FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om eksporten af F-35 dele vil kunne fortsætte som hidtil, hvis der ikke foretages præciseringer i gældende dansk ret

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg

Christiansborg

Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har

den 20. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 110 (Alm. del), som

hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe

(ALT).

Spørgsmål nr. 110:

”Vil ministeren uddybe vurderingen af, at FNs våbenhandelstraktat ikke

finder anvendelse på international flytning af dele og komponenter til

konventionelle våben, når disse forbliver den pågældende stats ejen-

dom, herunder den definition af eksport, der er lagt til grund?”

Svar:

Jeg har den 23. december 2024 orienteret Forsvars-, Samfundssikker-

heds- og Beredskabsudvalget om vurderingen af de juridiske rammer for

håndtering af F-35-reservedele på lageret i Skrydstrup, jf. FOU bilag 47

(Alm. del).

Som det fremgår af orienteringen, har Forsvarsministeriet under inddra-

gelse af Justitsministeriet og Udenrigsministeriet foretaget en vurdering

af de juridiske rammer.

Samlet set er det Forsvarsministeriets vurdering, under inddragelse af

Justitsministeriet og Udenrigsministeriet, at flytning af de amerikansk-

ejede F-35-reservdedele fra lageret i Skrydstrup er undtaget fra våben-

lovens krav om eksporttilladelse, idet de forbliver amerikansk ejendom.

Samtidig er det vurderingen, at FN’s våbenhandelstraktat ikke finder an-

vendelse på international flytning af dele og komponenter til konventio-

nelle våben, når disse forbliver den pågældende stats ejendom. Der vur-

deres således at være juridisk grundlag for at opretholde den eksiste-

rende praksis, hvorefter amerikansk flytning af F-35-reservedele fra la-

geret i Skrydstrup er undtaget eksportkontrol efter FN’s våbenhandels-

traktat og våbenloven.

Som det fremgår af orienteringen, er USA som leder af driftsorganisati-

onen bag F-35-samarbejdet ansvarlig for at sikre fordeling af F-35-re-

servedele til F-35-landene. Som led i F-35-samarbejdet er det aftalt, at

USA kan forhåndsplacere reservedele på lageret i Skrydstrup, der enten

kan anvendes i danske F-35-kampfly eller efter amerikansk beslutning

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

19. februar 2025

International Jura

2025/000707

980395

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Side 1 af 7

FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om eksporten af F-35 dele vil kunne fortsætte som hidtil, hvis der ikke foretages præciseringer i gældende dansk ret

videresendes til et andet lager i et F-35-land med et prioriteret behov.

Oplagring såvel som omfordeling ved F-35-reservedelslageret i Skryds-

trup finder således sted som led i USA’s internationale flytning af de

amerikanskejede reservedele, der ikke medfører krav om eksportkon-

trol.

Det fremgår også af orienteringen, at henset til, at der ikke udtrykkeligt

er taget stilling til et internationalt samarbejde af den type, som der er

tale om i F-35-programmet, i den gældende lovgivning på området, vur-

derer Forsvarsministeriet det nødvendigt at præcisere den gældende

undtagelse i våbenloven til kravet om tilladelse til udførsel, så der skabes

den fornødne klarhed om, at undtagelsen finder anvendelse for såvel

danske som udenlandske militære styrker og personel.

Som det herudover fremgår af orienteringen, uddybes vurderingerne og

baggrunden for præciseringen nærmere i bemærkningerne til det udkast

til lovforslag om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas For-

enede Stater m.v., som er sendt i offentlig høring den 23. december

2024, jf. FOU bilag 48 (Alm. del).

Af afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforsla-

get fremgår følgende om FN’s våbenhandelstraktat:

”Af artikel 1 i den vedtagne våbenhandelstraktat fremgår det, at

traktaten bl.a. har til formål at fastsætte de højest mulige fælles

standarder for regulering af international handel med konventio-

nelle våben samt at forhindre og afskaffe ulovlig handel med kon-

ventionelle våben samt forhindre uretmæssig spredning deraf

med henblik på at bidrage til international og regional fred, sik-

kerhed og stabilitet.”

Af afsnit 3.2.1.2 fremgår endvidere følgende:

”International handel defineres i traktatens artikel 2, stk. 2, som

eksport, import, transit, omladning og formidling og omtales i

traktaten under betegnelsen ”overførsel”.

I henhold til artikel 2, stk. 3, finder traktaten ikke anvendelse på

international overførsel af våben, der gennemføres af eller på

vegne af en kontraherende stat til egen brug, forudsat de konven-

tionelle våben forbliver under den pågældende stats ejerskab.

Det bemærkes i den henseende, at der er en diskrepans mellem

den danske oversættelse af traktaten og flere officielle sprogver-

sioner, herunder den engelske version. I den officielle engelske

version fremgår det, at undtagelsen vedrører ”international mo-

vement”. I den danske oversættelse er det anført, at undtagelsen

Sagsnr.: 2025/000707

Dok.nr.: 980395

Side 2 af 7

FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om eksporten af F-35 dele vil kunne fortsætte som hidtil, hvis der ikke foretages præciseringer i gældende dansk ret

vedrører ”international overførsel”. Som det fremgår ovenfor fast-

sætter traktaten regler for international handel under samlebe-

tegnelsen ”overførsel” og ikke flytning, hvorfor det må antages,

at hensigten har været helt at udelade regulering af staters ”flyt-

ning” af våben, komponenter m.v.

Det fremgår af artikel 4, at enhver deltagerstat skal etablere og

opretholde et nationalt kontrolsystem til regulering af eksport af

dele og komponenter, hvor eksporten sker i en form, der giver

mulighed for at samle de konventionelle våben, der er omfattet af

artikel 2, stk. 1, og at deltagerstaten skal anvende bestemmel-

serne i artikel 6 og 7, inden der gives tilladelse til eksport af de

pågældende dele.

Artikel 6 indeholder en række forbud mod, at en deltagerstat giver

tilladelse til overførsel af konventionelle våben omfattet af artikel

2, stk. 1, eller genstande omfattet af artikel 3 (ammunition til de

konventionelle våben oplistet i artikel 2, stk. 1) eller artikel 4,

herunder, hvis overførslen vil være i strid med statens forpligtel-

ser, som følger af foranstaltninger vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd.

Efter artikel 7 skal den eksporterende deltagerstat forud for en

tilladelse til eksport af konventionelle våben omfattet af artikel 2,

stk. 1, eller genstande omfattet af artikel 3 og artikel 4, hvis eks-

port ikke er forbudt efter artikel 6, foretage en objektiv vurdering

af en række parametre, herunder hvorvidt de konventionelle vå-

ben eller genstande vil kunne medvirke til eller underminere fred

og sikkerhed.

Formålet med artikel 4 er således at sikre, at man bl.a. ved ad-

skillelse af de oplistede konventionelle våben i artikel 2, stk. 1, i

delkomponenter forud for en overførsel over en international lan-

degrænse ikke kan omgå reglerne om eksportkontrol.

Det må på den baggrund antages, at undtagelsen i artikel 2, stk.

3, tilsvarende finder anvendelse ved international flytning af dele

og komponenter til konventionelle våben, når disse forbliver den

pågældende stats ejendom.

Formålet med artikel 4 er samtidig ikke, at en deltagerstat skal

regulere udførsel af alle dele og komponenter og disses generelle

cirkulation gennem forsyningskæder, uanset om de kan bruges i

konventionelle våben, men derimod at undgå omgåelse af ek-

sportkontrol ved bl.a. adskillelse i delkomponenter forud for en

overførsel. Artikel 4 må således antages ikke at finde anvendelse

i tilfælde, hvor der sker udførsel af dele og komponenter, som skal

bruges i reparationer eller til vedligeholdelse af konventionelle vå-

ben, idet artikel 4 er begrænset til at regulere den form for udfør-

sel, der giver mulighed for at samle de konventionelle våben i ar-

tikel 2, stk. 1.”

Sagsnr.: 2025/000707

Dok.nr.: 980395

Side 3 af 7

FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om eksporten af F-35 dele vil kunne fortsætte som hidtil, hvis der ikke foretages præciseringer i gældende dansk ret

Af afsnit 3.2.1.1 fremgår følgende:

”Efter våbenlovens § 8, stk. 1, gælder en række bestemmelser i

våbenloven (§ 1, § 2, stk. 1 og 4, §§ 3-5 og § 7), herunder for-

buddet mod at indføre eller fremstille våben uden tilladelse, ikke

for militære myndigheder.

Det fremgår af våbenlovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at forbuddet mod

udførsel af våben uden tilladelse i § 6, stk. 1, ikke gælder for mi-

litære styrker og militært personel som led i den militære tjene-

steudøvelse, forudsat at de våben m.v., som udføres, forbliver

statens ejendom. Forbuddet mod udførsel af våben uden tilladelse

i § 6, stk. 1, gælder endvidere ikke for militære myndigheders

midlertidige udførsel af udrustning og materiel med henblik på re-

paration og vedligeholdelse, jf. 2. pkt.

For så vidt angår udtrykket ”militære styrker og militært personel

som led i den militære tjenesteudøvelse” fremgår det af forarbej-

derne til § 8, stk. 2, 1. pkt., at kravet om udførselstilladelse efter

fast praksis ikke gælder for udførsel af udrustning og materiel, der

medbringes af danske eller udenlandske NATO-styrker. I forhold

til de udenlandske styrker er det i forarbejderne forudsat, at ud-

førsel kun omfatter udrustning og materiel, der med Forsvarsmi-

nisteriets godkendelse er bragt her til landet af de nævnte styrker

eller særskilt er sendt til disse under deres ophold her i landet.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at tilsvarende også gæl-

der i relation til f.eks. Partnerskab for Fred samt OSCE- og FN-

opgaver, jf. Folketingstidende 1998- 99, tillæg A, side 3098.

Af bemærkningerne til § 1 i lov nr. 143 af 29. april 1955 om gen-

nemførelse af overenskomst om retsstillingen for NATO-styrker og

af protokol om NATOs militære hovedkvarterer (NATO-styrkelo-

ven), som ændret ved lov nr. 201 af 7. april 1999, fremgår det,

at våbenlovens § 8 også gælder de fremmede militære styrker,

der måtte kunne blive tale om at modtage her i landet, jf. Folke-

tingstidende 1954-55, tillæg A, sp. 1684. Udtrykket ”NATO-styr-

ker” er efterfølgende blevet ændret i NATO-styrkeloven til ”styrker

tilhørende deltagerne i NATO”, således at det er tydeliggjort, at

også styrker, der ikke teknisk set er under NATO-kommando, er

omfattet, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 3539.

Den anden betingelse i § 8, stk. 2, 1. pkt., hvorefter undtagelsen

fra våbenlovens § 6, stk. 1, er betinget af, at de udførte våben

m.v. ”forbliver statens ejendom”, blev indsat ved lov nr. 1623 af

26. december 2013, hvorved der samtidig blev givet samtykke til,

at Danmark ratificerede FN’s Våbenhandelstraktat.

Det fremgår af forarbejderne, at betingelsen ”forbliver statens

ejendom” blev indsat med henblik på at sikre overensstemmelse

mellem dansk ret og våbenhandelstraktaten, herunder traktatens

Sagsnr.: 2025/000707

Dok.nr.: 980395

Side 4 af 7

FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om eksporten af F-35 dele vil kunne fortsætte som hidtil, hvis der ikke foretages præciseringer i gældende dansk ret

artikel 2, stk. 3, om undtagelsen til traktatens regler om eksport-

kontrol. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at bestemmelsen

omfatter danske, men i visse tilfælde også udenlandske militære

styrker. Det fremgår i den forbindelse af forarbejderne, at bestem-

melsen eksempelvis vil omfatte en situation, hvor en britisk NATO-

styrke udfører sine egen våben m.v. fra Danmark, idet der i så-

danne tilfælde vil gælde et krav om, at de pågældende våben m.v.

skal forblive den britiske stats ejendom, jf. Folketingstidende

2013-14, tillæg A, L 9, som fremsat, s. 6.

Det fremgår herudover af forarbejderne til bestemmelsen, at § 6,

stk. 1, finder anvendelse, hvis et våben, der udføres af militært

personel som led i den militære tjenesteudøvelse, skal sælges el-

ler foræres til f.eks. forsvarsmyndigheder i et andet land, således

at udførsel først må foretages efter, at der er meddelt tilladelse

hertil, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 9 som fremsat, s.

Det fremgår desuden af forarbejderne, at hvis ejerskabet til de

våben m.v. som militære styrker eller militært personel udfører

fra Danmark som led i den militære tjenesteudøvelse, fremover

skal kunne overgå til andre, f.eks. forsvarets samarbejdspartnere

i et missionsområde, skal udførslen være dækket af en udførel-

sestilladelse i henhold til våbenlovens § 6, stk. 1. Hvorvidt der

hermed er indlagt en forudsætning om, at en udførsel af Danmark

ikke vil være omfattet af undtagelsen til eksportkontrol, hvis der

på tidspunktet for udførslen vurderes at kunne opstå et behov for

at kunne overføre våbnet m.v. til en tredjepart, fremgår ikke.”

Af afsnit 3.2.2 fremgår følgende:

”Det fremgår ikke nærmere af forarbejderne til § 8, stk. 2, i lov

om våben og eksplosivstoffer m.v. (våbenloven), jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1736 af 26. august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr.

654 af 11. juni 2024 og § 4 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, hvordan

”udenlandske NATO-styrker” skal forstås, herunder om det er et

krav, at styrken er udsendt som NATO-styrke, eller om der blot

kan være tale om styrker fra et NATO-land.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at ”militære styrker” og

”militære myndigheder” i våbenlovens § 8, stk. 2, efter en sprog-

lig- og formålsfortolkning samt i lyset af praksis bør forstås som

også at omfatte udenlandske styrker fra andre NATO-lande, inklu-

siv styrker som ikke teknisk set er under NATO-kommando. En

sådan forståelse støttes dels af forarbejderne til våbenlovens § 8,

stk. 2, og dels af forarbejderne til i lov nr. 143 af 29. april 1955

om gennemførelse af overenskomst om retsstillingen for NATO-

styrker og af protokol om NATOs militære hovedkvarterer (NATO-

styrkeloven), som ændret ved lov nr. 201 af 7. april 1999, for så

vidt angår styrker, der ikke teknisk set er under NATO-kom-

Sagsnr.: 2025/000707

Dok.nr.: 980395

Side 5 af 7

FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om eksporten af F-35 dele vil kunne fortsætte som hidtil, hvis der ikke foretages præciseringer i gældende dansk ret

mando. Det er desuden Forsvarsministeriets opfattelse, at ”mili-

tære myndigheder” i våbenlovens § 8, stk. 1 – i lyset af forarbej-

derne til NATO-styrkeloven – skal fortolkes på samme måde.

Det er samtidig Forsvarsministeriets vurdering, at det er hensigts-

mæssigt at tydeliggøre i lovteksten, at udenlandske militære styr-

ker og myndigheder og militært personel er omfattet af bestem-

melserne i våbenlovens § 8, stk. 1 og 2, således at bestemmelsen

også fremover omfatter det i bemærkningerne til NATO-styrkelo-

ven forudsatte om, at styrker tilhørende deltagerne i NATO er om-

fattet af våbenlovens § 8. I relation til § 8, stk. 1, vil det være en

forudsætning for anvendelsen af undtagelsen for udenlandske mi-

litære myndigheder, at danske myndigheder er indforstået med

de udenlandske myndigheders handlinger. Det vil – ligesom efter

gældende ret – være en forudsætning for, at de udenlandske mi-

litære styrker er omfattet af undtagelsen i § 8, stk. 2, 1. og 2.

pkt., at det pågældende materiel er bragt til Danmark med For-

svarsministeriets godkendelse, og at de udenlandske styrker fort-

sat har ejerskabet over det pågældende materiel ved udførslen

eller flytningen, jf. nærmere herom nedenfor.

Internationale samarbejdsaftaler og -programmer i relation til for-

svarsmateriel, delkomponenter og reservedele er afgørende for

Danmarks og Europas sikkerhed. Der vil som led i sådanne sam-

arbejder og programmer kunne befinde sig våben, delkomponen-

ter og reservedele på dansk jord, som er ejet af andre lande, f.eks.

som led i den bilaterale forsvarssamarbejdsaftale med USA eller

internationale våben- og komponentprogrammer. Det er efter For-

svarsministeriets og Justitsministeriets opfattelse vigtigt særligt i

relation til sådanne samarbejdsaftaler og programmer, at våben-

loven klart og tydeligt er forenelig med Danmarks deltagelse heri,

herunder når våben, delkomponenter og reservedele skal ind- og

udføres til og fra Danmark.

Efter fast dansk praksis gælder våbenlovens § 8, stk. 2, 1. og 2.

pkt., også for udenlandske militære styrker og militært personel,

når de udfører deres materiel, herunder våben, delkomponenter

og reservedele fra dansk territorium som led i den militære tjene-

steudøvelse. Det er en forudsætning, at det pågældende materiel

er bragt til Danmark med Forsvarsministeriets godkendelse, og at

de udenlandske styrker fortsat har ejerskabet over det pågæl-

dende materiel ved udførslen. Såfremt de udenlandske styrker ef-

ter udførslen fra dansk territorium måtte lade ejerskabet til det

pågældende materiel overgå til andre, f.eks. ved salg eller gave,

så er det fast praksis, at det er de udenlandske styrkers hjemstat,

der vil have ansvaret for at foretage eksportkontrol. Danmark vil

i sådanne situationer således ikke skulle foretage eksportkontrol

efter dansk ret. Det afgørende i disse situationer er således – i

overensstemmelse med våbenhandelstraktaten – hvornår ejer-

skabet til det pågældende materiale overgår.”

Sagsnr.: 2025/000707

Dok.nr.: 980395

Side 6 af 7

FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om eksporten af F-35 dele vil kunne fortsætte som hidtil, hvis der ikke foretages præciseringer i gældende dansk ret

Af afsnit 3.2.2 fremgår endvidere følgende:

”På den baggrund er det Forsvarsministeriets vurdering, at æn-

dringen af våbenloven fra 2013 ikke er til hinder for, at undtagel-

sen for kravet om udførelsestilladelse i § 8, stk. 2, 1. pkt., kan

finde anvendelse på internationale samarbejdsaftaler og –pro-

grammer, hvor der befinder sig våben, delkomponenter og reser-

vedele på dansk jord, som er ejet af andre lande f.eks. som led i

den bilaterale forsvarssamarbejdsaftale med USA eller internatio-

nale våben- og komponentprogrammer.

Det er dog Forsvarsministeriets vurdering, at det som følge af den

bestående uklarhed herom i forarbejderne til lovændringen i 2013

er nødvendigt at præcisere den gældende undtagelse i våbenloven

til kravet om tilladelse til udførsel, jf. våbenlovens § 6, stk. 1, så

der skabes den fornødne klarhed om, at undtagelsen finder an-

vendelse for udenlandske militære styrkers udførsel af materiel

fra dansk jord, hvis det pågældende materiel er bragt her til landet

af de nævnte styrker efter Forsvarsministeriets godkendelse, og

de udenlandske styrker har ejerskabet på tidspunktet for udførs-

len.”

Af afsnit 3.2.2 fremgår herudover følgende:

”Det bør være ejerskabet på tidspunktet for udførslen, der er af-

gørende for, om der skal gælde et krav om eksportkontrol efter

våbenloven, medmindre den udførende styrke på tidspunktet for

udførslen er vidende om, at ejerskabet skal overdrages til en be-

stemt tredje stat, eller dette er formålet med udførslen.”

Af afsnit 3.2.2 fremgår yderligere følgende:

”Forsvarsministeriet bemærker, at det må være op til ejerstaten

at sikre, at der foretages eksportkontrol, hvis ejerskabet til det

pågældende materiel overgår til andre på et senere tidspunkt efter

udførsel fra dansk territorium.”

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

Sagsnr.: 2025/000707

Dok.nr.: 980395

Side 7 af 7