Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds
–
og Beredskabsudvalg har
den 25. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 12 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Ahrendtsen
(DF).
Spørgsmål nr. 12:
Vil ministeren redegøre for, hvad man gør i dag for den gruppe af vete-
raner, som ikke selv opsøger kontakt enten på veteranhjem, cafeer eller
hos kommunen?
Svar:
Der er indhentet bidrag fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, som
oplyser:
”Veterancentrets
opsøgende rådgivere har jævnlig kontakt til politi, psy-
kiatri, opholdssteder for udsatte borgere samt frivillige og professionelle
aktører inden for veteranområdet. Når der er kendskab til en udsat ve-
teran, som vurderes at have behov for støtte, kan Veterancentret kon-
taktes.
Veterancentret oplever enkelte gange om året at få direkte henvendelser
fra borgere, som udtrykker bekymring for personer, de formoder, er ve-
teraner. I ovenstående tilfælde vil en af Veterancentrets opsøgende råd-
givere tage kontakt til personen for at få afdækket, om den pågældende
er veteran og hvilken hjælp, der er behov for.
Derudover modtager alle veteraner seks måneder efter hjemkomst et
spørgeskema om oplevelser og reaktioner. Psykologer retter henven-
delse til veteraner, der viser tegn på støttebehov. Alle veteraner modta-
ger igen spørgeskemaer to, fem og otte år efter udsendelsen for at følge
op på, om der er behov for støtte.”
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
30. oktober 2024
Strategisk HR og
Veteraner
2024/010134
917408
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1