svær angst (34,9 % vs. 13,6 %). Ligeledes ses en reduktion i andelen,
der har mindre godt-dårligt selvvurderet fra før til efter behandlingen er afsluttet (27,3 % vs. 4,6 %).
Tabel 5 eksemplificerer fint, at der også er behandlingseffekt for dem, der inden behandlingen ikke opfylder
kriterierne for mulig PTSD.
Tabel 5 Effektmåling for klienter, som har besvaret spørgeskemaer efter endt behandling, og som ikke havde mulig PTSD
før behandlingsopstart fra 1/1 2018 og som har sluttet behandlingen pr. 30/4 2022
Før
Efter
Ændring
P
a
Mis-
Mis-
Mis-
Karakteristika
sing
sing
sing
PCL-C, version IV
Mediane PCL-score (q1-q3)
33,5 (25-41)
23,5 (19-31)
2
6,5 (0-14)
<0,0001
Nedgang i PCL => 10, N (%)
22 (33,3)
ITQ, ICD-11 PTSD, N (%)
34
34
-
18
Nej
28 (87,5)
31 (96,9)
PTSD
3 (9,4)
0 (0)
Kompleks PTSD
1 (3,1)
1 (3,1)
19
DASS-42
Middel-svær-meget svær depression, N(%)
21 (31,8)
5 (7,6)
<0,0001
Middel-svær-meget svær angst, N (%)
23 (34,9)
9 (13,6)
0,003
Alkohol-rusmidler
Median genstandsindtag/uge (q1-q3)
4 (1-6)
2 (0,5-6)
6
0.24
Bruger rusmidler/hash (%)
5 (7,6)
1 (1,5)
6
0,13
Mindre godt-dårligt selvvurderet helbred (%)
18 (27,3)
3 (4,6)
0,0003
Note til tabel 5: Værdierne er antal (%) eller medianer, dvs. den midterste værdi i et sorteret datasæt. I tilfælde af, at der er lige antal
observationer i datasættet er medianen lig gennemsnittet af de to midterste værdier. I parentesen er angivet hhv. 25. og 75 kvartilen
(q1-q3) svarende til, hvad værdien var, hvis man tik til den værdi der opdeler et sorteret datasæt i hhv. en fjerdel og tre-fjerdedele. P-
værdier stammer fra Wilcoxon Signed Rank test (kontinuerte variable) eller McNemar's exact test (dikotome kategoriske variable) eller
(Bowker’s exact test (for ITQ-oplysninger), der alle tager højde for, at data er parrede.
Bowker’s exact test kan ikke udføres, fordi ingen efter behandlingen opfylder kriterierne for PTSD.
Det er ikke samme klient, der opfylder kriterierne, men en klient, der ved baseline hverken opfylder ICD-11 kriterier for mulig PTSD
eller mulig kompleks PTSD.
18
19
15