FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at offentlige myndigheder ikke købt og opsætter overvågningskameraer fra de stærkt udskældte kinesiske producenter Hikvision og Dahua

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt

Dato:

13-03-2025

Sagsnr.: 2025 - 508

Akt-id.: 2951

Besvarelse af spørgsmål nr. 149 (Alm. del) fra Forsvars-, Sam-

fundssikkerheds- og Beredskabsudvalget

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 149 (Alm. del), som Fol-

ketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har

stillet til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab den 18. fe-

bruar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alexander Ryle

(LA).

Torsten Schack Pedersen

Side 1/4

FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at offentlige myndigheder ikke købt og opsætter overvågningskameraer fra de stærkt udskældte kinesiske producenter Hikvision og Dahua

Spørgsmål nr. 149 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfunds-

sikkerheds- og Beredskabsudvalg:

”Flere

danske kommuner, Vejdirektoratet, Forsvaret og

senest Københavns Universitet har købt og opsat over-

vågningskameraer fra de stærkt udskældte kinesiske pro-

ducenter Hikvision og Dahua

–

kameraer, der ikke opfyl-

der kravene i Center for Cybersikkerheds vejledning om

cybersikkerhed i overvågningsudstyr, og som Politiets Ef-

terretningstjeneste, Rigspolitiet og flere IT-sikkerhedsek-

sperter gentagne gange har advaret imod at anvende.

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at offentlige myndig-

heder ikke gentager disse problematiske indkøb? Og vil

ministeren tage initiativ til, at blackliste de pågældende

virksomheder, ligesom en række andre lande

–

herunder

USA og Storbritannien

–

allerede har gjort?”

Svar:

Det er en problemstilling, der optager mig meget. Trusselsbilledet på

cyberområdet i Danmark er kompleks og alvorligt. Derfor er det vig-

tigt, at myndigheder, virksomheder og offentlige institutioner har øget

fokus på cybersikkerhed. Og at både myndigheder og virksomheder

tænker sig grundigt om.

Det er klart, at hvis man køber udstyr fra lande, som vi ikke har et

sikkerhedspolitisk samarbejde med, så skal man være ekstra op-

mærksom.

Derudover har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab til

brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Sty-

relsen for Samfundssikkerhed, der har oplyst følgende:

”Brugen

af overvågningskameraer indebærer, ligesom an-

dre digitale enheder, en sikkerhedsrisiko i forhold til be-

skyttelsen af enhederne og den data, enhederne indsam-

ler. Set fra en cybersikkerhedsvinkel vil der f.eks. altid

være risiko for, at digitale enheder kan indeholde sårbar-

heder, som hackere kan udnytte til at få adgang til enhe-

den eller netværket.

Side 2/4

Selvom risikoen som udgangspunkt gælder alle teknolo-

gier, uagtet producent, kan der imidlertid være en skærpet

risiko forbundet med brugen af teknologier, som er produ-

ceret af og lagrer data i stater, som Danmark ikke har et

sikkerhedspolitisk samarbejde med. Dette omfatter f.eks.

overvågningsudstyr fra Kina. Det skyldes bl.a., at Kinas

efterretningslov fra 2017 gør det muligt for efterretnings-

tjenesterne at kræve, at kinesiske virksomheder overdra-

ger den data, som virksomheden måtte indsamle via de-

res enheder Det kan også indebære at virksomhederne

stiller systemadgange og viden om enhederne til rådighed

for efterretningstjenesterne, hvilket f.eks. kan bruges i for-

bindelse med cyberangreb.

Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler, at der altid fo-

retages en konkret risikovurdering, hvori det bl.a. overve-

jes, hvad enheden skal bruges til, hvor den skal anvendes

og i hvilken kontekst. Styrelsen tilbyder sparring både ift.

eventuelle sektorspecifikke trusselsvurderinger og ift. de

risikovurderinger, som myndigheder foretager inden for

deres ressort og respektive sektorer. Selve risikovurderin-

gen og den endelige accept af en eventuel risiko er foran-

kret i den enkelte myndighed. Styrelsen for Samfundssik-

kerhed yder ligeledes rådgivning om god cybersikker-

hedspraksis, og der er tidligere udgivet en vejledning om

"Cybersikkerhed i overvågningsudstyr", som har været en

del af den løbende rådgivningsindsats på området.

Styrelsen for Samfundssikkerhed følger udviklingen på

området og vil løbende vurdere, hvorvidt eksisterende vej-

ledning og anbefalinger på området er dækkende, herun-

der behovet for fornyet fokus på oplysning herom.”

Vedrørende gældende udbudsregler har Ministeriet for Samfundssik-

kerhed og Beredskab til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-

tet en udtalelse fra Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:

”De

gældende udbudsregler giver gode muligheder for, at

den enkelte ordregiver kan varetage væsentlige sikker-

hedshensyn i forbindelse med en udbudsprocedure. Of-

fentlige ordregivere kan uden nogen nærmere begrun-

delse afvise tilbud fra virksomheder, som er etableret i et

land uden for EU, som ikke har forpligtende handelsaftaler

med EU. Dette gælder bl.a. virksomheder, som er etable-

ret i Kina. Det er derimod ikke muligt at afvise tilbud om fx

kinesiske kameraer, når virksomheden, som afgiver til-

buddet, er etableret i EU eller i et land, som EU har en

forpligtende handelsaftale med.

Side 3/4

Den enkelte offentlige ordregiver har dog fri mulighed for

at stille relevante tekniske krav til produkterne eller kon-

traktuelle krav til gennemførelsen af den pågældende kon-

trakt for at sikre, at produkterne som anskaffes, lever op til

nødvendige sikkerhedskrav. I forbindelse med anskaffelse

af kameraer kan ordregiver fx udarbejde kravene ud fra de

anbefalinger, som findes i Styrelsen for Samfundssikker-

heds vejledning om cybersikkerhed i overvågningsudstyr.

I forhold til indkøb af kameraer er det derfor som udgangs-

punkt op til den enkelte ordregiver at stille passende sik-

kerhedskrav inden for rammerne af udbudsreglerne. Hvis

den enkelte ordregiver vurderer ikke at kunne håndtere

sikkerhedsudfordringerne inden for rammerne af udbuds-

reglerne, kan der være mulighed for at indføre særlige

yderligere foranstaltninger, når dette vurderes nødvendigt

for at sikre et konkret hensyn til national sikkerhed og of-

fentlig orden. Det er den enkelte ordregivers vurdering, om

hensynet til national sikkerhed kan varetages inden for ud-

budsreglerne, eller om der er et nødvendigt og konkret be-

hov for at indføre yderligere sikkerhedsforanstaltninger.”

Side 4/4