Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 10. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 147 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lise Bech (DD).
Spørgsmål nr. 147:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange rejser ministeren og hans for-
gænger har foretaget i chartrede fly frem for i rutefly siden regerings-
dannelsen den 15. december 2022, herunder information om deltagere
og udgifterne hertil?
Svar:
I forbindelse med chartring af fly foretager Forsvarsministeriet altid en
vurdering af nødvendigheden heraf ift. ministerens kalender, herunder
forpligtelser over for Folketinget, regeringen og lignende samt deltagelse
i aktiviteter ved f.eks. NATO og EU.
Det bemærkes, at oplysninger om forsvarsministerens udgifter og akti-
viteter månedligt offentligøres under åbenhedsordningen.
Fra den 15. december 2022 til den 10. februar 2025 er der i fire tilfælde
anvendt chartret fly. Det drejer sig om følgende rejser:
-
Ukraine den 23. oktober 2023 (udrejse). Udgiften var 181.280 kr.
Ud over forsvarsministeren deltog ét medlem af Folketinget, syv
deltagere fra Forsvarsministeriets koncern samt fire journalister.
Ukraine den 21. marts 2024 (udrejse). Udgiften var 219.745 kr.
Ud over forsvarsministeren deltog fire medlemmer af Folketinget,
den ukrainske ambassadør i Danmark, fem deltagere fra For-
svarsministeriets koncern samt én journalist.
Ukraine den 24. marts 2024 (returrejse). Udgiften var 170.605
kr. kr. Ud over forsvarsministeren deltog fire medlemmer af Fol-
ketinget, den ukrainske ambassadør i Danmark og syv deltagere
fra Forsvarsministeriets koncern.
Ukraine den 27. april 2024 (tur-retur samme dag). Udgiften var
165.000 kr. Ud over forsvarsministeren deltog udenrigsministe-
ren, to medlemmer af Folketinget, tre embedsmænd fra Uden-
rigsministeriet, seks deltagere fra Forsvarsministeriets koncern
samt fire journalister.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
27. marts 2025
Policy og Kommunikation
2025/002736
1012465
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
-
-
-
Side 1 af 2